Teknologisk Institut udvider med nyt domicil i Aarhus
11.6.2021 07:00:00 CEST | Teknologisk Institut | Pressemeddelelse

Teknologisk Institut planlægger at flytte og samtidig samle Instituttets forsknings- og udviklingsaktiviteter indenfor landbrugs- og bioressource-området til et nyudviklet erhvervsområde i Aarhus Nord. Teknologisk Instituts planer vil videreudvikle den aarhusianske videns- og innovations-akse, som løber fra det nye innovationsdistrikt indenfor vandteknologi i Aarhus Syd, over vidensmiljøer for cleantech, kreative erhverv og tech samt Aarhus Universitets store campusområde til innovationsdistrikterne indenfor sundhed og fødevarer i Aarhus Nord.
Konkret er det Teknologisk Instituts jyske landbrugs- og bioressourceaktiviteter i divisionen AgroTech, der samles med Instituttets pilotproduktionsfaciliteter til foder og fødevarer, som flyttes fra Sdr. Stenderup ved Kolding til det nye domicil. Tegnestuen C.F. Møller Architects har udarbejdet et forslag for det nye campus for Teknologisk Institut med i første omgang 12 bygninger på sammenlagt knap 8.000 kvm.
- Visionen er at skabe et domicil for Teknologisk Institut, som fortsætter Instituttets stolte tilstedeværelse i Aarhus siden 1942. Det nye campus vil både huse nogle af Nordens mest højteknologiske og mest forskelligartede laboratorier og pilotanlæg. Instituttet vil stille den teknologiske infrastruktur til rådighed for virksomhederne i Aarhus og resten af Danmark.
- Vi bliver en naturlig del af de vidensbaserede virksomheder i området, hvor Teknologisk Institut kan fortsætte og udbygge vores samarbejde med danske virksomheder og Aarhus Universitet. Projektet giver nye muligheder for at udfolde Teknologisk Instituts strategi med at hjælpe med at udvikle bæredygtigheds- og digitale løsninger til især materialer, byggeri, fødevarer og landbruget.
- Det vil sikre og afføde nye arbejdspladser og en fortsat national og international gennemslagskraft og konkurrenceevne, der bidrager til Aarhus’ position som vækstdriver. Bæredygtighed er så stor en udfordring og mulighed, at det kun kan ske i partnerskaber. Med det nye domicil vil Teknologisk Institut gerne bidrage til at være samlepunkt for anvendelse af teknologi i praksis, siger adm. direktør Juan Farré, Teknologisk Institut.
Udvikle videns- og innovationsaksen
Teknologisk Institut og Aarhus Kommune har fra starten været i dialog om fremtidsmulighederne i Aarhus. Borgmester Jacob Bundsgaard roser det gode samarbejde og glæder sig over, at Teknologisk Institut udvider i Aarhus:
- Det er utroligt positivt, at Teknologisk Institut udvider og udvikler sine aktiviteter i byen og samtidig bygger og investerer i nyt domicil i Aarhus. Det vil i sidste ende styrke dansk erhvervsliv – og jeg glæder mig også over, at placeringen i Aarhus Nord bidrager til at udvikle videns- og innovationsaksen og -miljøet i Aarhus. Globale tendenser og nye teknologiske muligheder inden for ikke mindst bæredygtighed, fødevareinnovation og klima kræver nye og visionære løsninger. Det er Teknologisk Institut med til at levere fra en styrket position i Aarhus, og det er fantastisk for erhvervsudviklingen i Aarhus og Danmark, siger borgmester Jacob Bundsgaard.
Teknologisk Institut har sit østjyske hovedsæde på Kongsvang Allé i Aarhus. Der er pt. Ikke lavet planer for udflytning fra Kongsvang Allé til det nye byggeri, men den nye grund giver mulighed for dette. En evt. samlet udflytning vil dog tidligst komme på tale om 5-10 år. Det er forventningen at landbrugs- og bioressourceaktiviteterne kan flytte til den nye adresse i 2024.
- Etableringen af de nye faciliteter giver perfekte rammer for vores specialisters faglige arbejde, som involverer større maskiner og biomaterialer i større mængder. Samtidig med at den bynære placering giver god adgang til vidensmiljøerne og vores samarbejdspartnere dér, siger Bodil Højland Lorentzen, direktør for Teknologisk Instituts landbrugs- og bioressourceaktiviteter i divisionen AgroTech.
Fakta om Teknologisk Institut:
Teknologisk Institut leverer højteknologiske løsninger med udgangspunkt i aktuelle markedsbehov til gavn for den enkelte virksomhed. Instituttet har mere end 1.000 specialister og hjælper årligt mere end 12.000 kunder i 62 lande. Instituttets hovedfokus er bæredygtige og digitale løsninger for at fastholde konkurrenceevnen og skabe vækst.
Instituttets hovedformål er at drive samfundets og virksomhedernes teknologiudvikling og -anvendelse. Formålet løftes ved at udvikle ny viden gennem forsknings- og udviklingsaktiviteter, som omsættes til teknologiske serviceydelser og stilles til rådighed på markedsvilkår. Både når det gælder virksomhedernes grønne omstilling og digitale transformation, og når det gælder fastholdelse af konkurrenceevne samt vækst.
Teknologisk Institut er et af syv Godkendte Teknologiske Serviceinstitutter i Danmark. De syv GTS-institutter skal understøtte kommerciel innovation og teknologisk udvikling i Danmark. For at blive GTS-institut kræver det en godkendelse fra uddannelses- og forskningsministeren.
Instituttet har hovedsæde i Taastrup og med danske afdelinger på Kongsvang Allé i Aarhus, Skejby, Odense og Sdr. Stenderup.
Teknologisk Institut blev etableret i 1906 og er selvejende. Teknologisk Institut fusionerede med Jysk Teknologisk Institut i 1990. I 2016 blev det selvstændige GTS-institut AgroTech sammenlagt med Teknologisk Institut, hvilket betyder, at Instituttet i dag udgør en stærk platform indenfor landbrug, bioressourcer og fødevareteknologi.
Nøgleord
Kontakter
Teknologisk Institut via chefkonsulent Niels Tradsfeldt, mobil 7220 2769 mail: ntt@teknologisk.dk
Aarhus Kommune via kommunikations- og pressechef Niels Buch Johannsen, mobil: 5157 6716, mail: nbj@aarhus.dk
Billeder




Information om Teknologisk Institut
Teknologisk Institut har siden 1906 arbejdet for at forbedre erhvervslivets konkurrenceevne, samfundets velstand og menneskers liv. Årligt kommer det mere end 10.000 virksomheder til gavn inden for så forskellige områder som; energi, fødevarer, life science, materialer, byggeri og produktion. Teknologisk Institut har datterselskaberne Danfysik A/S, Dancert A/S og DTI Spain.
Har du brug for yderligere oplysninger, fotos, udtalelser eller andet, er du meget velkommen til at kontakte kommunikationsafdelingen på pressetelefon 7220 1066 – eller kommunikation@teknologisk.dk
Fotos i dette nyhedsrum: ©Teknologisk Institut. Brug af fotos tilladt ved konkret omtale af Teknologisk Institut og med kreditering. I tvivlstilfælde kontakt venligst Kommunikationsafdelingen.
Følg pressemeddelelser fra Teknologisk Institut
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Teknologisk Institut
Ny guide skal sikre at Legionella måles rigtigt første gang6.7.2026 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Teknologisk Institut udgiver ny Rørcenter-anvisning, som giver rådgivere, VVS-installatører, driftsansvarlige og laboratorier en fælles standard for, hvordan man udtager og analyserer vandprøver for Legionella. Korrekt måling er forudsætningen for at kunne bekæmpe bakterien, der kan give den alvorlige legionærsyge.
Danmark misser eksportpotentialet i nye plantebaserede fødevarer6.7.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Danmark er nummer tre i verden inden for udvikling og produktion af nye plantebaserede fødevarer, målt på patenter pr. indbygger. Men kun hver sjette virksomhed eksporterer regelmæssigt deres nye produkter til udlandet. Ny analyse fra Teknologisk Institut peger på, at branchens udvikling mod produktion og eksport i større skala til de europæiske nærmarkeder især skal vindes hos forbrugerne, i detailledet og indenfor foodservice.
Nyt projekt vil lave fødevarer af bryggeriers CO21.7.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Et nyt europæisk projekt, FERM4FOOD, vil omdanne CO2 fra fødevareindustrien til ingredienser, vi kan spise. Teknologisk Institut har en central rolle: at skalere processer og oprense ingredienserne skabt af mikroorganismer, så de bliver sikre at spise.
Testet i lufthavnen, potentiale i flere industrier: Ny værktøjskasse gør grøn omstilling konkret24.6.2026 09:21:45 CEST | Pressemeddelelse
Vedvarende energi, batterilagring og emissionsovervågning er nogle af de tiltag, et internationalt forskningsprojekt har testet i Københavns Lufthavn de seneste fem år. Teknologisk Institut har samlet erfaringerne i en digital værktøjskasse, der bidrager til grøn omstilling.
Blød plastemballage skal genanvendes: 16 partnere går sammen i nyt projekt18.6.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I fremtiden skal den bløde plastemballage i skraldespanden bruges til at lave ny emballage af høj kvalitet, herunder til fødevarer. Det vil Nestlé, BKI, Københavns Kommune og 13 andre aktører bane vej for i projektet InFACT. Samtidig skærper EU kravene til genanvendelighed og genanvendt indhold i plastemballage.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
