Teknologisk Institut

Teknologisk Institut styrker sin position som Danmarks største innovationsinstitut

Del

Teknologisk Institut har i 2015, med en omsætning på 1.018 mio. kr. og med målrettede udvidelser, cementeret sin position som Danmarks største innovationsinstitut.

Dette bekræftes af, at flere end 8.400 danske virksomheder i løbet af året har gjort brug af Instituttets kompetencer inden for forskning og rådgivning. Instituttet samarbejder derudover med flere end 700 danske virksomheder i nationale forsknings- og udviklingsprojekter, som skal udvikle morgendagens teknologi.

-At gøre teknologi anvendelig for erhvervslivet er Instituttets eksistensberettigelse. Det kræver, at vi fortsat investerer i state-of-the art udstyr og rekrutterer de dygtigste specialister. Derfor glæder det mig, at vi ved udgangen af 2015 kan tilbyde det danske erhvervsliv de top-tunede forsknings- og udviklingsfaciliteter, som er centrale for deres innovation, siger adm. direktør Søren Stjernqvist.

De nye faciliteter tæller blandt andet en 700 m² robotinnovationshal i Odense. I 2015 erhvervede Teknologisk Institut desuden GTS instituttet AgroTech og har derved placeret sig som den absolut stærkeste teknologiplatform inden for den danske fødevaresektor.

Søren Stjernqvist påpeger, at internationale undersøgelser viser, at satsning på innovation og teknologisk udvikling er nøglen til jobskabelse. Samtidig viser en undersøgelse fra Instituttet, at 38 % af danske fremstillingsvirksomheder med mellem 5 og 250 ansatte ikke udnytter de eksisterende digitale muligheder i deres produktion.

- For at kunne forbedre de små og mellemstore virksomheders konkurrenceevne vil det være afgørende nødvendigt at have langt større fokus på digitalisering, produktudvikling, teknologianvendelse og nye forretningsmodeller, siger Søren Stjernqvist. Vi står klar til at hjælpe danske virksomheder med at effektivisere deres produktion - men også til at bringe innovation tilbage på dagsordenen som et centralt konkurrenceparameter i det danske erhvervsliv.

- For os er forankringen i det danske samfund og den danske industri helt central. Men det er indlysende, at kun ved at orientere os i endnu højere grad mod markeder, trends og partnerskaber uden for Danmark, kan vi fastholde danske virksomheders konkurrenceevne, siger adm. direktør Søren Stjernqvist, Teknologisk Institut.

Instituttet har siden 2013 set en stigning i den internationale omsætning på hele 39 % og samarbejder med 465 partnere i internationale samarbejdsprojekter.

Med en omsætning på 1.018 mio. kr. og med 50,3 mio. kr. i overskud for 2015 er Teknologisk Institut klar til at sikre øget forskning og udvikling til gavn for danske virksomheder. Resultatet for 2015 på 50,3 mio. kr. er 25,2 mio. kr. bedre end budgetteret og 19,1 mio. højere end i 2014.

Yderligere oplysninger: Adm. direktør Søren Stjernqvist, Teknologisk Institut Mobil: 7220 2001, mail: st@teknologisk.dk Læs rapporten her (link)


Teknologisk Institut styrker danske virksomheder ved hjælp af banebrydende teknologier og mere end 1.100 medarbejderes faglige ekspertise. Årligt kommer det mere end 10.000 virksomheder til gavn inden for så forskellige områder som; energi, fødevarer, life science, materialer, byggeri og produktion. Teknologisk Institut har datterselskaberne Danfysik A/S, Dancert A/S, Teknologisk Institut AB Sverige, DTI Polska, DTI Spain samt 50 % af Syddansk Teknologisk Innovation A/S.

Læs mere om Instituttet.

Har du brug for yderligere oplysninger, fotos, udtalelser eller andet, er du meget velkommen til at kontakte kommunikationsafdelingen på tlf. 72 20 10 66 - eller kommunikation@teknologisk.dk

Kontakter

Billeder

Information om Teknologisk Institut

Teknologisk Institut
Gregersensvej
2630 Taastrup

7220 2000http://www.teknologisk.dk/

Teknologisk Institut styrker danske virksomheder ved hjælp af banebrydende teknologier og mere end 1.100 medarbejderes faglige ekspertise. Årligt kommer det mere end 10.000 virksomheder til gavn inden for så forskellige områder som; energi, fødevarer, life science, materialer, byggeri og produktion. Teknologisk Institut har datterselskaberne Danfysik A/S, Dancert A/S, Teknologisk Institut AB Sverige, DTI Polska og DTI Spain.

Læs mere om Instituttet.

Har du brug for yderligere oplysninger, fotos, udtalelser eller andet, er du meget velkommen til at kontakte kommunikationsafdelingen på tlf. 72 20 27 69 – eller kommunikation@teknologisk.dk

Hent logoer og designguide her

Følg pressemeddelelser fra Teknologisk Institut

Skrive dig op her og du vil løbende modtage pressemeddelelser på mail. Indtast din mail, klik på abonner og følg instruktionerne i den udsendte mail.

Flere pressemeddelelser fra Teknologisk Institut

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter, og finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum