Teknologisk Institut opruster på Big Science-området

Big Science er den populære betegnelse for store, internationale forskningsfaciliteter, hvis etablering og drift kræver en fælles international indsats. Danmark er medlem af en række europæiske Big Science-organisationer og som medvært på neutronfaciliteten European Spallation Source (ESS) i Sverige er Danmark for alvor ved at blive en Big Science-nation.
Teknologisk Institut har nu etableret et Big Science Center, som skal styrke Instituttets indsats i at hjælpe danske virksomheder med at høste værdien fra store, internationale forskningsfaciliteter såsom partikelacceleratoren CERN i Schweiz og neutronkilden European Spallation Source (ESS) i Sverige. Det nye center skal både hjælpe virksomheder, som kan blive potentielle leverandører til Big Science organisationerne, og virksomheder, som skal have lettere adgang til Big Science faciliteternes analyseværktøjer.
- Der er stor prestige forbundet med at være vært for en facilitet af den kaliber, som kan understøtte de stærke nationale forskningsmiljøer. ESS er samtidig en stor investering for et lille land som Danmark, og det er derfor vigtigt, at dansk erhvervsliv får de bedste betingelser for at udnytte faciliteten – både som leverandører af højteknologiske komponenter og til at udnytte facilitetens analysemuligheder, siger Mikkel Agerbæk, direktør på Teknologisk Institut.
Muligheder for specialleverandører og nye analysemetoder
Teknologisk Instituts indsats på Big Science-området startede i 2010, i et samarbejde med DTU, med etableringen af et netværk af virksomheder, som leverer produkter og ydelser til Big Science-markedet. I dag er der over 250 medlemmer i netværket BigScience.dk, og i februar 2018 var BigScience.dk, sammen med Uddannelses- og Forskningsministeriet, vært ved det allerførste ”Big Science Business Forum”, hvor Big Science-organisationer og virksomheder fra hele verden mødtes for at netværke omkring kommende investeringer og leverandørmuligheder hos faciliteterne.
Danske virksomheder kan også få gavn af Big Science-faciliteterne ved at få lavet analyser med røntgen- og neutronteknikker. ESS, som pt. er under etablering i Sverige, vil blive verdens stærkeste neutronkilde, og f.eks. kan neutronerne trænge igennem metaller og detektere fejl som fører til metaltræthed i vindmøller og flykonstruktioner. I 2017 startede Teknologisk Institut en indsats rettet mod virksomheder, der ved at bruge de avancerede teknikker til at karakterisere deres materialer, kan opnå forbedrede produkter og processer.
Aktiviteterne omtalt ovenfor er bl.a. støttet af Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte under Uddannelses- og Forskningsministeriet.
Nye, fælles indsatsområder
For at styrke begge disse retninger, er Big Science-området blevet et strategisk indsatsområde for Teknologisk Institut. Chef for det nye center bliver Nikolaj Zangenberg, som har erfaring som materialeforsker på Aarhus Universitet og gennem de seneste ti år på Teknologisk Institut har arbejdet direkte sammen med mange danske virksomheder. Han glæder sig til at udbygge indsatsen:
- Der er et globalt fokus på, at de store investeringer i Big Science-faciliteterne fører til innovation i erhvervslivet. Med ESS under opbygning tæt på Danmark, har vi en oplagt mulighed for at definere og udnytte synergierne mellem teknisk videnskab og industri på området, siger Nikolaj Zangenberg.
Med oplæg og deltagelse i paneldebatter i både Vancouver, Bruxelles og til Big Science Business Forum i København, har 2018 været året, hvor Teknologisk Institut for alvor har markeret sig inden for Big Science. Og med det nye Big Science Center forventer Instituttet i endnu højere grad fremover at være med til at finde svar på spørgsmålet: hvordan får virksomheder mest muligt ud af investeringerne i Big Science?
Nøgleord
Kontakter
Direktør Mikkel Agerbæk, Teknologisk Institut, mobil 7220 1890, mail: mag@teknologisk.dk og centerchef Nikolaj Zangenberg, mobil 7220 2494, mail: nzg@teknologisk.dk
Billeder

Links
Information om Teknologisk Institut
Teknologisk Institut har siden 1906 arbejdet for at forbedre erhvervslivets konkurrenceevne, samfundets velstand og menneskers liv. Årligt kommer det mere end 10.000 virksomheder til gavn inden for så forskellige områder som; energi, fødevarer, life science, materialer, byggeri og produktion. Teknologisk Institut har datterselskaberne Danfysik A/S, Dancert A/S, Teknologisk Institut AB Sverige og DTI Spain.
Har du brug for yderligere oplysninger, fotos, udtalelser eller andet, er du meget velkommen til at kontakte kommunikationsafdelingen på pressetelefon 7220 1066 – eller kommunikation@teknologisk.dk
Fotos i dette nyhedsrum: ©Teknologisk Institut. Brug af fotos tilladt ved konkret omtale af Teknologisk Institut og med kreditering. I tvivlstilfælde kontakt venligst Kommunikationsafdelingen.
Følg pressemeddelelser fra Teknologisk Institut
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Teknologisk Institut
Danske virksomheder bryder milepæl: Leverede ydelser til CERN for over 100 mio. kr. i 202422.12.2025 10:54:48 CET | Pressemeddelelse
Danske virksomheder har i 2024 slået rekord og vundet kontrakter hos CERN for 110 millioner kroner. Det er første gang, at gang at dansk industri tjener mere på avanceret teknologi til partikelforskningen, end Danmarks bidrag til CERN på papiret berettiger til.
EU-projekt skal gøre grøn energi billigere og mere effektiv22.12.2025 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Over de næste fire år skal det europæiske forskningsprojekt ACTNXT udvikle avanceret udstyr, der gør store forskningsfaciliteter bedre til at hjælpe Power-to-X-industrien med at udvikle fremtidens grønne energiløsninger. Projektet ledes af Teknologisk Institut.
Videnskløft bremser AI i dansk produktion17.12.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Ny rapport fra Teknologisk Institut afdækker, at knap to ud af tre SMV-produktionsvirksomheder er AI-afventende på fabriksgulvet. Det er mangel på viden og ikke teknologierne, der er den største barriere for at indfri potentialet.
Månestøv skal gøre rumfart mere selvforsynende22.11.2025 16:47:57 CET | Pressemeddelelse
Nyt dansk-styret ESA-projekt skal reducere kommende måne-missioners afhængighed af forsyninger fra Jorden og bane vejen for fremstilling af elektronik på månen.
Millioninvestering skal skabe grøn mad-revolution19.11.2025 09:38:54 CET | Pressemeddelelse
Nyt innovativt fellowship-program, støttet af Novo Nordisk Fonden, skal uddanne nye frontløbere, der skal bekæmpe madspild og bane vejen for bæredygtige fødevaresystemer.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
