Teknologipagten er stærkt tiltrængt

 Vi er i en tid, hvor ny teknologi og naturfaglig viden får større og større betydning for hver enkelt borger hver eneste dag. Men vi har forsømt at uddanne den arbejdskraft, som skal bringe Danmark i førersædet for fremtidens teknologiske løsninger. Der er især mangel på faglærte med teknisk baggrund, ingeniører, naturvidenskabelige kandidater og it-specialister. Det skal teknologipagten lave om på.

- Det er et stort bidrag, som regeringen nu giver ved at sætte sig i spidsen for det, som er Danmarks allerstørste udfordring: At skaffe tilstrækkelig med kvalificerede medarbejdere. Vi er i DI klar til at mobilisere og hjælpe vores medlemmer med at få elever ud på virksomhederne, så de kan opleve, at fysik, matematik og teknologi er både sjovt og vigtigt i dagligdagen, siger adm. direktør i DI Karsten Dybvad.

Udfordringen med at tilvejebringe tilstrækkelig med kvalificeret arbejdskraft findes på både erhvervsuddannelser og de videregående uddannelser, men hvor tidligere indsatser har fokuseret på et enkelt uddannelsesniveau, skal teknologipagten favne hele ud-dannelsessystemet – herunder i høj grad de tekniske uddannelser.

- I industrien bliver manglen på industriteknikere, smede, automatikteknikere og ingeniører stor de kommende år. Den udfordring skal vi håndtere ved at vække de unges interesse for de spændende job- og fremtidsmuligheder, som man får på hånden, hvis man tager en teknisk eller naturvidenskabelig uddannelse. Derfor glæder det mig meget, at vores idé om teknologipagten nu bliver en realitet, siger formand for Dansk Metal Claus Jensen.

Tidligere indsatser har ikke slået til. Derfor skrev DI, Dansk Metal, IDA og ATV i foråret 2016 til statsministeren med en opfordring om at skabe en teknologipagt.

- En teknologipagt er politisk nytænkning, hvor stærke kræfter med regeringen for bordenden i fællesskab kan opnå strategiske mål. Hver bidrager med sine styrker i et forpligtende samarbejde, hvor de bedste ideer skaleres og de mindst effektfulde omdirigeres. Ad den vej kan vi nå målet om at inspirere flere unge til de tekniske fag og dermed sikre vækstlaget for nye teknologiske løsninger. På sigt kan en teknologipagt også bidrage til andre politiske områder som for eksempel efteruddannelse og den nødvendige satsning på teknisk forskning, siger Thomas Damkjær Petersen.

Hvis Danmark skal vedblive med at være et produktionsland, er der brug for at politikere, virksomheder og organisationer tager ansvar for at ændre udviklingen i uddannelserne. Virksomhederne kan ikke klare sig med import af udenlandsk arbejdskraft, da en række andre lande er i nøjagtig den samme situation.

- Holland stod for år tilbage i samme situation og ved en fælles indsats mellem regering, organisationer, virksomheder, skoler og universiteter er det lykkedes for dem at ændre billedet. Nu prøver vi den hollandske model, og det er godt nyt for Danmarks muligheder for at blive en førende Science og Engineering region, siger præsident for Akademiet for de Tekniske Videnskaber Jukka Pertola. 

Følg os på: