Teknologi fra Aarhus bekæmper vandmangel i udviklingslande
29.3.2022 10:22:33 CEST | PlanBørnefonden | Pressemeddelelse
Forskere fra Aarhus Universitet er netop vendt hjem fra Togo og Etiopien, hvor de sammen med PlanBørnefonden og Poul Due Jensens Fond (Grundfos Fonden) har ledt efter rent vand i undergrunden. Det sker ved hjælp af en teknologi kaldet tTEM, som universitet har udviklet. TTEM laver en 3D-scanning af undergrunden i 30-70 meters dybde og kan udpege de bedste steder at etablere drikkevandsboringer.
Rune Ellerup Kraghede er geolog fra Aarhus Universitet og befinder sig i disse dage i Togo for at lave målinger i en række landsbyer i det vestafrikanske land.
”Traditionelt har man set på vegetation og jordens beskaffenhed for at finde de steder, hvor der måske er vand. Med tTEM systemet har vi en scanner, der kan give os nogle meget vallide informationer om, hvor vandet er. Og det kræver blot et terrængående køretøj, hvor man trækker scanningsudstyret efter,” forklarer han.
I landsbyen Bouré i Togo henter hver husholdning på seks personer i gennemsnit ca. 75 liter vand om dagen, som skal bruges til at drikke, lave mad, tøj- og opvask, håndvask og badning. Det svarer til 12,5 liter per person per dag. Til sammenligning bruger én dansker i gennemsnit 106 liter vand om dagen. Vandet får de fra landsbyens fælles vandpost, der er opstillet af PlanBørnefonden med støtte fra Grundfos Fonden. Grundvandet pumpes op og frem til vandposten på ren solenergi.
Desværre kan boringen i Bouré ikke producere nok til det anbefalede forbrug på mindst 25 liter per person per dag, og forskerne er derfor i gang med at kortlægge undergrunden for at finde andre grundvandslag. Alternativet for landsbyens indbyggere er at hente vand i floden eller at opsamle regnvand i regnsæsonen.
Tørke og flygtningekriser kræver mere vand
Gambela-regionen i Etiopien huser 337.000 flygtninge fra hovedsageligt Sydsudan. Netop nu gennemlever de en langvarig tørkeperiode, og den i forvejen knappe vandforsyning er under pres. Meget arbejde er gjort, og flere har fået adgang til rent vand med soldrevne vandpumper. Men der skal meget mere til for at sikre, at de mange flygtninge får stillet vandbehovet. Derfor er forskerne også her i færd med at finde vandet, som skal sikre en stabil vandforsyning til over 118.500 flygtninge.
For Grundfos Fonden, der ejer Grundfos-koncernen, har det længe været en prioritet at sikre adgang til rent vand i de egne af verden, der er mest udsatte for vandmangel.
”Adgang til vand er en basal menneskeret, men verdens vandressourcer er under pres, og vi ved, at klimaforandringerne skaber øget vandstress for verdens fattigste. Netop derfor skal vi have den nyeste teknologi i spil for at sikre en bæredygtig fremtid for befolkningen i lande som Togo og Etiopien,” siger direktør i Grundfos Fonden Kim Nøhr Skibsted.
For PlanBørnefonden er vand en central del af indsatsen for børnebeskyttelse og sygdomsforebyggelse:
”Den barske realitet er, at mangel på rent vand går særligt hårdt ud over børn. Det skønnes, at 1.300 børn under fem år hver dag mister livet på grund af diarré forårsaget af beskidt vand og dårlig sanitet og hygiejne. Derfor har vi særligt fokus på den globale vandmangel, men vi kan ikke gøre det uden den bedste teknologi og viden. Derfor er det afgørende, at vi samarbejder med private aktører som Grundfos Fonden,” siger vicedirektør i PlanBørnefonden Anne Smith Petersen.
FAKTA
- Globalt lever 1.42 mia. mennesker i områder med høj eller ekstrem høj risiko for mangel på vand – herunder 450 millioner børn – svarende til hvert femte barn i verden
- Over halvdelen af verdens befolkning har ikke adgang til sikre sanitetsforhold
- 3 mia. mennesker har ikke mulighed for at bruge sæbe i forbindelse med håndvask
- FN skønner, at 1.300 børn under fem år hver dag mister livet på grund af diarré forårsaget af beskidt vand og dårlig sanitet og hygiejne
- Drikkevandsprojektet beror på det såkaldte tTEM-teknologi fra Aarhus Universitet – læs mere her: https://hgg.au.dk/instruments/ttem/
Kontakter
Andreas MalmosSenior Communications AdvisorKommunikation
Tlf:21967786andreas.malmos@planbornefonden.dkBilleder
Links
Information om PlanBørnefonden
PlanBørnefonden er Danmarks største privatfinansierede børnerettighedsorganisation. Vi er en del af Plan International, som arbejder i 70 lande for at sikre børn og unges rettigheder og ligestilling mellem drenge og piger
Følg pressemeddelelser fra PlanBørnefonden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra PlanBørnefonden
Nyt samarbejde skal sikre rent vand og grønnere landbrug til 200.000 mennesker i Sydsudan og Etiopien17.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Fra oktober skal PlanBørnefonden og lokale partnere sikre adgang til mad, vand og grønne indtægtsmuligheder for næsten 200.000 mennesker i Sydsudan og Etiopien, som er hårdt påvirket af klimaforandringer og konflikter. Det sker i samarbejde med African Development Bank og Grundfos Fonden med fælles finansiering på 100 mio kroner.
Youth Summit på Christiansborg23.8.2026 21:59:21 CEST | Pressemeddelelse
Forud for FN’s generalforsamling i september samles 100 unge fra 50 forskellige ungdomsorganisationer med civilsamfundet og politikere til Youth Summit på Christiansborg mandag den 24. august. Formålet er at lave anbefalinger til den danske delegation, der skal afsted til FN og til Danmarks internationale arbejde generelt.
Lukas Graham donerer over en halv million kroner til PlanBørnefonden20.8.2026 14:42:49 CEST | Pressemeddelelse
Når Lukas Graham spiller sine danske koncerter til januar 2027, donerer bandet 1 euro pr. solgt billet til PlanBørnefonden svarende til en samlet donation på over en halv million kroner. Samtidig bliver Lukas Forchhammer ny ambassadør for organisationen.
Ny fase af stort uddannelsesprogram i Østafrika: 360 millioner kroner fra LEGO Fonden skal styrke læring og trivsel for millioner af børn i humanitære kriser29.6.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Et nyt kapitel i det globale uddannelsesprogram PlayMatters er nu på vej. Med en samlet bevilling fra LEGO Fonden på 52 millioner USD (ca. 360 mio. DKK), hvoraf PlanBørnefonden forvalter 15,4 millioner USD (ca. 99 mio. DKK), går programmet ind i sin tredje fase med ambitionen om at nå millioner af børn i nogle af verdens mest skrøbelige kontekster.
Grundfos Fonden indgår humanitær rammeaftale med PlanBørnefonden18.6.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Grundfos Fonden indgår for første gang en humanitær rammeaftale med PlanBørnefonden, der støtter børn, unge og familier i humanitære kriser. Aftalen giver PlanBørnefonden mulighed for at respondere akut med 24 timers varsel. Den første donation er allerede bevilliget til krisen i Libanon.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum