TEKNIQ Arbejdsgiverne: Kommissionens forslag kan give forældet uddannelsessystem tiltrængt løft
6.4.2022 11:02:42 CEST | TEKNIQ | Pressemeddelelse
- Det nuværende uddannelsessystem er fra en anden tid, hvor mange arbejdede inden for samme område og sågar i samme stilling hele livet. Sådan er det jo ikke i dag, hvor digitalisering og teknologiske spring stiller store krav til livslang uddannelse. Derfor er vi nødt til at give uddannelserne en opdatering,
siger adm. direktør Troels Blicher Danielsen, TEKNIQ Arbejdsgiverne.
Han peger bl.a. på efter- og videreuddannelse, hvor TEKNIQ Arbejdsgiverne er enig med Reformkommissionen i, at omkostninger ved deltagerbetaling på akademi- og diplomniveau skal nedbringes og på sigt helt fjernes. Det vil kunne skubbe på en tiltrængt forøgelse af tilstrømningen.
Også Reformkommissionens anbefaling om, at der udvikles flere opkvalificeringsforløb med egentlige jobprofiler for ufaglærte, bliver modtaget med åbne arme i arbejdsgiverorganisationen. Det vil nemlig give mulighed for at arbejde som ufaglært, men det kan også være en første trædesten til at komme i gang med en erhvervsuddannelse. Det er der rigtig gode erfaringer med blandt organisationens medlemmer.
- I øjeblikket er det alle mand på dæk, og vi er nødt til at være helt skarpe på, hvordan vi hjælper ledige i uddannelse og videre i job. Netop dette har vi gode erfaringer med, bl.a. i installationsbranchen, hvor vi har kortere opkvalificeringsforløb, som er meget succesfulde: Alle ledige kommer i arbejde eller påbegynder en erhvervsuddannelse. Det er bestemt et koncept, vi med fordel kan udbrede, siger den adm. direktør.
Universiteterne er og skal også fremover være en krumtap i samfundets uddannelses- og forskningsaktiviteter, og tankerne om en større vekselvirkning mellem de erhvervsrettede fuldtids- og deltidsuddannelser giver rigtig god mening, mener TEKNIQ Arbejdsgiverne. Det vil føre til et mere dynamisk og fleksibelt uddannelsessystem, til gavn og glæde for såvel medarbejdere som virksomheder.
- Omlægningen af SU til lån på kandidatuddannelserne må ikke bruges til at trække midler væk fra uddannelse. Vi bør geninvestere dem og bruge dem til at løfte kvaliteten på uddannelserne. Samtidig kan vi med fordel hæve den erhvervsrettede støtte til voksenuddannelse, SVU, fra 60 til 100 pct. af dagpengesatsen for at give faglærte stærkere motivation til at vende tilbage til uddannelsessystemet – til glæde for den enkelte, virksomhederne og samfundet, siger Troels Blicher Danielsen.
Endelig er der gode toner i kommissionens anbefalinger, som skal gøre det nemmere at drive virksomhed, at der skal være en mere effektiv og sammenhængende digital offentlig service samt en mere smidig procedure for ansættelse af udenlandsk arbejdskraft. Men vi er ikke i mål, mener TEKNIQ Arbejdsgiverne.
- Mange små og mellemstore virksomheder bruger dagligt unødigt meget tid og mange ressourcer på administrative opgaver og på ventetid ved rekruttering af udenlandske medarbejdere. Det er i mange tilfælde bøvl og byrder, som kunne og burde være undgået ved at luge ud i love og regler. Her er vi nødt til at grave dybere og skabe bedre vilkår for virksomhederne, siger adm. direktør Troels Blicher Danielsen, TEKNIQ Arbejdsgiverne.
Kontakter
For yderligere, kontakt venligst kommunikationschef Jonas Forup, TEKNIQ Arbejdsgiverne, jof@tekniq.dk, +45 2830 1544.
Information om TEKNIQ
Erhvervsorganisationen TEKNIQ repræsenterer en stor del af virksomhederne i det tekniske erhvervsliv, der er drivkraften i den bæredygtige og digitale vækst i Danmark. Virksomhederne beskæftiger cirka 55.000 medarbejdere og har en samlet omsætning på omkring 60 mia. kr
Følg pressemeddelelser fra TEKNIQ
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra TEKNIQ
TEKNIQ: PISA-chok kræver politisk handling10.9.2026 15:05:39 CEST | Pressemeddelelse
De historisk dårlige PISA-resultater viser, at der er behov for politisk handling, da faldende faglighed blandt unge kan få konsekvenser langt ud over folkeskolen, advarer erhvervsorganisationen TEKNIQ.
Nye tal: Materialepriserne på el stikker af8.9.2026 08:31:38 CEST | Pressemeddelelse
Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at priserne på elmaterialer nu ligger på rekordhøjt niveau. Tårnhøje kobberpriser på verdensmarkedet, gør det dyrere at renovere og bygge nyt i Danmark, lyder det fra erhvervsorganisationen TEKNIQ.
Ny analyse: Usikkerhed bremser massiv dansk eksportvækst i USA4.9.2026 06:02:00 CEST | Pressemeddelelse
USA fylder mere end nogensinde i dansk eksport, men væksten har tabt tempo, og usikkerheden skaber en ny virkelighed for erhvervslivet, lyder det fra erhvervsorganisationen TEKNIQ.
TEKNIQ: Ny motorvej til flere internationale kolleger3.9.2026 14:10:22 CEST | Pressemeddelelse
Vedtagelsen af den nye certificeringsordning gør op med bureaukrati og ventetid, så virksomhederne hurtigere kan tiltrække de nødvendige internationale kolleger til den grønne omstilling, lyder det fra erhvervsorganisationen TEKNIQ.
TEKNIQ: Stærk dansk økonomi skal veksles til grøn og sikker fremtid27.8.2026 13:07:54 CEST | Pressemeddelelse
Regeringens nye økonomiske redegørelse viser dansk økonomi i topform med høj beskæftigelse og solid vækst. Det giver et godt afsæt til at styrke virksomheder og sikkerhed, mener erhvervsorganisationen TEKNIQ.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum