TEKNIQ Arbejdsgiverne: Husk erhvervsuddannelserne i nødvendig reform
26.9.2022 11:00:00 CEST | TEKNIQ | Pressemeddelelse
Sådan lyder meldingen fra TEKNIQ Arbejdsgiverne, Danmarks tredjestørste erhvervs- og arbejdsgiverorganisation, efter regeringen i dag har præsenteret reformudspillet ”Danmark kan mere 3”. I udspillet lægger regeringen op til at bruge en milliard på at forbedre undervisningen på universiteterne og en milliard på den øvrige uddannelsessektor, hvor velfærdsuddannelserne og erhvervsuddannelserne står højt på prioriteringslisten. Og her bør erhvervsuddannelserne stå allerforrest i køen, mener TEKNIQ Arbejdsgiverne.
– Hvis vi skal lykkes med den grønne omstilling, er det afgørende, at vi investerer i nyt udstyr på erhvervsskolerne – og at vi løfter undervisernes faglige kompetencer, så de matcher den teknologiske udvikling. Ellers ender vi med at sende halvbagte faglærte ud fra skolerne til at løse nogle af samfundets mest afgørende opgaver, og det kan vi ikke være tjent med, siger adm. direktør Troels Blicher Danielsen, TEKNIQ Arbejdsgiverne.
– Det er de studerende på de tekniske, grønne erhvervsuddannelser, som, når de er udlærte, skal installere de varmepumper, solceller, vindmøller, power-to-X-anlæg, m.m., som skal gøre os uafhængige af fossile brændsler. Derfor er en investering i erhvervsuddannelserne en investering i den grønne omstilling, siger den administrerende direktør.
I udspillet lægger regeringen også op til at styrke mulighederne for efter- og videreuddannelse, mens man samtidig har tilknytning til arbejdsmarkedet. Det er et forslag som TEKNIQ Arbejdsgiverne bakker op om.
– Vi har i øjeblikket et travlt arbejdsmarked, hvor der er et stort behov for, at vi løbende opkvalificerer arbejdsstyrken. Den hastige teknologiske udvikling og digitaliseringen gør, at der er meget stor forskel på, hvad eksempelvis en elektriker skal kunne i dag sammenlignet med for 10 år siden. Derfor er det meget positivt, at området bliver prioriteret i udspillet, siger Troels Blicher Danielsen.
Kontakter
For yderligere, kontakt venligst kommunikationschef Jonas Forup, jof@tekniq.dk, +45 28301544.
Information om TEKNIQ
Erhvervsorganisationen TEKNIQ repræsenterer en stor del af virksomhederne i det tekniske erhvervsliv, der er drivkraften i den bæredygtige og digitale vækst i Danmark. Virksomhederne beskæftiger cirka 55.000 medarbejdere og har en samlet omsætning på omkring 60 mia. kr
Følg pressemeddelelser fra TEKNIQ
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra TEKNIQ
TEKNIQ: Hver tredje bolig hænger fast i sort opvarmning27.3.2026 08:38:18 CET | Pressemeddelelse
Selvom flertallet af danskerne holder deres hjem varmt med grøn energi, er hver tredje husstand fortsat afhængig af fx olie eller gas. Det bremser den grønne omstilling og gør Danmark sårbart, advarer erhvervsorganisationen TEKNIQ.
Organisationer: Arbejdsmarkedet skal kunne rumme flere19.3.2026 06:47:00 CET | Pressemeddelelse
TEKNIQ og Danske Handicaporganisationer går nu sammen for at sætte fokus på de mange danskere, der i dag står uden for arbejdsfællesskabet. Der er hårdt brug for alle, der kan og vil bidrage, hvis vi skal sikre fremtidens velfærd og vækst, lyder det fra de to organisationer.
TEKNIQ: Mindre bøvl og flere hænder sikrer fremtidens velfærd16.3.2026 15:41:50 CET | Pressemeddelelse
Venstres netop fremlagte 2030-plan leverer nødvendige svar på, hvordan vi sikrer fremtidens velfærd. Det kan styrke erhvervslivets fundament, lyder det fra erhvervsorganisationen TEKNIQ.
Organisationer: Formueskatten er en regning til dem, der skaber job og vækst12.3.2026 06:10:00 CET | Pressemeddelelse
Formueskatten sender regningen til familieejede virksomheder, der har deres livsværk bundet i mursten, inventar og udstyr. Erhvervsorganisationen TEKNIQ og brancheorganisationen HORESTA advarer nu om konsekvenserne.
TEKNIQ: Mindre bøvl og lavere skat giver plads til vækst10.3.2026 12:39:55 CET | Pressemeddelelse
Venstre viser med nyt udspil den nødvendige vilje til mere digitalisering, skattelettelser og et opgør med bøvl for virksomheder, som samlet set vil sikre fremdrift, lyder det fra erhvervsorganisationen TEKNIQ.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum