Tech-branchen med appel til ny regering: Den grønne omstilling kræver flere it-specialister
23.11.2022 10:49:40 CET | DI - Dansk Industri | Pressemeddelelse

DI Digitals bestyrelse vil gerne hjælpe politikerne på vej med at løse det akutte problem med mangel på it-kompetencer på arbejdsmarkedet. Bestyrelsen har netop påbegyndt et arbejde for hurtigt at kunne præsentere konkrete forslag til den kommende regering.
- Der er behov for, at en ny regering kommer med konkrete løsninger på de massive rekrutteringsudfordringer. Det kræver en bred, koordineret strategisk indsats og markante politiske initiativer i forhold til uddannelse og vilkår for at tiltrække international arbejdskraft, siger CEO André Rogaczewski, Netcompany, og for formand for bestyrelsen i DI Digital, som er DI’s branchefællesskab for tech-virksomheder.
- Men vi skal begynde med at formulere en samlet strategi og skarpe visioner for, hvordan vi får adgang til de kompetencer, som omstillingen af samfundet i en grøn digital retning kræver.
Den alvorlige mangel på kompetente medarbejder er baggrunden for at tech-virksomhederne i DI Digitals bestyrelse tirsdag har besluttet at sætte gang i udarbejdelsen af et politisk oplæg med konkrete forslag til løsning af arbejdskraftmanglen. Resultatet af arbejdet vil blive præsenteret for politikerne snarest og når en ny regering er på plads.
Manglen på medarbejdere med en uddannelse inden for teknik og it har været et stort problem for branchen i årevis. Samtidig har det øvrige erhvervsliv, som er i fuld gang med digitalisering, ansat stadig flere it-specialister.
Senest har en rapport, som DI Digital har udarbejdet sammen med Rambøll vist, at 8 ud af 10 virksomheder forgæves leder efter it-specialister.
- Den grønne dagsorden var et centralt tema i den nu overståede valgkamp. Hvis vi skal lykkedes med den grønne omstilling, er brugen af nye digitale teknologier helt altafgørende. Vi ved, at der er brug for ny teknologi for at bringe os helt i mål med 70 procent reduktion af CO2 i 2030. Men det kommer ikke til at lykkes, hvis ikke vi kan finde medarbejderne med de rette kompetencer, siger branchedirektør Rikke Hougaard Zeberg, DI Digital.
Mange virksomheder kigger nu mod udlandet, når de skal finde dygtige it-folk. Syv ud af ti større it-virksomheder rekrutterer it-specialister uden for Danmarks grænser, men også her er der forhindringer. To ud af tre virksomheder, der henter it-specialister hjem fra udlandet, oplever store administrative udfordringer, som forsinker rekrutteringen af den kritisk nødvendige arbejdskraft.
- Det kan undre, at der slet ikke blev talt om den akutte mangel på digitale kompetencer under valgkampen. For det er helt åbenlyst, at ny digital teknologi skal være løftestangen til at realisere klimaambitionerne. Med datadrevne løsninger, smarte enheder, der kan reducere udledningen, dataanalyse og brug af sensorer, som kan nedsætte energiforbruget, er potentialet for at anvende digitale løsninger til den grønne omstilling enormt, siger Rikke Hougaard Zeberg.
Virksomhederne har brug bl.a. for flere dygtige udviklere, it-specialister med en dyb faglighed inden for softwareudvikling, dataanalyse, udvikling af algoritmer, kunstig intelligens osv. til at udvikle de nye grønne digitale løsninger.
- Manglen på it-specialister en bremseklods for den grønne omstilling. Alle analyser peger i retning af, at manglen på it-specialister vil stige markant i de kommende år. Det gælder ikke kun i Danmark, men i hele EU og resten af verden. Margrethe Vestager har fastsat en målsætning for EU, der handler om at fordoble antallet af it-specialister fra 10 mio. til 20 mio. frem mod 2030. Det er på tide, at vi også i en dansk kontekst skruer op for ambitionerne og sætter klare ambitiøse mål, siger Rikke Hougaard Zeberg.
Følg os på:
Kontakter
Branchedirektør DI Digital Rikke Hougaard Zeberg, 2084 0194
CEO André Rogaczewski, Netcompany, formand for bestyrelsen i DI Digital via pressechef Karen Clement 4090 9241
Billeder
Information om DI - Dansk Industri
Vi arbejder for et åbent og velstående samfund i vækst og balance. Med det udgangspunkt skal Danmark være verdens mest attraktive land for virksomheder at arbejde i og ud fra. Når virksomheder i Danmark vinder, vinder hele Danmark.
DI hjælper hver dag virksomheder i Danmark med at vinde. Vi hjælper på udenlandske markeder, ved politiske forbedringer og med service og kompetencer, der øger konkurrenceevnen i hver enkelt medlemsvirksomhed.
Følg pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
DI: I dag begynder et nyt grønt erhvervseventyr i Danmark og EU18.9.2026 08:13:09 CEST | Pressemeddelelse
Greensand, EU’s første kommercielle offshore CO₂-lager, åbner officielt i dag. Det er begyndelsen på et nyt dansk CCS-eventyr, der både vil styrke den grønne omstilling og den europæiske konkurrenceevne.
DI: Virksomheder med AI-fokus vokser hurtigere og ansætter flere16.9.2026 11:14:08 CEST | Pressemeddelelse
Virksomheder med systematisk brug af AI har siden 2021 haft markant højere vækst end sammenlignelige virksomheder. Samtidig er beskæftigelsen steget. Det viser nye tal fra Nationalbanken også, selv om deres tal viser en lidt fladere fremgang, end vi har haft historisk, påpeger Dansk Industri.
Teton vinder DI Prisen 2026: AI-platform vil redde presset plejepersonale15.9.2026 16:27:45 CEST | Pressemeddelelse
Mens sundhedsvæsenet mangler hænder, kan kunstig intelligens nu overtage rutineopgaver og frigøre værdifuld tid til patienterne. Den danske virksomhed Teton vinder tirsdag DI Prisen for at vise vejen for fremtidens velfærdsteknologi.
DI: AI-boom kræver markant udbygning af dansk infrastruktur15.9.2026 13:13:07 CEST | Pressemeddelelse
Danske virksomheder er nu blandt de mest AI-intensive i Europa, og knap otte ud af ti virksomheder anvender allerede teknologien. Derfor kommer Dansk Industri nu med et nyt politisk forslag, der skal sikre mere regnekraft, energikapacitet og hurtigere etablering af AI-infrastruktur.
DI: Danmarks mindste virksomheder sakker bagud15.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Små og mellemstore virksomheder har nu et investeringsefterslæb på knap 100 mia. kroner, og det kan blive svært at indhente, lyder det fra DI’s topchef, der kræver hurtigere handling på selskabsskat og bureaukrati.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

