Teatersucces vender tilbage med nye forestillinger i Varde Kommune
25.1.2023 07:00:00 CET | Varde Kommune | Pressemeddelelse

KULTUR
Grummes Teater inviterer til vandreteater i Baldersbæk, hvor publikum kan opleve seks fortællinger, der fletter sig sammen om københavnerplantagens forunderlige historie.
For hvad får man at vide, når en voksen kvinde fortæller om sine oplevelser som sommergæst på stedet i sin barndom? Hvad tænker bondepigen, der pludselig får job som stuepige, når hun oplever den ubegribelige rigdom og velstand, der ruller hen over heden og ind på det nyopførte sommerpalæ?
Og hvorfor er Holger Petersens knap ikke lukket på statuen af den berømte billedhugger Anders Bundgaard?
Det er nogle af de historier, publikum kan glæde sig til at opleve i Baldersbæks stemmer.
Udflugtsted for velstående københavnere
Vandrer man på den naturskønne kyst til kyst sti, kommer man på et tidspunkt til en stor hvidkalket villa omgivet af skulpturer, springvand og søer. Stedet er Baldersbæk, der vidner om 1900-tallets initiativrige københavnere, der i sin tid rettede blikket mod den jyske hede, som de ønskede at opdyrke.
Disse smukke landsteder blev benævnt københavnerplantager og fungerede som destination, når københavnerne skulle feriere med deres familier uden for hovedstadens pulserende liv.
Her blev de opvartet af stuepigerne i hovedhuset, og i parkanlægget kunne de nyde en spadseretur i det smukke landskab med skulpturer og springvand i haven.
Citat
Kristian Grumme, kunstnerisk leder, skuespiller og idémand bag forestillingen Balderbæks stemmer:
”Vi spillede Baldersbæks stemmer i 2021, og forestillingerne var totalt udsolgte, hvilket var ganske overvældende. Desværre måtte nogle også gå forgæves, så det er så glædeligt, at der er opbakning til at gentage projektet. Publikum kan glæde sig til et skønt hold af skuespillere, hvor der er gengangere fra 2021 men også nye ansigter.”
Fakta
- Oplev ét sted, 6 fortællinger og 7 skuespillere på udvalgte steder i Baldersbæk plantage, Baldersbæksvej 46, 6682 Hovborg.
- Spilleperiode er 9.-11. og 16.-18. juni 2023.
- Billetpriser er 150-175 kr.
- Forestillingen varer ca. 1,5 time med en vandrelængde på ca. 1 km.
- Læs mere og køb billetter via www.grummesteater.dk
- Forestillingen er muliggjort med økonomisk støtte fra Region Syddanmark, Varde Kommune, Ole Kirks Fond, A.P. Møller Fonden, Toyota-Fonden og Holger Laage-Petersens og Hustrus Fond.
Kontakter
Kristian Grumme
Kunstnerisk leder af forestillingen Baldersbæks stemmer
22 36 14 27 / grummesteater@gmail.com
Anders Worup
Kommunikationsmedarbejder i Varde Kommune
21 42 68 74 / andw@varde.dk
Billeder



Information om Varde Kommune
Om Varde Kommune:
- Danmarks vestligste kommune med 52 kilometer sandstrande.
- En af landets største garnisonskommuner og hjemsted for tre garnisoner i Varde, Oksbøl og Nymindegab.
- Den femte største kommune målt på areal med over 25 byer og lokalsamfund.
- En af Danmarks største turistdestinationer og en del af Destination Vesterhavet.
Følg pressemeddelelser fra Varde Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Varde Kommune
Byråd investerer i velfærden og fremtiden11.9.2026 13:00:54 CEST | Pressemeddelelse
Varde Kommune forbereder sig på en fremtid med en væsentligt ændret demografi og afsætter med budgetaftalen for 2027-2030 millioner til at styrke børne-, ældre- og socialområdet. Samtidig øges fokus på nødvendige investeringer i fremtidens vækst.
Danmarks største festival for samtidskunst kommer til Varde Kommune10.9.2026 13:09:45 CEST | Pressemeddelelse
Torsdag den 17. september åbner Art Matter Local 2026 med en festlig eftermiddag i Varde Garten. Åbningsfesten bliver begyndelsen på fire dage, hvor Varde Kommune danner ramme om Danmarks største festival for samtidskunst med performances, udstillinger, værksteder, samtaler og nye kunstværker.
Verdensmesteren Melissa Mortensen fejres i hjembyen Varde3.9.2026 11:07:15 CEST | Pressemeddelelse
Varde har fået en verdensmester. Den lokale bokser Melissa Mortensen skrev historie, da hun natten til den 22. august vandt WBA-verdensmesterskabet i Californien. Nu hyldes hun ved to arrangementer i hjembyen.
Varde Kommune vil tilbage i toppen: Ny vækststrategi skal styrke erhvervslivet2.9.2026 06:10:00 CEST | Pressemeddelelse
Varde Kommune ender på en 38. plads i Dansk Industris årlige måling af erhvervsvenlighed. Placeringen rammer ikke ambitionen om en plads i toppen, og derfor er blikket rettet fremad. En ny vækststrategi, der skal styrke erhvervslivets muligheder og sætte fokus på kommunens potentialer, er på vej.
Flagdag markeres i Varde: Tak til alle udsendte27.8.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Lørdag den 5. september hejser Varde Kommune flaget til ære for Danmarks udsendte, deres pårørende og dem, der mistede livet i Danmarks tjeneste. Dagen markeres med kransenedlægning, march gennem Vardes gader og en stor parade på Torvet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
