Teaterforeningen Guldborgsund modtager tilskud til drift og indkøb af forestillinger
Teaterforeningen Guldborgsund har de seneste fire år modtaget et årligt tilskud fra Guldborgsund Kommune, og den aftale forlænges nu frem til 2025. Aftalen betyder, at teaterforeningen kan fortsætte med at tilbyde scenekunst til borgere i kommunen efter en periode, hvor blandt andet COVID-19 har været en udfordring for aktiviteter på de skrå brædder.

Byrådet, Økonomiudvalget og Kultur, Fritid og Bosætningsudvalget har vedtaget, at det årlige tilskud, som Teaterforeningen Guldborgsund har modtaget fra 2018-2021, fastholdes frem til 2025. Tilskuddet, som lyder på 100.000 kr. pr. år, vil gå til drift af teaterforeningen samt indkøb af nye forestillinger. De uddelte midler betyder, at teaterforeningen kan fortsætte sit virke efter en coronaperiode, der som bekendt har gjort det svært for dele af kulturlivet at drive forretning som vanligt.
Formand for Kultur, Fritid og Bosætningsudvalg, Martin Lohse, er meget tilfreds med, at Teaterforeningen Guldborgsund har fået tildelt puljemidler:
”Vi stræber efter at tilbyde alle kommunens borgere et rigt og tilgængeligt kulturliv i hverdagen, og derfor er det oplagt at støtte Guldborgsund Teaterforening, som er én af de aktører, der tilbyder professionel scenekunst. Vi vil gerne være en kulturkommune, og for at være det, skal borgere i alle aldre tilbydes scenekunst i høj kvalitet uden at rejse efter det. Kulturlivet har ikke haft det let det seneste stykke tid, så det glæder mig, at Teaterforeningen Guldborgsund kan fortsætte deres aktiviteter fremadrettet.”
Foruden det godkendte tilskud er også en annonceringsaftale blevet forlænget. Guldborgsund Kommune har i 2018-2021 afholdt udgifter til annoncering på digitale pyloner ved hallerne ved Guldborgsund Centret og i Marielyst, og den aftale fortsætter ligeledes til og med 2025.
Kontakter
Martin LohseFormand for Kultur, Fritid og Bosætningsudvalget
Tlf:25 18 18 13marlo@guldborgsund.dkBilleder

Information om Guldborgsund Kommune
Følg pressemeddelelser fra Guldborgsund Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Guldborgsund Kommune
Indvielse af nyt stort badeanlæg i Marielyst19.7.2022 09:13:35 CEST | Presseinvitation
Marielysts nye attraktion bliver indviet på fredag 22. juli klokken 12 - 13.
Nyt råd for socialt udsatte skal rådgive politikerne i Guldborgsund8.7.2022 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
De socialt udsatte borgere skal have en stærkere stemme i Guldborgsund Kommune. Derfor har Socialudvalget etableret et udsatteråd med repræsentanter fra blandt andet væresteder, forsorgshjem og borgere, der er i kontakt med socialpsykiatrien.
Attraktivt fritidsområde på vej ved Vålse Vig30.6.2022 12:42:42 CEST | Pressemeddelelse
Et stort fælles udviklingsprojekt for Vålse Vig og omegn modtager bevilling fra Landdistrikter, Kultur & Fritid og Teknik, Klima og Miljøudvalget. Midlerne skal gå til at lave et attraktivt fritidsområde til gavn for borgere i alle aldre samt besøgende og turister.
Bøger bragt til døren30.6.2022 11:14:04 CEST | Pressemeddelelse
Inge er 93 og en flittig bruger af Bibliotek & Borgerservices ordning ’Biblioteket kommer’. Et gratis tilbud for alle borgere i Guldborgsund Kommune, der selv har svært ved at komme på biblioteket.
Starthjælp skal få flere arealer til at blomstre i virksomhederne30.6.2022 05:23:00 CEST | Pressemeddelelse
Guldborgsund Kommune og Dansk Industri Lolland-Falster har indgået et nyt samarbejde – et samarbejde, der sætter fokus på biodiversitet og som giver virksomhederne mulighed for at få starthjælp til at komme godt i gang med at omlægge arealer til fordel for bier, vilde blomster og dyr.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum