TDC Group

TDC starter fiberudrulning i Roskilde

Del

Omkring 1.000 husstande og virksomheder får nu tilbud om gratis tilslutning til TDC’s fibernet.

TDC bringer fibernet til Roskilde og starter nu udrulningen i udvalgte områder, hvor omkring 1.000 husstande får tilbudt gratis tilslutning til TDC’s fibernet.

TDC planlægger sammenlagt at tilbyde gratis tilslutning til omkring 5.000 adresser i Roskilde i løbet af 2019, og yderligere udrulning ventes at ske i 2020 og 2021.

”TDC har forbundet Danmark i 136 år, og vi ønsker at bygge fremtidens bedste digitale infrastruktur i Roskilde. Fiber er fremtidens bredbånd, og det bliver vigtigere og vigtigere i takt med, at vores samfund digitaliseres yderligere dag for dag. Og vi ser et stort potentiale i Roskilde, hvor vi vil bane vejen til den digitale fremtid med højhastighedsforbindelser på fibernet,” siger Henrik Gjerulff Jensen, underdirektør i TDC.

Husstande og virksomheder i de udvalgte områder kan fra i dag bestille gratis tilslutning til TDC’s fibernet på tdcfiber.dk.

Takker man ja til tilbuddet, vil adressen blive tilsluttet TDC’s fibernet, og de nødvendige installationer vil blive udført uden beregning.

For at gøre brug af den gratis tilslutning til fibernettet skal man købe et bredbånds- eller TV-abonnement hos en udbyder efter eget valg. Det er dog også muligt at få udført den gratis tilslutning uden at tegne abonnement med det samme.

”I de områder, hvor vi ruller ud, er bredbåndsmulighederne præget af forbindelser på kobbernetværket, hvor de tilgængelige hastigheder er begrænsede. Vi oplever en massiv stigning i efterspørgslen efter højhastighedsbredbånd, og med en fibertilslutning opnår man den bedst mulige fremtidssikring af internetforbindelsen,” siger Henrik Gjerulff Jensen.

Med en tilslutning til TDC’s fibernet er det muligt at opnå downloadhastigheder på op til 1.000 Mbit/s, og i fremtiden vil hastighederne kunne blive endnu højere. Hvilke hastigheder, der er mulige på den enkelte adresse, afhænger dog altid af udbuddet hos de tilgængelige bredbåndsudbydere. 

For at etablere fiberforbindelserne i de udvalgte områder er det nødvendigt at foretage anlægsarbejde. Arbejdet bliver planlagt, så det er til mindst mulig gene for beboerne, trafikken og de øvrige omgivelser.  

De husstande og virksomheder, der er omfattet af udrulningen, vil modtage informationsmateriale med posten. Det er også muligt at finde mere information om fiberudrulningen på tdcfiber.dk – hvor man også kan tjekke, om en konkret adresse er omfattet af tilbuddet om gratis tilslutning.

Kontakter

Billeder

Download
Dette kort er vejledende. På tdcfiber.dk kan det kontrolleres, om en konkret adresse er omfattet af TDC's fiberudrulning.
Dette kort er vejledende. På tdcfiber.dk kan det kontrolleres, om en konkret adresse er omfattet af TDC's fiberudrulning.
Download

Links

Information om TDC Group

TDC Group
TDC Group
Teglholmsgade 1
0900 København C

https://tdcgroup.com/

TDC Group forbinder danskerne med hinanden og Danmark med verden, og har gjort det siden 1882. Vi er i alt 7000 medarbejdere, som med stolthed servicerer vores mere end 6 millioner kundeforhold. Vores datterselskaber Nuuday og TDC NetCo bidrager hver dag til fremtidens digitale Danmark.

Nuuday leverer innovative digitale kundeoplevelser og underholdning gennem brands som YouSee, TDC Erhverv, Telmore, Fullrate, Hiper, Blockbuster og Firmafon.

TDC NetCo leverer det bedste mobilnetværk og de hurtigste faste forbindelser – og former Danmarks digitale fremtid med udrulningen af fiber og 5G.

Følg pressemeddelelser fra TDC Group

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra TDC Group

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum