TDC Group

TDC NetCo og BornFiber indgår langsigtet partnerskab

Del

TDC NetCo og det lokale bornholmske bredbåndsselskab, BornFiber, udvider samarbejdet og forpligter sig nu i et langvarigt og gensidigt partnerskab.

BornFibers administrerende direktør, Kristian Sørensen (i midten til højre), og Robert Dogonowski (yderst til højre), direktør for kommercielle aktiviteter og partnerskaber i TDC NetCo, giver hånd på den nye aftale.

Det velfungerende samarbejde mellem TDC Groups infrastrukturforretning, TDC NetCo, og Bornholms største udbyder af fibernet til private, BornFiber, bliver nu opgraderet.

Partnerne har således indgået et langsigtet, gensidigt partnerskab, som udvider det eksisterende samarbejde.

”TDC ønsker at bidrage til et digitalt Danmark i hele Danmark, og jeg er glad for, at vi med denne aftale vil komme til at bidrage til en fremtidssikret digital infrastruktur på Bornholm. Vi er glade for at kunne forpligte os i et langsigtet, gensidigt partnerskab med BornFiber, som ligger i direkte forlængelse af TDC NetCos strategi om at bygge fremtidens bedste digitale infrastruktur og sikre maksimal udnyttelse af den,” siger Robert Dogonowski, direktør for kommercielle aktiviteter og partnerskaber i TDC NetCo.

Aftalen omfatter blandt andet transmission via TDC NetCos søkabel til Bornholm samt IP-transit for trafikken fra Bornfibers kunder.

Som en del af partnerskabet vil der ske yderligere opgradering af den digitale infrastruktur på Bornholm, så der også i fremtiden vil være rigelig båndbredde tilgængelig for de bornholmske forbrugere. De første projekter ventes udført allerede til næste år.

”At sikre nok båndbredde har altid været en af de mest vigtige opgaver for BornFiber. Vi leverer meget hurtige internetforbindelser, hvilket kræver, at der også er rigeligt med kapacitet på de to søkabler ud af Bornholm. Med denne aftale sikrer vi alle vores kunder mod ”klumper på linjen” og imødekommer på den måde fremtidens behov, samtidig med at vi med to søkabler også sikrer vores kunder mod afbrydelser skabt ved kabelskader i farvandet mellem Bornholm og Sjælland. Vi er enormt glade for, at TDC NetCo med denne aftale viser vilje og lyst til at indgå kommercielle partnerskaber, også med en mindre regional udbyder som os, og på den måde hjælper os til, at Bornholm kan være med helt i front, når det gælder digital infrastruktur,” siger Kristian Sørensen, administrerende direktør i BornFiber.

BornFiber har siden selskabets fødsel i starten af 2015 arbejdet intensivt på at rulle højhastighedsbredbånd ud til de bornholmske hjem. I dag dækker BornFiber 90 pct. af øens cirka 25.000 husstande og udvider løbende dækningen.

Kontakter

Billeder

BornFibers administrerende direktør, Kristian Sørensen (i midten til højre), og Robert Dogonowski (yderst til højre), direktør for kommercielle aktiviteter og partnerskaber i TDC NetCo, giver hånd på den nye aftale.
BornFibers administrerende direktør, Kristian Sørensen (i midten til højre), og Robert Dogonowski (yderst til højre), direktør for kommercielle aktiviteter og partnerskaber i TDC NetCo, giver hånd på den nye aftale.
Download

Information om TDC Group

TDC Group
TDC Group
Teglholmsgade 1
0900 København C

https://tdcgroup.com/

TDC Group forbinder danskerne med hinanden og Danmark med verden, og har gjort det siden 1882. Vi er i alt 7000 medarbejdere, som med stolthed servicerer vores mere end 6 millioner kundeforhold. Vores datterselskaber Nuuday og TDC NetCo bidrager hver dag til fremtidens digitale Danmark.

Nuuday leverer innovative digitale kundeoplevelser og underholdning gennem brands som YouSee, TDC Erhverv, Telmore, Fullrate, Hiper, Blockbuster og Firmafon.

TDC NetCo leverer det bedste mobilnetværk og de hurtigste faste forbindelser – og former Danmarks digitale fremtid med udrulningen af fiber og 5G.

Følg pressemeddelelser fra TDC Group

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra TDC Group

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum