TDC NET

TDC NET: Status ét år efter landet lukkede ned – digital infrastruktur består historisk stresstest trods stigning i datatrafik på 45%

Del
Siden foråret 2020 er datatrafikken i TDC NET’s mobil- og bredbåndsnetværk steget med knap 50%. Det svarer til, at der hver eneste dag – siden nedlukningen trådte i kraft – er brugt data på niveau med streaming af 10 millioner spillefilm i HD-kvalitet. Trods massivt kapacitetspres har den digitale infrastruktur været gearet til opgaven, og det lover godt for fremtiden.
Nedlukningen har givet ekstra pres på den digitale infrastruktur - men netværket har været gearet til opgaven.
Nedlukningen har givet ekstra pres på den digitale infrastruktur - men netværket har været gearet til opgaven.

Fredag den 12. marts er det præcis ét år siden, at det meste af Danmark vågnede op til en ny virkelighed, hvor store dele af samfundet var lukket ned på grund af udviklingen i coronaepidemien. 

Siden da er virtuelle møder og online undervisning blevet en del af hverdagen, og den digitale infrastruktur har i lange perioder været den primære infrastruktur for mange familier, virksomheder og institutioner. Det har sat mobil- og bredbåndsnetværk under pres.

Historisk højt dataforbrug

Siden marts 2020, er den samlede datatrafik i TDC NET’s mobil- og bredbåndsnetværk vokset med hele 45%. En markant vækst, der er mere end fordoblet sammenlignet med de foregående 12 måneder. Særligt steg datatrafikken drastisk i ugerne umiddelbart efter det historiske pressemøde i Statsministeriet 11. marts, 2020, og igen fra efteråret 2020 og frem, da samfundet lukkede ned på ny.

Ser man på gennemsnittet for året, er der dagligt transporteret svimlende 36 millioner gigabyte data alene igennem TDC NET’s netværk. Det svarer til, at hver eneste dansker, ung som gammel – hver eneste dag, siden nedlukningen trådte i kraft, har brugt data svarende til streaming af halvanden spillefilm i fuld HD-opløsning. Samtidig har en stor del af datatrafikken også ligget i dagtimerne. Et mønster, der adskiller sig fra et typisk døgn, hvor trafikken især ’peaker’ i aftentimerne på grund af streaming, tv-sening og brug af dataservices over mobilen.

Robuste netværk

Den digitale infrastruktur har med andre ord været på overarbejde i løbet af det sidste år. Ifølge Michael Fränkle, Executive Vice President og øverste netværksansvarlig hos TDC NET, har den danske digitale infrastruktur dog bestået den historiske stresstest.

”Sammenlignet med flere andre lande, så har vores digitale infrastruktur været betydeligt bedre rustet til at klare krisen, og der har igennem hele perioden været rigelig kapacitet til at håndtere den stigning i datatrafikken, vi har set. Derudover har vi et mobilnet, der er vurderet til at være det bedste i Europa parrallet med, at Danmark generelt er ét af de mest digitalt forbundne lande. Så udgangspunktet har været solidt”.

Samtidig har man i TDC NET løbende overvåget og optimeret både mobil- og bredbåndsnetværket for at sikre tilstrækkelig kapacitet. Her har der været et godt og tæt samarbejde med myndighederne, da en stabil digital infrastruktur for alvor har vist sin vigtighed under nedlukningen.

”Som leverandør af kritisk infrastruktur har vi et særligt ansvar for at forbinde boligejere, virksomheder og institutioner over hele landet via stabile og hurtige netværksforbindelser. Det er derfor også glædeligt at se, at de tiltag vi har taget for at sikre et robust netværk har ført til den højeste netværksstabilitet og det laveste antal driftsforstyrrelser i 25 år. Det lover godt for fremtiden”, afslutter Michael Fränkle.

Fakta: Udviklingen i datatrafikken i året, der er gået siden Danmark lukkede ned

  • Datatrafikken i TDC NET’s samlede netværk (mobil, coax, fiber og DSL) er steget med 45% i perioden marts 2020 til marts 2021
  • Til sammenligning var stigningen i de foregående 12 måneder knap 20%. Stigningen i datatrafik er altså mere end fordoblet under coronanedlukningen
  • Både download og upload af data er steget. Men især sidstnævnte er eksploderet. F.eks. er upload af data via bredbåndsnetværket (coax) steget med hele 56% over de seneste 12 måneder, sammenlignet med 17% i foregående periode. Det forventes især at være drevet af videomøder og onlineundervisning
  • Gennem de seneste 12 måneder, er der transporteret totalt 13.500 petabyte data igennem TDC NET’s netværk. Det svarer til cirka 36 millioner gigabyte hver dag
  • 36 millioner gigabyte betyder, at der hver dag er brugt data svarende til download af 10 millioner spillefilm i fuld HD-kvalitet, eller 1.5 film pr. dansker, ung som gammel
  • En stor del af datatrafikken har også fundet sted i dagtimerne, hvilket adskiller sig fra et typisk døgn, hvor dataforbruget især stiger i aftentimerne. Stigningen i dagstrafik skyldes bl.a. flere virtuelle møder, online undervisning mm.

Kontakter

Billeder

Nedlukningen har givet ekstra pres på den digitale infrastruktur - men netværket har været gearet til opgaven.
Nedlukningen har givet ekstra pres på den digitale infrastruktur - men netværket har været gearet til opgaven.
Download
Figur 1: Stigning i datatrafik på 45%
Figur 1: Stigning i datatrafik på 45%
Download
Figur 2: Stigning i datatrafik fordoblet
Figur 2: Stigning i datatrafik fordoblet
Download
Figur 3: Markant stigning i upload af data
Figur 3: Markant stigning i upload af data
Download

Information om TDC NET

TDC NET
TDC NET
Teglholmsgade 1
0900 København C

https://tdcnet.dk/

TDC NET leverer det bedste mobilnetværk og de hurtigste faste forbindelser – og former Danmarks digitale fremtid med udrulningen af fiber og 5G. Gennem mere end et århundrede har TDC NET været med til at binde Danmark tættere sammen. Siden den visionære C.F. Tietgen i 1882 etablerede Kjøbenhavns Telefon-Selskab - og foretog sine første opkald. Til i dag, hvor vi døgnet rundt sikrer, at hele landet er forbundet. Med sikre og lynhurtige netværk binder vi virksomheder, hospitaler, skoler - du og jeg - endnu bedre sammen. Med hinanden. Og med resten af verden.

Følg pressemeddelelser fra TDC NET

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra TDC NET

TDC NET ansætter ny CFO fra Vestas12.12.2022 14:59:28 CET | Pressemeddelelse

Med virkning fra 1. januar 2023 tiltræder Henrik Brandt som ny CFO i TDC NET. Han kommer senest fra en stilling som Senior Vice President og regional CFO i Vestas. Henrik Brandt medbringer mere end 15 års erfaring fra finansfunktioner og arbejde med transformation. Gennem karrieren har han, fra et finansielt perspektiv, haft et skarpt fokus på processer og optimering af organisationer på tværs af værdikæder. Han har en Master i Management Accounting and Information Technology. ”Jeg ser frem til at byde Henrik velkommen ombord til den næste vigtige fase af vores strategi,” siger CEO i TDC NET, Michel Jumeau. Henrik Brandt afløser Ulrik Laudrup Bølling, som de seneste godt tre år som CFO, og før det tre år som CFO i TDC Operations, har drevet finansfunktionen gennem den vigtige overgangsfase, hvor TDC NET er blevet etableret som et selvstændigt selskab. ”Jeg vil gerne takke Ulrik for hans store og loyale indsats for at bringe TDC NET sikkert gennem en svær overgangsfase. Ulrik bliver hos

Michel Jumeau udnævnt til ny administrerende direktør for TDC NET8.9.2022 13:30:09 CEST | Pressemeddelelse

Den 1. november tager Michel Jumeau over efter Andreas Pfisterer som administrerende direktør for TDC NET. Michel kommer fra en stilling som viceadministrerende direktør og chef for Consumer Division i det franske teleselskab Orange. Michel har tilbragt mere end to årtier i telebranchen og har haft flere operationelle og ledende stillinger i både Frankrig, Storbritannien og Sverige. "Jeg glæder mig til at vende tilbage til Skandinavien og starte i denne spændende rolle," siger Michel og fortsætter: "TDC NET er det første 'fuldt udbyggede' netværksselskab i Europa med et omfattende udvalg af fastnetprodukter og mobile teknologier – fra kobber, coax og fiber til 5G, og som yderligere omfatter hele spektret af netværkstjenester. Det er virkelig unikt, og samtidig rummer TDC NET fortsat et stort potentiale." Bestyrelsesformand for TDC NET Henrik Clausen glæder sig til at byde Michel velkommen i november. "Michel er en meget erfaren telco-direktør med et globalt mindset, som i øjeblikket ha

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye