TDC NET sætter dansk hastighedsrekord ved test af ny 5G-teknologi
Nu er der spændende nyt til de teknologiinteresserede mobilbrugere. For første gang er 5G-teknologien mmWave blevet testet på et offentligt mobilnet i Danmark – med et imponerende resultat. Hele 4 Gbit/s blev målt i forbindelse med testen, der er gennemført i samarbejde mellem TDC NET og netværksleverandøren Ericsson.
Testen er en del af TDC NET’s udvikling af selskabets digitale infrastruktur:
”Vi arbejder løbende på at teste og investere i nye teknologier, så vi hele tiden fremtidssikrer den digitale infrastruktur, der forbinder hele Danmark. Her kan mmWave-teknologien vise sig at være rigtig spændende i forhold til at øge mobilkapaciteten og performance på steder, hvor der er mange mennesker samlet. For eksempel på stationer, ved koncerter og i centre. Der er stadig en del udvikling forude, men testen viser helt klart nogle af de muligheder, vi på sigt vil kunne levere med mmWave,” siger Michael Fränkle, Executive Vice President og Head of Technology i TDC NET.
Grundig teknologitest forud for målrettet udrulning
I USA er mmWave-teknologien allerede vidt udbredt, men i Europa spås det kommercielle gennembrud til at ligge lidt ude i fremtiden. Blandt andet da de nuværende mobiltelefoner, der er tilgængelige på det europæiske marked, ikke er kompatible med mmWave. Det kan dog allerede ændre sig i løbet af 2022, og TDC NET har derfor igangsat en grundig test af teknologien.
På Hovedbanegården og TDC NET’s eget hovedkontor på Teglholmen er der blevet installeret 26 GHz-antenner, der bruges til at teste det lynhurtige 5G mmWave:
”I første del af testen har vi undersøgt teknologiens hastighed. Nu går vi ind i testens anden del, hvor vi undersøger, hvad vi kan forvente af 26 GHz-antennerne. Hvordan påvirkes dækningen eksempelvis af regn eller sne, og hvilken dækning kan vi opnå inde i bygningen, når antennerne er placeret udenfor. Så der ligger et spændende og grundigt testarbejde forude,” fortæller Michael Fränkle.
TDC NET har planer om at etablere minimum 100 sites med 5G mmWave inden foråret 2025. Det sker som led i at indfri de forpligtelser, der fulgte med andelen af 26 GHz frekvensbåndet, som TDC NET investerede ved seneste frekvensauktion.
De nærmere planer for udrulningen ligger endnu ikke fast, da de tilpasses på baggrund af viden fra den igangværende test og udviklingen i markedet.
Faktaboks om mmWave:
- mmWave er kendetegnet ved at have en langt større kapacitet end øvrige 5G-teknologier. Det betyder eksempelvis, at flere brugere med højt dataforbrug kan kobles på samme mast.
- Den store kapacitet kommer dog med begrænset rækkevidde. Få hundrede meter vil påvirke forbindelsen mærkbart. Samtidig er mmWave ikke velegnet til at trænge effektivt igennem bygninger, bevoksning mm.
- Kombinationen af stor kapacitet og kort rækkevidde gør mmWave god til indendørs brug eller på afgrænsede områder med mange mennesker for eksempel på et stadion, hvor signalet også kan reflekteres på væggene.
- mmWave er et eksempel på, hvordan man med teknologi kan flytte grænserne på 5G netværket, der ikke var tænkeligt på 4G netværket.
- mmWave er ikke tilgængeligt for forbrugere i Europa endnu, men har været udbredt i USA i en årrække.
Kontakter
Louise KlingeTDC NET
loukl@tdc.dkBilleder
Information om TDC NET
TDC NET leverer det bedste mobilnetværk og de hurtigste faste forbindelser – og former Danmarks digitale fremtid med udrulningen af fiber og 5G. Gennem mere end et århundrede har TDC NET været med til at binde Danmark tættere sammen. Siden den visionære C.F. Tietgen i 1882 etablerede Kjøbenhavns Telefon-Selskab - og foretog sine første opkald. Til i dag, hvor vi døgnet rundt sikrer, at hele landet er forbundet. Med sikre og lynhurtige netværk binder vi virksomheder, hospitaler, skoler - du og jeg - endnu bedre sammen. Med hinanden. Og med resten af verden.
Følg pressemeddelelser fra TDC NET
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra TDC NET
TDC NET ansætter ny CFO fra Vestas12.12.2022 14:59:28 CET | Pressemeddelelse
Med virkning fra 1. januar 2023 tiltræder Henrik Brandt som ny CFO i TDC NET. Han kommer senest fra en stilling som Senior Vice President og regional CFO i Vestas. Henrik Brandt medbringer mere end 15 års erfaring fra finansfunktioner og arbejde med transformation. Gennem karrieren har han, fra et finansielt perspektiv, haft et skarpt fokus på processer og optimering af organisationer på tværs af værdikæder. Han har en Master i Management Accounting and Information Technology. ”Jeg ser frem til at byde Henrik velkommen ombord til den næste vigtige fase af vores strategi,” siger CEO i TDC NET, Michel Jumeau. Henrik Brandt afløser Ulrik Laudrup Bølling, som de seneste godt tre år som CFO, og før det tre år som CFO i TDC Operations, har drevet finansfunktionen gennem den vigtige overgangsfase, hvor TDC NET er blevet etableret som et selvstændigt selskab. ”Jeg vil gerne takke Ulrik for hans store og loyale indsats for at bringe TDC NET sikkert gennem en svær overgangsfase. Ulrik bliver hos
TDC NET er verdens første selskab med videnskabeligt baseret mål om at være net-zero i 203020.10.2022 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Som det første selskab i verden opnår TDC NET en validering af sit 2030-mål for net-zero i hele værdikæden af Science Based Targets initiative. TDC NET er i fuld gang med at eksekvere på sin klimastrategi og har særligt fokus på, hvordan leverandørsamarbejdet skal optimeres for at nå net-zero.
Michel Jumeau udnævnt til ny administrerende direktør for TDC NET8.9.2022 13:30:09 CEST | Pressemeddelelse
Den 1. november tager Michel Jumeau over efter Andreas Pfisterer som administrerende direktør for TDC NET. Michel kommer fra en stilling som viceadministrerende direktør og chef for Consumer Division i det franske teleselskab Orange. Michel har tilbragt mere end to årtier i telebranchen og har haft flere operationelle og ledende stillinger i både Frankrig, Storbritannien og Sverige. "Jeg glæder mig til at vende tilbage til Skandinavien og starte i denne spændende rolle," siger Michel og fortsætter: "TDC NET er det første 'fuldt udbyggede' netværksselskab i Europa med et omfattende udvalg af fastnetprodukter og mobile teknologier – fra kobber, coax og fiber til 5G, og som yderligere omfatter hele spektret af netværkstjenester. Det er virkelig unikt, og samtidig rummer TDC NET fortsat et stort potentiale." Bestyrelsesformand for TDC NET Henrik Clausen glæder sig til at byde Michel velkommen i november. "Michel er en meget erfaren telco-direktør med et globalt mindset, som i øjeblikket ha
Fremtidssikring af Danmarks bedste mobilnet: TDC NET udfaser 3G og øger mobilnettets hastighed og kapacitet25.8.2022 09:33:00 CEST | Pressemeddelelse
Forbruget af mobildata stiger år for år. Det stiller krav til mobilnetværket, der skal blive hurtigere for at kunne imødekomme danske forbrugere og virksomheders behov. For at kunne tilbyde det bedst mulige mobilnet i hele landet øger TDC NET nu pladsen til de hurtigere teknologier 4G og 5G ved at udfase 3G i starten af 2023.
TDC NET 1. halvår 2022: Finansielle resultater som forventet12.8.2022 09:05:26 CEST | Pressemeddelelse
I rapporteringsperioden fortsatte udrulningen af fiberforbindelser og den kommercielle stabilisering af forretningen. Bæredygtighedsmål blev yderligere integreret i virksomheden, og nye 5G-teknologier blev anvendt med succes.