TDC NET

TDC NET øger indtjeningen i fjerde kvartal og leverer et solidt resultat på niveau med forventningerne for året

Del

I fjerde kvartal af 2021, hvor opsplitningen af TDC Group blev endelig afsluttet, leverede TDC NET en EBITDA på 1.109 mio. kr., svarende til en stigning på 2,4% sammenholdt med samme kvartal sidste år. Resultatet afspejler en fortsat kommerciel stabilisering, hvor øget omsætning indenfor mobile services kompenserer for det forventede fald i efterspørgslen efter services udbudt på traditionelle infrastruktur platforme (DSL-bredbånd og TV). TDC NET havde en EBITDA på 4.498 mio. kr. for helåret, hvilket er en stigning på 1,4% i forhold til 2020 og på niveau med forventningerne for helåret.

TDC NET omsatte i fjerde kvartal for 1.687 mio. kr. svarende til en stigning på 0,5% i forhold til samme periode sidste år, hvilket gav et stabilt bruttoresultat på 1.603 mio. kr. For helåret havde TDC NET en omsætning på 6.674 mio. kr. samt et bruttoresultat på 6.356 mio. kr.  

Trods stigende elpriser lykkedes TDC NET også i fjerde kvartal med at reducere selskabets driftsudgifter med 5,0% i forhold til samme periode sidste år og 7,7 % for helåret sammenholdt med 2020. Igennem perioden, fastholdt TDC NET et højt investeringsniveau på 3.134 mio. kr. for helåret 2021 og 974 mio. kr. for fjerde kvartal, hvilket var 10,6% lavere end samme kvartal sidste år, hvor mobilinvesteringerne var højere på grund af den nationale 5G-udrulning og opgradering af netværket.

”Vi afslutter 2021 på en meget positiv note, hvor vi øger indtjeningen i fjerde kvartal og samlet set indfrier vores forventninger til året. Væksten indenfor vores fiber- og mobilforretning kompenserer for den faldende udvikling i services på de traditionelle infrastrukturplatforme, hvilket giver et stærkt fundament for vores første år som selvstændig virksomhed. Her har vi fokus på at udvikle vores markedslederposition ved fortsat at optimere den kundeoplevelse, vi tilbyder de serviceudbydere og slutkunder, der gør brug af vores netværk, samtidig med at vi sætter en tydelig klimadagsorden for branchen”, siger Andreas Pfisterer, administrerende direktør i TDC NET.

Indfrier fibermålsætning og sætter ambitiøse klimamål

TDC NET vækstede selskabets fibernet med 38.000 nye adresser i fjerde kvartal, hvilket bragte det totale antal nye adresser i 2021 op på 106.000. Dermed nåede TDC NET’s fibernet samlet ud til knap 500.000 adresser ved udgangen af året. Samtidig fortsatte TDC NET med at udvikle selskabets mobilnet og testede som den første netværksudbyder 5G mmWave teknologien, hvilket resulterede i en ny hastighedsrekord på 4 Gbit/s. Ved udgangen af året, annoncerede TDC NET en ambitiøs klimaplan, der forpligter selskabet til at reducere de direkte CO2 emissioner med 100% i 2028 (scope 1 og 2) og emissioner afledt af TDC NET’s forretning med 100% i 2030 (scope 3). Ifølge uafhængige ratings placerer det TDC NET blandt de mest klimaambitiøse selskaber internationalt og i branchen.

Ny selvstændig finansieringsplatform for TDC NET

TDC NET etablerede i januar 2022 en ‘secured infrastructure funding’ platform og indgik i en ny langfristet og sikret bankfacilitet på 3,3 mia. euro. Med afsæt i denne finansieringsplatform, der understreger TDC NETs status som selvstændigt selskab, har TDC NET et solidt afsæt for at levere på selskabets strategiske ambitioner samt fortsætte investeringerne i udviklingen af Danmarks fremtidige digitale infrastruktur.

Kontakter

Billeder

Information om TDC NET

TDC NET
TDC NET
Teglholmsgade 1
0900 København C

https://tdcnet.dk/

TDC NET leverer det bedste mobilnetværk og de hurtigste faste forbindelser – og former Danmarks digitale fremtid med udrulningen af fiber og 5G. Gennem mere end et århundrede har TDC NET været med til at binde Danmark tættere sammen. Siden den visionære C.F. Tietgen i 1882 etablerede Kjøbenhavns Telefon-Selskab - og foretog sine første opkald. Til i dag, hvor vi døgnet rundt sikrer, at hele landet er forbundet. Med sikre og lynhurtige netværk binder vi virksomheder, hospitaler, skoler - du og jeg - endnu bedre sammen. Med hinanden. Og med resten af verden.

Følg pressemeddelelser fra TDC NET

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra TDC NET

TDC NET ansætter ny CFO fra Vestas12.12.2022 14:59:28 CET | Pressemeddelelse

Med virkning fra 1. januar 2023 tiltræder Henrik Brandt som ny CFO i TDC NET. Han kommer senest fra en stilling som Senior Vice President og regional CFO i Vestas. Henrik Brandt medbringer mere end 15 års erfaring fra finansfunktioner og arbejde med transformation. Gennem karrieren har han, fra et finansielt perspektiv, haft et skarpt fokus på processer og optimering af organisationer på tværs af værdikæder. Han har en Master i Management Accounting and Information Technology. ”Jeg ser frem til at byde Henrik velkommen ombord til den næste vigtige fase af vores strategi,” siger CEO i TDC NET, Michel Jumeau. Henrik Brandt afløser Ulrik Laudrup Bølling, som de seneste godt tre år som CFO, og før det tre år som CFO i TDC Operations, har drevet finansfunktionen gennem den vigtige overgangsfase, hvor TDC NET er blevet etableret som et selvstændigt selskab. ”Jeg vil gerne takke Ulrik for hans store og loyale indsats for at bringe TDC NET sikkert gennem en svær overgangsfase. Ulrik bliver hos

Michel Jumeau udnævnt til ny administrerende direktør for TDC NET8.9.2022 13:30:09 CEST | Pressemeddelelse

Den 1. november tager Michel Jumeau over efter Andreas Pfisterer som administrerende direktør for TDC NET. Michel kommer fra en stilling som viceadministrerende direktør og chef for Consumer Division i det franske teleselskab Orange. Michel har tilbragt mere end to årtier i telebranchen og har haft flere operationelle og ledende stillinger i både Frankrig, Storbritannien og Sverige. "Jeg glæder mig til at vende tilbage til Skandinavien og starte i denne spændende rolle," siger Michel og fortsætter: "TDC NET er det første 'fuldt udbyggede' netværksselskab i Europa med et omfattende udvalg af fastnetprodukter og mobile teknologier – fra kobber, coax og fiber til 5G, og som yderligere omfatter hele spektret af netværkstjenester. Det er virkelig unikt, og samtidig rummer TDC NET fortsat et stort potentiale." Bestyrelsesformand for TDC NET Henrik Clausen glæder sig til at byde Michel velkommen i november. "Michel er en meget erfaren telco-direktør med et globalt mindset, som i øjeblikket ha

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye