TDC Group

TDC køber nye licenser til fremtidens mobilnetværk

Del

TDC har sikret sig nye licenser ved Energistyrelsens auktion over mobile sende-frekvenser og gør sig nu klar til at etablere det nationale 5G-mobilnetværk.

Allison Kirkby, koncernchef og administrerende direktør for TDC Group.
Allison Kirkby, koncernchef og administrerende direktør for TDC Group.

Købet af nye licenser er et vigtigt skridt på vejen til at indfri TDC’s ambitiøse plan for udrulning af 5G i hele landet inden udgangen af 2020.

Licenserne er en vigtig forudsætning for, at TDC kan udrulle et nationalt 5G-netværk, der vil medføre et kvantespring i netværkskapacitet, internethastighed og muligheder for intelligente forbindelser.

”Jeg er meget tilfreds med udfaldet af auktionen. De tildelte frekvenser gør det muligt for TDC at bidrage til et Digitalt Danmark med et landsdækkende trådløst netværk i europæisk topklasse. 5G vil gøre Danmark i stand til at udbygge sin position som global, digital frontløber, og vi er på vej til at indlede et nyt og spændende kapitel,” siger Allison Kirkby, koncernchef og administrerende direktør for TDC Group.

5G til alle dele af landet
Energistyrelsen har de seneste uger afholdt en auktion over i alt 20 såkaldte frekvensblokke i 700, 900 og 2300 MHz-frekvensbåndet. TDC har vundet 14 af blokkene, hvilket er det maksimalt mulige for TDC at anskaffe fra Energistyrelsen ved denne auktion. Resultatet giver særlig gode muligheder for at udrulle 5G-mobildækning til alle dele af Danmark og styrke kapaciteten i det eksisterende 4G-netværk.

”Flere frekvensblokke giver højere hastighed, længere rækkevidde og stærkere indendørs dækning, hvilket giver os en unik position til at styrke og udvikle den bedste dækning i Danmark. TDC har forbundet hele Danmark i næsten 140 år, og de nye licenser sikrer, at de danske forbrugere, virksomheder og samfundet får glæde af nye oplevelser, serviceydelser og de mange muligheder, som 5G giver,” siger Allison Kirkby.

Sammen med frekvenserne påtager TDC sig dækningspligt i henhold til auktionsreglerne. Det betyder, at TDC vil sikre en stærkere dækning i egne af Danmark, der i dag kan opleve problemer med dækningen.

TDC betaler frem mod 2030 i alt 1,6 milliarder kroner for frekvensblokkene til staten.

Fakta:

  • Energistyrelsen har de seneste uger afholdt en auktion over i alt 20 såkaldte frekvensblokke i 700, 900 og 2300 MHz-frekvensbåndet. TDC har vundet 14 af blokkene, som gør det muligt at udrulle 5G-netværk i alle dele af Danmark og styrke kapaciteten i det eksisterende 4G-netværk
  • 700 MHz-båndet er det mest velegnede til at levere 5G-mobildækning, idet det rækker over lange afstande og er effektivt til også at sikre optimal indendørs dækning. TDC har ved auktionen op-nået 2x15 MHz ud af de tilgængelige 2x30 MHz samt alle tilgængeli-ge 20 MHz af ekstra download frekvenser. 700 MHz-båndet tages i brug fra april 2020

  • 900 MHz-båndet er i forvejen i brug i TDC’s netværk og er en gener-hvervelse, som sikrer, at båndet forsat kan bruges til 2G- og 3G-dækning i hele landet. TDC har ved auktionen opnået 2x10 MHz ud af de tilgængelige 2x30 MHz. Den nye 900 MHz licens tages i brug fra april 2020

  • 2300 MHz-båndet kan TDC tage i brug med det samme og kan i før-ste omgang bruges til at skabe mere kapacitet i 4G-netværket og på sigt også til kapacitet i 5G-nettet. TDC har ved auktionen opnået 60 MHz ud af de tilgængelige 100 MHz.

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Allison Kirkby, koncernchef og administrerende direktør for TDC Group.
Allison Kirkby, koncernchef og administrerende direktør for TDC Group.
Download

Information om TDC Group

TDC Group
TDC Group
Teglholmsgade 1
0900 København C

https://tdcgroup.com/

TDC Group forbinder danskerne med hinanden og Danmark med verden, og har gjort det siden 1882. Vi er i alt 7000 medarbejdere, som med stolthed servicerer vores mere end 6 millioner kundeforhold. Vores datterselskaber Nuuday og TDC NetCo bidrager hver dag til fremtidens digitale Danmark.

Nuuday leverer innovative digitale kundeoplevelser og underholdning gennem brands som YouSee, TDC Erhverv, Telmore, Fullrate, Hiper, Blockbuster og Firmafon.

TDC NetCo leverer det bedste mobilnetværk og de hurtigste faste forbindelser – og former Danmarks digitale fremtid med udrulningen af fiber og 5G.

Følg pressemeddelelser fra TDC Group

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra TDC Group

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum