TDC Erhverv

TDC gør klar til at udrulle landsdækkende IoT

Del

Landets største it- og teleselskab vil give Internet of Things det endelige skub, så teknologien kan komme danskere og virksomheder til gavn

Internet of Things (IoT). Tingenes internet. Teknologien, der skal bringe ikke bare computere og smartphones, men alt andet, du kan forestille dig på internettet. Køleskabet, skraldespanden, cyklen, elmåleren, hundehalsbåndet eller pulsmåleren. IoT har længe været undervejs, uden at det har fået sit helt store gennembrud. Det vil TDC Group gøre op med, og derfor har selskabet nu begyndt udrulningen af et IoT-netværk direkte på sit eksisterende mobilnetværk, såkaldt Narrow Band IoT (NB-IoT). Ambitionen er, at det på sigt bliver landsdækkende.

- Nu er tiden inde. Vi har en kæmpe fordel, da vi i forvejen har Danmarks bedste mobilnetværk med 4G til mere end 99 % af danskerne. Når vi aktiverer det til IoT, vil danskere og virksomheder kunne bruge IoT-enheder alle steder - og selv mobile IoT-enheder som biler eller personligt sundhedsudstyr vil problemfrit kunne bruges landet over, forklarer Andreas Pfisterer, koncerndirektør i TDC Operations, der har ansvaret for den tekniske udrulning.

I TDC Erhvervsforretningen har man allerede lavet IoT- og Smart City-løsninger igennem en årrække, og vil fortsætte med at udvikle og teste nye produkter til virksomheder og forbrugerne, mens selskabet ruller NB-IoT ud.

- Vi træder sporene, mens vi går, så sideløbende med at vi aktiverer vores IoT-netværk, vil vi teste yderligere på netværket og dets funktioner, så det bliver funktionelt og til gavn for vores kunder og partnere, fortæller Marina Lønning, koncerndirektør for TDC Erhverv.

Teknologisk frontløber
TDC Erhverv har blandt andet testet trafikløsninger, luftkvalitetssensorer, intelligente skraldespande, smarte elmålere og bærbart sundhedsudstyr med forskellige partnere. Og resultaterne er gode.

- I TDC Group har vi muligheden for at være frontløber på dette område. Ingen kan lige så effektivt som os lave et sikkert, velfungerende og landsdækkende NB-IoT-netværk. Det føler vi et stort ansvar for, da vi ønsker at digitalisere Danmark, siger Marina Lønning.

- Selvfølgelig kræver det gode partnere, som vil bruge netværket. Det er en forudsætning for, at det kommer til at dække hele landet, men med de muligheder og kvaliteter, netværket har, regner jeg med, at det giver sig selv. På den måde vil vi udrulle IoT-netværk til de partnere, der ønsker at engagere sig i det.

TDC Group har allerede dækket Storkøbenhavn, og man tager nu næste skridt. TDC Group planlægger landsdækkende udrulning i takt med, at partnere er klar til at tage IoT-netværket i brug.

Fakta

IoT: I Internet of Things (IoT) udstyres alle ting med en internetsensor og indgår i et netværk med andre ting. Formålet med IoT er skabe nye og mere intelligente processer, der skaber værdi for brugere, virksomheder og samfund.

NB-IoT: NarrowBand IoT er en såkaldt Low Power Wide Area-teknologi (LPWA) optimeret til Internet of Things. Standarden er i licenseret frekvensbånd i modsætning til eksempelvis SigFox og LoRa, teknologien er sikker og stabil, hardwareomkostningerne er minimale, der er sublim rækkevidde - både indendørs og under jorden - og så suger teknologien næsten ingen strøm.

Smart Cities: Idéen med Smart Cities er, at man forbinder byen i et intelligent bynetværk. Med et trådløst netværk, og sensorer til at sanse alt og alle i bevægelse, kan alt inden for den digitale bymur tale sammen. Parkens plæner fortæller, hvornår de skal slås og/eller vandes. Skraldespande fortæller, hvornår de skal tømmes. Parkeringspladser fortæller, om de er ledige.

M2M: M2M (Machine-to-Machine) forbinder "ting" til Internettet, forvandler dem til intelligente ting som udveksler real time information og åbner op for uanede muligheder.

Kilde: TDC Erhverv

Yderligere oplysninger :
TDC Presse, tlf. 70 20 35 10


Nøgleord

Billeder

Information om TDC Erhverv

TDC Erhverv
TDC Erhverv
Teglholmsgade 1
2450 København SV

https://erhverv.tdc.dk/

TDC Erhverv er den foretrukne partner for virksomheder, der vil vokse med de digitale muligheder. Hjemme, i nabolandene eller i nye vækstmarkeder. Vi har løsningerne, netværket og kompetencerne til at indfri potentialet i morgendagens teknologi – allerede i dag. Vi dækker hele landet med både kablede og mobile højhastighedsnetværk. Uanset om teknologien skal leveres fra skyen, kælderen eller et sted midt imellem, tager vi ansvar for den samlede proces end-to-end og bygger fuld sikkerhed ind i alle løsninger fra A-Z. Vi har i mere end 100 år leveret solide forbindelser til private og offentlige virksomheder i Danmark, og vi har landets skarpeste, dygtigste og mest erfarne specialister, der hver dag omsætter viden til konkret forretningsværdi. 

Følg pressemeddelelser fra TDC Erhverv

Skriv dig op her og modtag pressemeddelelser på mail. Indtast din mail, klik på abonner og følg instruktionerne i den udsendte mail.

Flere pressemeddelelser fra TDC Erhverv

Til kamp mod cyberangreb: TDC Erhverv går efter medarbejderne14.5.2018 07:00pressemeddelelse

Med et spritnyt undervisningsværktøj går TDC Erhverv forrest i kampen mod de it-kriminelle, der i stadig stigende grad arbejder uden om sikkerhedssystemer og forsøger at komme indenfor via den enkelte medarbejders digitale færden. Derfor er budskabet klart: Medarbejderne skal uddannes, så de ikke ved en fejl lukker de ubudne gæster indenfor. De fleste virksomheder og organisationer ved godt, at det er vigtigt at beskytte sig mod hacking, men det er bare ikke nok at indkøbe de bedste og dyreste systemer, hvis ikke også medarbejderne lærer, hvordan man færdes inden for de indkøbte sikkerhedsmure. Mere end 70 procent* af de cyber-angreb, der lykkes, sker pga. menneskelige fejl. Ikke fordi, der var en firewall, der ikke var opdateret eller lignende. En problematik, der får alt for lidt opmærksomhed, og som man hos TDC Erhverv, der er landets største udbyder af teknologiske løsninger til det danske erhvervsliv, nu sætter sig i spidsen for at gøre noget ved. Det sker med lanceringen af et en

NetDesign er tilbage16.1.2018 07:00pressemeddelelse

I dag, tirsdag 16. januar 2018, går TDC Erhvervs NetDesign i luften som selvstændigt brand. Ny kvinde i spidsen skal være med til i årene fremover at sikre vækst i integratør-forretningen, hvor kampen især skal udkæmpes og vindes på sikkerhedsområdet. Tilbage i oktober meldte TDC Erhverv ud, at man giver comeback til NetDesign som selvstændigt brand. Og blot tre måneder senere er man nu klar til for alvor at gå i luften med ny samlet organisation, ny direktør, ny brandidentitet, ny salgsenhed og ambitiøse mål om vækst i fremtiden. Det er Marianne Horstmann, der kommer fra en stilling som Senior Vice President for it-tjenester og outsourcing hos Atea, der skal føre NetDesign-arven videre og ind i næste tidsalder: "Jeg glæder mig helt vildt til at vise og fortælle hele verden, hvad det er, NetDesign kan tilbyde. Vi er i dag markedsledende på løsninger inden for Unified Communication, collaboration og contact center, og den position skal vi fortsat udvikle og fastholde. Også på netværks-

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter, og finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum