TDC Group

TDC etablerer fibernet i Odense

Del

1.400 husstande og virksomheder i Søhus i det nordlige Odense får tilbud om gratis tilslutning til TDC’s fibernet.

TDC etablerer fibernet i Odense og tilbyder gratis tilslutning til omkring 1.400 adresser i udvalgte områder i Søhus i den nordlige del af byen.

Husstande og virksomheder i de udvalgte områder kan fra i dag bestille gratis tilslutning til TDC’s fibernet på tdcfiber.dk.

“TDC har forbundet Danmark i 136 år, og vi ønsker at bygge fremtidens bedste digitale infrastruktur i Odense. Fiber er fremtidens bredbånd, og vi ønsker at bidrage til et digitalt Danmark og et digitalt Odense ved at bane vejen for lynhurtige internetforbindelser på fibernet,” siger Henrik Leu Christiansen, leder af fiberudrulning hos TDC.

Takker man ja til tilbuddet, vil adressen blive tilsluttet TDC’s fibernet, og de nødvendige installationer vil blive udført uden beregning.

For at gøre brug af den gratis tilslutning til fibernettet skal man købe et bredbånds- eller tv-abonnement hos en udbyder efter eget valg. Det er dog også muligt at få udført den gratis tilslutning uden at tegne abonnement med det samme.

“Vi ser en massiv stigning i efterspørgslen efter hurtigt bredbånd, og med en fibertilslutning får man den bedst mulige fremtidssikring af internetforbindelsen,” siger Henrik Leu Christiansen.

Med en tilslutning til TDC’s fibernet er det muligt at opnå downloadhastigheder på op til 1.000 Mbit/s, og i fremtiden vil hastighederne kunne blive endnu højere. Hvilke hastigheder, der er mulige på den enkelte adresse, afhænger dog altid af udbuddet hos de tilgængelige bredbåndsudbydere.

Der er mere information om fiberudrulningen på tdcfiber.dk – hvor man også kan tjekke, om en konkret adresse er omfattet af tilbuddet om gratis tilslutning.

Kontakter

Billeder

Download
OBS! Kortet er vejledende. På tdcfiber.dk kan man tjekke, om en konkret adresse er omfattet af fiberudrulningen.
OBS! Kortet er vejledende. På tdcfiber.dk kan man tjekke, om en konkret adresse er omfattet af fiberudrulningen.
Download

Links

Information om TDC Group

TDC Group
TDC Group
Teglholmsgade 1
0900 København C

https://tdcgroup.com/

TDC Group forbinder danskerne med hinanden og Danmark med verden, og har gjort det siden 1882. Vi er i alt 7000 medarbejdere, som med stolthed servicerer vores mere end 6 millioner kundeforhold. Vores datterselskaber Nuuday og TDC NetCo bidrager hver dag til fremtidens digitale Danmark.

Nuuday leverer innovative digitale kundeoplevelser og underholdning gennem brands som YouSee, TDC Erhverv, Telmore, Fullrate, Hiper, Blockbuster og Firmafon.

TDC NetCo leverer det bedste mobilnetværk og de hurtigste faste forbindelser – og former Danmarks digitale fremtid med udrulningen af fiber og 5G.

Følg pressemeddelelser fra TDC Group

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra TDC Group

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum