Tårnhøjt: Politiet uddeler mere end 500 klip om ugen for mobilsnak
18.9.2021 09:00:00 CEST | Forsikring & Pension | Pressemeddelelse

Klip, klip, klip! I årets første seks måneder har politiet uddelt 14.028 klip i kørekort for brug af håndholdt mobiltelefon og lign. bag rattet, viser tal fra Rigspolitiets Nationale Færdselscenter. Det svarer til cirka 540 klip om ugen (se tal per politikreds nederst).
- Alt for mange trafikanter har svært ved at lade deres mobil være, selv om de ved, at det er både ulovligt og risikabelt. Og de her tal viser med al tydelighed, at vi stadig har en stor udfordring. Derfor skal vi alle blive ved med at minde hinanden om, at man skal holde hænderne på rattet og øjnene på trafikken, siger Mogens Kjærgaard Møller, adm. direktør i Rådet for Sikker Trafik.
Uopmærksomhed kan have store konsekvenser.
Det er især den yngre generation, der ikke kan lade være med at bruge mobilen, når de kører i trafikken. Det viser den nye undersøgelse
Knap hver 8. bilist svarer, at hun eller han ”meget ofte”, ”ofte” eller ”en gang imellem” bruger håndholdt mobil, mens de kører i trafikken.
Men endnu værre ser det ud blandt de yngre bilister mellem 17-34 år. I den aldersgruppe svarer flere end hver 4., at de bruger deres mobil håndholdt, når de kører bil. Det er ikke uden risiko. For det er også den aldersgruppe, der oftest er involveret i kritiske situationer eller ulykker i trafikken
- Hvis trafikken skal blive mere sikker, så er det vigtigt, at vi bliver bedre til at blande os. Kollegaer, venner og familie bør i højere grad sige fra, hvis de oplever en bilist være uopmærksom bag rattet. Det gavner os alle, hvis vi får flere til at lægge mobilen væk, når de kører i trafikken, fortæller Pia Holm Steffensen, Forsikring & Pension
Fakta:
Her i september sætter Rådet for Sikker Trafik, Forsikring & Pension og 56 kommuner fokus på uopmærksomhed i trafikken med en ny kampagnefilm, ”Kig væk, skat”
Baggrunden for kampagnen er, at selv om det over årene er lykkes at få flere og flere til at droppe den håndholdte mobil i trafikken, så er uopmærksomhed stadig en af de væsentlige årsager til alvorlige trafikulykker.
Antal klip i kørekort for brug af håndholdt mobil per politikreds fra januar til og med juni 2021 (Kilde: Rigspolitiets Nationale Færdselscenter):
• Nordjylland: 1.606
• Østjylland: 1.490
• Midt- og Vestjylland: 1.523
• Sydøstjylland: 1.206
• Syd- og Sønderjylland: 1.003
• Fyn: 772
• Sydsjælland og Lolland-Falster: 722
• Midt- og Vestsjælland: 846
• Nordsjælland: 573
• Københavns Vestegn: 1.112
• København: 3.132
• Bornholm: 43
Ny undersøgelse om brug af håndholdt mobil, mens man kører bil (Kilde: Wilke for Rådet for Sikker Trafik og Forsikring & Pension, 5.028 bilister, 2021):
Hvor ofte bruger du din mobil håndholdt, når du kører bil med minimum 40 km/t. (herunder tal på hvor mange der har svaret ”meget ofte”, ”ofte” og ”en gang imellem”):
• 17-24 år: 28 % (28,4 %)
• 25-34 år: 25 % (24,8 %)
• 35-50 år: 17 % (16,6 %)
• 51-65 år: 5 % (5,3 %)
• +66 år: 3 % (2,6 %)
• Alle: 13 % (13,1 %)
Kontakter
Søren Ørsted Pedersen, pressechef, Rådet for Sikker Trafik: 22 32 70 09.
Nicolai Schacke, chefkonsulent, Forsikring & Pension: 24 24 04 02.
Billeder
Links
Information om Forsikring & Pension
F&P er brancheorganisation for forsikrings- og pensionsselskaberne i Danmark.
Følg pressemeddelelser fra Forsikring & Pension
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Forsikring & Pension
Flere danskere mister arbejdsevnen – både nedslidning blandt seniorer og psykiske problemer blandt unge presser arbejdsmarkedet10.10.2026 07:58:56 CEST | Pressemeddelelse
89.000 danskere modtager i dag erstatning for tab af erhvervsevne gennem deres pensionsordning. Det er 27 pct. flere på fire år. Udviklingen drives især af fysisk nedslidning blandt seniorer, mens en stigende gruppe unge mister arbejdsevnen på grund af psykiske lidelser, viser ny undersøgelse.
Finanslovsforslaget tager vigtige skridt for både vækst, klimatilpasning og forebyggelse9.10.2026 08:28:39 CEST | Pressemeddelelse
Regeringens forslag til finanslov for 2027 indeholder flere positive initiativer, som kan styrke både Danmarks modstandsdygtighed og konkurrencekraft. F&P glæder sig særligt over fokus på klimatilpasning og en styrket forebyggelsesindsats
Ny model for kystsikring er god for balance mellem land og by – men den store plan mangler8.10.2026 11:17:52 CEST | Pressemeddelelse
Flere penge, større hensyn til natur og et skel mellem helårs- og sommerhuse er blandt gode elementer i den nye aftale om kystsikring af Danmark. Sådan lyder det fra F&P – forsikring og pension, der dog også rejser et par bekymringspunkter.
F&P: Tryghed og konkurrencekraft står centralt i ny politisk sæson6.10.2026 12:59:54 CEST | Pressemeddelelse
I sin åbningstale til Folketinget lægger statsminister Mette Frederiksen (S) op til at styrke tryghed og konkurrencekraften i det danske samfund. Samtidig giver statsministeren udtryk for en klar ambition om, at der skal bygges flere boliger i de dele af landet, hvor behovet er størst. Her ser F&P et oplagt potentiale for et tættere samarbejde og fælles løsninger.
Flere kvinder står i dag på egne ben som pensionister30.9.2026 10:43:52 CEST | Pressemeddelelse
Ny analyse fra pensionsbranchenforeningen viser, at ægtefællepension fortsat spiller en vigtig rolle for mange ældre kvinder. Men tallene viser også, hvordan et mere modent pensionssystem har givet nyere generationer af kvinder deres egne pensionsopsparinger og dermed mere økonomisk uafhængighed.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


