Tandlæger presset på omsætning bør sætte fokus på tomstolsprocenten
22.11.2019 06:00:00 CET | PwC | Pressemeddelelse
I 2018 blev det offentlige tilskud til patienter i den almene voksentandpleje skåret med 300 mio. kroner i forhold til de to forrige år som følge af overgangen fra tandlægeoverenskomsten til den såkaldte særlov pr. 1. juni 2018.
PwC’s regnskabsanalyse af tandlægebranchen for 2018 viser, at reduktionen i det offentlige tilskud i gennemsnit har betydet, at omsætningen i relation til sygesikring er faldet med 9 % i forhold til 2017. Sygesikringsomsætningen udgør i 2018 16 % af den samlede omsætning modsat 17 % i 2017.
Regnskabsanalysen fra PwC viser dog, at de danske klinikejere er lykkedes med at øge deres omsætning på de frie ydelser (patienthonorar). I 2017 udgjorde patienthonorar i gennemsnit 83 % af den samlede omsætning, hvilket er steget til 84 % i 2018.
Særligt de mindste og største klinikker rammes på sygesikringsomsætningen
Reduktionen i det offentlige tilskud har i 2018 haft størst betydning for de mindste klinikker med en omsætning på op til 3 mio. kroner, hvor sygesikringsomsætningen er faldet fra 20 % i 2017 til 18 % i 2018 samt for de største klinikker med en omsætning på over 6 mio. kroner, hvor sygesikringsomsætningen er faldet fra 17 % i 2017 til 15 % i 2018.
“De mellemstore klinikker med en omsætning på 3-6 mio. kroner rammes i mindre grad på sygesikringsomsætningen fra 17 % i 2017 til 16 % i 2018. Det skyldes bl.a., at disse klinikker oftest er mere omstillingsparate, når det kommer til at tilpasse sig nye markedsvilkår,” fortæller Paw Hjelmberg Laursen, senior manager i PwC, der til dagligt rådgiver den danske tandlægebranche.
Færre omsætningskroner rammer bundlinjen
Regnskabsanalysen for 2018 viser dog, at tandlægeklinikkerne i mindre grad end i 2017 er lykkes med at føre omsætning ned på bundlinjen. For de mindre klinikker med en omsætning på op til 3 mio. kroner udgjorde resultat før renter og afskrivninger i 2017 39 % af omsætningen. Dette resultat er faldet til 36 % i 2018. For de mellemstore klinikker med en omsætning på 3-6 mio. kroner udgjorde resultat før renter og afskrivninger i 2017 34 % af omsætningen. Dette resultat er faldet til 32 % i 2018. Og endeligt for de største klinikker med en omsætning på over 6 mio. kroner udgjorde resultatet før renter og afskrivninger i 2017 22 % af omsætningen. Dette resultat er faldet til 20 % i 2018.
“De mindste klinikker har færre omkostninger forbundet med behandlere, fordi disse klinikker oftest består af ejeren selv og ansatte klinikassistenter. De større klinikker derimod består af flere behandlere, hvor der naturligt er forbundet flere omkostninger. Derudover investerer de større klinikker også i nyt udstyr, hvilket også har betydning for bundlinjen. Kigger man dog på kroner og øre frem for procenter, er det de større klinikker, der beløbsmæssigt tjener flest penge hjem til klinikejeren,” uddyber Paw Hjelmberg Laursen.
Personaleudgifterne stiger
Uanset størrelsen på de danske tandlægeklinikker er udgifterne til personale steget. For de mindste klinikker stiger personaleudgifterne fra 29 % af omsætningen i 2017 til 33 % af omsætningen i 2018. For de mellemstore klinikker stiger personaleudgifterne fra 35 % af omsætningen i 2017 til 37 % af omsætningen i 2018. Og for de største klinikker stiger personaleudgifterne fra 44 % af omsætningen til 46 % af omsætningen. Udgifterne til vareforbrug (materiale og teknik) er uændret fra 2017 til 2018.
“Når vi ser historisk på branchen, er lønningerne til personale steget år for år. Det er en naturlig udvikling, men når branchen samtidig oplever et fald i omsætning samt nedskæringer i det offentlige tilskud, så er det afgørende, at man som klinikejer kigger ind i, hvordan man kan optimere sin forretning,” forklarer Paw Hjelmberg Laursen.
Nøgleord
Vedhæftede filer
Information om PwC
Følg pressemeddelelser fra PwC
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra PwC
Privatøkonomi på skoleskemaet: Elever fra Herning og Holstebro lærer at mestre hverdagsøkonomi11.9.2026 12:22:21 CEST | Pressemeddelelse
Nye tal viser, at alt for mange unge kommer i økonomiske vanskeligheder tidligt i livet, og tidlige gældsproblemer kan få konsekvenser langt ind i voksenlivet. Med undervisningsforløbet 'Ung privatøkonomi' klæder PwC folkeskoleelever på til at forstå økonomi, træffe ansvarlige valg og udvikle personligt lederskab. I september vender forløbet tilbage til 8. klasseelever på tre skoler i Herning, Tvis og Vildbjerg.
Sommerferien er højsæson for svindel: AI gør direktørsvindel sværere at afsløre6.7.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Sommerferien er en stille periode i erhvervslivet, men højsæson for målrettet svindel mod virksomheder. Med AI kan svindlere bl.a. bruge voice cloning til at efterligne virksomhedens ledelse. Det øger behovet for klare verifikationsprocedurer og skærpede kontroller i en periode med lavere bemanding og ændrede arbejdsgange, anbefaler PwC.
Det danske forsvarsøkosystem står foran en markant vækst – samarbejde og kompetencer bliver afgørende1.7.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Det danske forsvarsøkosystem befinder sig i en historisk omstilling. Et ændret sikkerhedspolitisk landskab, stigende investeringer og hastig teknologisk udvikling skaber nye muligheder for både Forsvaret, myndigheder, virksomheder og investorer. Det viser PwC's Defence Survey 2026, der bygger på interviews med 38 centrale aktører på tværs af det danske forsvarsøkosystem.
Betal restskat inden fristen og spar penge24.6.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvert år ender mange danskere med at betale restskat. Nu er det ved at være sidste udkald til at betale, hvis du vil undgå ekstra høje renter.
Gå ikke glip af fradrag: Husk at indberette investeringer i udenlandske depoter22.6.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den 1. juli er sidste frist for at indberette investeringer i udenlandske depoter. Det er vigtigt at huske, ellers risikerer du at miste retten til fradrag for tab, lyder opfordringen fra PwC’s skatteekspert.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum