Tandlægeforeningen

Tandlægeforeningen: Vi har brug for klare rammer for patienternes tandskadeerstatning

Del
Regionerne kan ikke kræve at få de indbetalte administrationsomkostninger til Tandlægeforeningens Tandskadeerstatning tilbage. Det slår en ekstern juridisk vurdering fast.

Det er uholdbart, at der bliver sået tvivl om, hvem der skal bidrage økonomisk til administrationen af den tandskadeerstatning, som sikrer økonomisk tryghed for patienter, som har fået en skade under et tandlægebesøg.

Derfor har Tandlægeforeningen fået foretaget en ekstern juridisk vurdering.

Nu foreligger konklusionen, og regionerne har ikke grundlag for at rejse tilbagebetalingskrav for de betalinger af administrationsomkostninger til Tandlægeforeningens Tandskadeerstatning, som de allerede har foretaget.

– Det er vores vurdering, at regionerne ikke kan kræve tilbagebetaling af administrationsomkostninger vedrørende udført administration, såfremt henstilling om tilbagebetaling ændres til et påkrav om betaling, lyder det i den juridiske vurdering, udarbejdet af advokat Jon Lauritzen fra DLA Piper.

I praksis er det Sundhedsministeriet, der kan afgøre det fremadrettede betalingsgrundlag for administrationsomkostninger relateret til tandskadeerstatningssager.

– Nu kan vi forhåbentlig trække en streg i sandet og få fokus på, hvordan vi skaber klare rammer for administrationen af tandskadeerstatningen. Hverken vi eller patienter kan leve med, at der er usikkerhed om patienternes tandskadeerstatning, siger Tandlægeforeningens formand Susanne Kleist.

Attraktiv erstatningsmulighed er i fare

Tandlægeforeningen ønsker, at der bliver indgået en ny henlæggelsesaftale, der skal klarlægge betalingsforholdene mellem Tandlægeforeningen og regionerne.

– Det er en skam, hvis en god ordning, som har skabt tryghed for både patienter og tandlæger siden aftalen blev indgået i 2003, skal stå i stampe på grund af teknikaliteter og en frossen proces, siger Susanne Kleist.

Hvis aftalen ikke kommer på plads, kan det betyde, at patienterne må vinke farvel til muligheden for at få dækket skader mellem 1.000-10.000 kr. En ordning, som er helt særlig for tandlægeområdet og ikke findes inden for andre dele af sundhedsvæsenet, og som Tandlægeforeningens medlemmer vedtog på eget initiativ allerede i 1988 for at give danske tandpatienter størst mulig tryghed.

– Ordningen er helt ekstraordinær i det danske sundhedsvæsen. Og den er ikke uvæsentlig. Mere end halvdelen af erstatningerne sket hos tandlæger i privat praksis er mellem 1.000-10.000 kr. Det vil derfor få stor betydning for patienterne, hvis ordningen afskaffes. Men det kan være en konsekvens, hvis vi ikke finder en løsning, påpeger Susanne Kleist.

Nøgleord

Kontakter

Information om Tandlægeforeningen

Tandlægeforeningen
Tandlægeforeningen
Amaliegade 17
1256 København K

Tlf.: 70 25 77 11https://www.tandlaegeforeningen.dk/

Følg pressemeddelelser fra Tandlægeforeningen

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Tandlægeforeningen

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye