Talk om kongernes brug af astrologi på Amalienborg
3.3.2023 14:59:46 CET | Den Kongelige Samling | Pressemeddelelse

Mange konger har i århundreder brugt astrologien som et vigtigt og ofte afgørende redskab til at forudsige, hvornår det var en god idé at gå i krig, eller hvem, der ville være en passende partner at gifte sig med.
For Christian 4. var astrologien et naturligt sted at søge hen, når han søgte svar. Det blev fx. tilfældet i 1615, hvor Christian 4. efter sin første dronnings død i 1612 forelskede sig hovedkulds i den unge adelsfrøken Kirsten Munk. Selvom hun kun var adelig, ville Christian 4. giftes med hende. Han gik derfor til en mand, der var klog på stjernerne, og fik spået, at året 1615 ville være et særligt godt år at blive gift. Herefter lagde kongen ekstra meget pres på for at få ægteskabet igennem. Det lykkedes på et hængende hår. Kongen fik sin Kirsten til ægtefælle den 31. december 1615.
Lørdag 11.marts kl. 15.00 inviterer Kongernes Samling til talk på Amalienborgmuseet om kongernes brug af astrologi og om brug af astrologi i dag. H.M. Dronningens Håndbibliotekar og museumsinspektør ved Kongernes Samling Mikael Bøgh Rasmussen vil fortælle om astrologi-interesserede konger og Marianne Gellert og Amalie Bendixen, der er kvinderne bag podcasten Astropod og datingprogrammet ”Matchet på Mælkevejen” på DR3 og forfattere til bogen ”Stjernetegn – en Astropod-håndbog”, vil give en introduktion til astrologien og fortælle om stjernetegn og andre spirituelle nørderier.
PRAKTISK INFO
Lørdag 11. marts kl. 15.00 – 16.15
Gallasalen på Amalienborgmuseet.
Pris: 199 kr. 149 kr. for årskortholdere
Prisen inkluderer et glas vin.
Link til billetsalg: https://www.kongernessamling.dk/amalienborg/billetter-amalienborg/?cbpid=152&siteid=rosenbor
Kontakter
Nanna EbertKommunikationschef
Tlf:51336644ne@kosa.dkBilleder
Information om Den Kongelige Samling
Følg pressemeddelelser fra Den Kongelige Samling
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Den Kongelige Samling
Kunstnere skaber nye værker til kongelige slotte på Kulturnatten5.10.2026 15:14:53 CEST | Pressemeddelelse
Lydmor, Hannah Schneider, Kasper Bjørke, lysdesigner Mads Vegas og den elektroniske duo Lulu Rouge indtager Christiansborg Slot og Rosenborg Slot med nye lyd-, lys- og musikoplevelser skabt særligt til de to slotte ved dette års kulturnat i København.
Eremitageslottet i Dyrehaven danner rammen om ny todages efterårsfestival21.9.2026 14:42:17 CEST | Pressemeddelelse
14. og 15. oktober inviterer Den Kongelige Samling for første gang til Efterårsfestival på Eremitageslottet. Her kan børnefamilier opleve aktiviteter for hele familien i Dyrehavens natur og inde på det lille jagtslot, der som noget helt særligt er åbent for offentligheden i de to dage i efterårsferien.
Blomster, porcelæn og kongeligt drama på Koldinghus i uge 4221.9.2026 08:49:58 CEST | Pressemeddelelse
I efterårsferien kan hele familien opleve kongeligt drama, skabe blomster inspireret af Flora Danica, komme tæt på kongeligt porcelænshåndværk og bygge drømmeslotte i LEGO® på Koldinghus.
Den Kongelige Samling og RADAR Filmfestival inviterer til gratis havefestival for hele familien i Kongens Have14.9.2026 15:16:35 CEST | Pressemeddelelse
Mere end 30 aktiviteter, koncerter og filmvisninger venter børn og familier, når Kongens Have og Cinemateket danner ramme om en ny, gratis festivaldag for hele familien lørdag 19. september, kl. 10.00 – 16.00.
Pernille Rosendahl, Oh Land og Bisse overrasker med hemmelige koncerter på Rosenborg Slot9.9.2026 15:09:20 CEST | Pressemeddelelse
Til efteråret inviterer Den Kongelige Samling til tre hemmelige koncerter på Rosenborg Slot. Publikum ved ikke, hvilken af de tre markante danske kunstnere, der står på programmet, før musikken begynder at strømme op gennem de 400 år gamle lydkanaler i slottets Vinterstue.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


