Talentpris til ung kvantefysiker
HC Ørsted opdagede i 1820, at elektrisk strøm kan frembringe et magnetisk felt. Han kaldte fænomenet elektromagnetisme, og den opdagelse kom til at påvirke vores forståelse af verden. Han åbnede med sin opdagelse for et nyt forskningsfelt med nye opdagelser og muligheder for videnskaben, der ud over store videnskabelige erkendelser siden også har givet menneskeheden alt fra harddiske, højtalere og mobiltelefoner til induktionskomfurer, elektromotorer og dynamolygter og virkelig meget derimellem.
Forskningen inden for elektromagnetisme er i dag lige så meget med til at præge fremtidens forskningsgennembrud, som den var dengang og verden over er fænomenet i allerhøjeste grad stadig en vigtig nøgle i at skabe nye forsøg og modeller, der kan gøre verden bare en smule mere forståelig.
Ørsted og kvantemekanik
En af de forskere, der er med helt fremme, er Anne E. B. Nielsen fra Institut for Fysik og Astronomi ved Aarhus Universitet og forskningsgruppeleder ved Max Planck-instituttet i Tyskland. Hun modtager nu HC Ørsted-selskabets forskningstalentpris 2020 for sit arbejde, hvor hun undersøger, hvordan enormt stærke magnetfelter kan få materialer til at opføre sig på nye måder.
”I mit arbejde forsøger jeg at åbne nye muligheder ved at kombinere HC Ørsteds opdagelse med kvantemekanik og blandt andet afsøge hvilke egenskaber, materialer kan have, når de bliver udsat for meget lave temperaturer og meget stærke magnetfelter. Jeg er meget glad for udnævnelsen og takker HC Ørsted Selskabet for æren og prisen. Det betyder meget for mig at modtage denne anerkendelse, som kan komme til at præge min videre karriere,” siger Anne E. B. Nielsen.
Nye veje gennem forskning
Kombinationen af meget stærke magnetfelter og ekstremt lav temperatur kan frembringe det, man i fagtermer kalder for den fraktionelle kvante-Hall-effekt. I denne tilstand omdannes materialers strømledende partikler til såkaldte anyoner, der f.eks. kan bruges til at lagre og bearbejde kvanteinformation, der anses som grundstenen i den næste teknologiske revolution.
Anne E. B. Nielsen har gennem sit arbejde bidraget med mange nye idéer inden for anyon-forskningen, nye metoder og modeller, og hun gør banebrydende opdagelser, der kan hjælpe den teknologiske revolution på vej, også inden for lys, som er elektromagnetiske bølger. Her åbner hendes forskning flere nye veje for interessante fænomener, der kombinerer elektromagnetisme og kvantemekanik.
Anne E. B. Nielsen har gennem årene modtaget flere udmærkelser og bevillinger for sit talent og arbejde - bl.a. Lundbeckfondens talentpris i 2012 og en VILLUM Young Investigator bevilling i 2015.
200-året markeres
H.C. Ørsted Selskabet uddeler i samarbejde med Langeland Kommune og med støtte fra energiselskabet Ørsted årets H.C. Ørsted Forskerpris og to H.C. Ørsted Forskertalentpriser. Priserne hylder H.C. Ørsteds indflydelse på kultur, kunst og videnskab, og i anledning af 200-året for H.C. Ørsteds opdagelse af elektromagnetismen er der lagt vægt på forskere, der arbejder med elektromagnetismen og dens bredere anvendelse.
Nøgleord
Kontakter
Adjunkt Anne E. B. Nielsen,
Institut for Fysik og Astronomi,
Aarhus Universitet,
Email: annebn@phys.au.dk
Information om Aarhus Universitet Natural Sciences
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Natural Sciences
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Natural Sciences
Flagermus jager hurtigere, når de både bruger øjne og ører10.9.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Det var noget af en øjenåbner for en gruppe forskere, da de opdagede, at flagermus også bruger øjnene, når de jager insekter − i hvert fald, når det er lyst nok til det. Målinger viser, at når insektædende flagermus kombinerer ekkolokalisering og syn, sætter det turbo på fangsten.
Klimaforandringer skubber bøg og rødgran mod nord: Danske skove vil være helt forandrede i år 210019.8.2025 14:35:45 CEST | Pressemeddelelse
Om få årtier vil klimaet i mange af verdens skove være så anderledes, at mange af deres træer får svært ved at overleve. I Danmark risikerer vi, at arter som bøg og rødgran bliver presset ud, viser ny forskning fra Aarhus Universitet.
Forskere kortlægger, hvordan planter danner rødder – viden der kan gøre dem stærkere under tørke4.8.2025 13:57:54 CEST | Pressemeddelelse
Hvordan ved en plante, hvor den skal danne en ny rod? Det spørgsmål har forskere fra Aarhus Universitet og internationale samarbejdspartnere nu givet et banebrydende svar på. I et nyt studie kortlægger de, hvordan planters rodnet udvikler sig helt ned på molekylært niveau. Og den viden kan på sigt få betydning for både planteforædling og forståelsen af, hvordan ukrudtsmidler virker. Opdagelsen åbner for nye muligheder for at udvikle afgrøder, der er bedre rustet til et klima med mere tørke og ekstreme vejrforhold, og samtidig giver den indsigt i, hvordan kemiske stoffer påvirker planters vækst indefra.
Forskere udvikler nyt RNA-værktøj mod ALS - kan bane vej for fremtidige behandlinger8.7.2025 09:29:26 CEST | Pressemeddelelse
Forskere ved Aarhus Universitet har som de første brugt cirkulært RNA til at nedbryde sygdomsassocierede proteiner i humane celler og peger på nye fremtidige veje til behandling af ALS.
International anerkendelse til Aarhus-forskere: RNA-forskning i raketfart17.6.2025 12:15:00 CEST | Pressemeddelelse
RNA-forskningen i Aarhus får et markant løft. To forskere fra samme institut og forskningsmiljø er netop hver blevet tildelt en af Europas mest prestigefyldte forskningsbevillinger – en sjældenhed, som vidner om både faglig tyngde og strategisk potentiale i den aarhusianske forskning.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum