Talentpris til ung kvantefysiker
14.8.2020 09:51:07 CEST | Aarhus Universitet Natural Sciences | Pressemeddelelse
HC Ørsted opdagede i 1820, at elektrisk strøm kan frembringe et magnetisk felt. Han kaldte fænomenet elektromagnetisme, og den opdagelse kom til at påvirke vores forståelse af verden. Han åbnede med sin opdagelse for et nyt forskningsfelt med nye opdagelser og muligheder for videnskaben, der ud over store videnskabelige erkendelser siden også har givet menneskeheden alt fra harddiske, højtalere og mobiltelefoner til induktionskomfurer, elektromotorer og dynamolygter og virkelig meget derimellem.
Forskningen inden for elektromagnetisme er i dag lige så meget med til at præge fremtidens forskningsgennembrud, som den var dengang og verden over er fænomenet i allerhøjeste grad stadig en vigtig nøgle i at skabe nye forsøg og modeller, der kan gøre verden bare en smule mere forståelig.
Ørsted og kvantemekanik
En af de forskere, der er med helt fremme, er Anne E. B. Nielsen fra Institut for Fysik og Astronomi ved Aarhus Universitet og forskningsgruppeleder ved Max Planck-instituttet i Tyskland. Hun modtager nu HC Ørsted-selskabets forskningstalentpris 2020 for sit arbejde, hvor hun undersøger, hvordan enormt stærke magnetfelter kan få materialer til at opføre sig på nye måder.
”I mit arbejde forsøger jeg at åbne nye muligheder ved at kombinere HC Ørsteds opdagelse med kvantemekanik og blandt andet afsøge hvilke egenskaber, materialer kan have, når de bliver udsat for meget lave temperaturer og meget stærke magnetfelter. Jeg er meget glad for udnævnelsen og takker HC Ørsted Selskabet for æren og prisen. Det betyder meget for mig at modtage denne anerkendelse, som kan komme til at præge min videre karriere,” siger Anne E. B. Nielsen.
Nye veje gennem forskning
Kombinationen af meget stærke magnetfelter og ekstremt lav temperatur kan frembringe det, man i fagtermer kalder for den fraktionelle kvante-Hall-effekt. I denne tilstand omdannes materialers strømledende partikler til såkaldte anyoner, der f.eks. kan bruges til at lagre og bearbejde kvanteinformation, der anses som grundstenen i den næste teknologiske revolution.
Anne E. B. Nielsen har gennem sit arbejde bidraget med mange nye idéer inden for anyon-forskningen, nye metoder og modeller, og hun gør banebrydende opdagelser, der kan hjælpe den teknologiske revolution på vej, også inden for lys, som er elektromagnetiske bølger. Her åbner hendes forskning flere nye veje for interessante fænomener, der kombinerer elektromagnetisme og kvantemekanik.
Anne E. B. Nielsen har gennem årene modtaget flere udmærkelser og bevillinger for sit talent og arbejde - bl.a. Lundbeckfondens talentpris i 2012 og en VILLUM Young Investigator bevilling i 2015.
200-året markeres
H.C. Ørsted Selskabet uddeler i samarbejde med Langeland Kommune og med støtte fra energiselskabet Ørsted årets H.C. Ørsted Forskerpris og to H.C. Ørsted Forskertalentpriser. Priserne hylder H.C. Ørsteds indflydelse på kultur, kunst og videnskab, og i anledning af 200-året for H.C. Ørsteds opdagelse af elektromagnetismen er der lagt vægt på forskere, der arbejder med elektromagnetismen og dens bredere anvendelse.
Nøgleord
Kontakter
Adjunkt Anne E. B. Nielsen,
Institut for Fysik og Astronomi,
Aarhus Universitet,
Email: annebn@phys.au.dk
Information om Aarhus Universitet Natural Sciences
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Natural Sciences
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Natural Sciences
Nyt gennembrud i RNA-forskning kan ændre forståelsen af hjernen16.4.2026 11:37:23 CEST | Pressemeddelelse
Ny forskning udfordrer den klassiske opfattelse af, hvordan gener styrer hjernens funktion. Det er ikke kun de proteiner, neuroner producerer, der er afgørende – men også de RNA-instruktioner, der bestemmer, hvor og hvornår disse proteiner dannes.
Danske studerende klar til at sende klimasatellit i rummet på Transporter-16 missionen27.3.2026 10:44:48 CET | Pressemeddelelse
Den 30. marts 2026 opsendes satellitten DISCO-2 fra Californien. Bag missionen står danske universitetsstuderende. Satellitten skal fra rummet overvåge de smeltende gletsjere i Grønland og levere data til klimaforskningen.
Fra skrald til klimateknologi: Gummihandsker får nyt liv som CO2-fanger13.3.2026 12:52:05 CET | Pressemeddelelse
Millioner af gummihandsker ender på forbrændingen eller lossepladsen, men nu har forskere på Aarhus Universitet udviklet en teknologi, der kan omdanne de brugte handsker til at fange CO2. Det er et muligt alternativ til olieafhængige løsninger, lyder vurderingen fra postdoc Simon Kildahl, som står i spidsen for projektet.
Genetisk kortlægning afslører nøglen til vinterhårdføre hestebønner10.3.2026 13:06:33 CET | Pressemeddelelse
Med et nyligt lokaliseret genetiskområde på vinterhestebønnen kan forskere nu pege på, hvad der gør at vinterhestebønnen er mere robust i koldere klimaer. Et gennembrud der på sigt kan skabe et større incitament for at så langt flere bælgplanter i f.eks. danske marker.
Ny forskning fra Aarhus Universitet: Marsvin skruer selv ned for støjen6.3.2026 07:51:33 CET | Pressemeddelelse
Den lille danske hval, marsvinet, ser ud til at være udstyret med et medfødt høreværn, som hjælper den med at beskytte sig mod kraftig støj fra blandt andet motorbåde. Resultatet overrasker forskerne bag studiet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum