Talentpris til ung kvantefysiker
14.8.2020 09:51:07 CEST | Aarhus Universitet Natural Sciences | Pressemeddelelse
HC Ørsted opdagede i 1820, at elektrisk strøm kan frembringe et magnetisk felt. Han kaldte fænomenet elektromagnetisme, og den opdagelse kom til at påvirke vores forståelse af verden. Han åbnede med sin opdagelse for et nyt forskningsfelt med nye opdagelser og muligheder for videnskaben, der ud over store videnskabelige erkendelser siden også har givet menneskeheden alt fra harddiske, højtalere og mobiltelefoner til induktionskomfurer, elektromotorer og dynamolygter og virkelig meget derimellem.
Forskningen inden for elektromagnetisme er i dag lige så meget med til at præge fremtidens forskningsgennembrud, som den var dengang og verden over er fænomenet i allerhøjeste grad stadig en vigtig nøgle i at skabe nye forsøg og modeller, der kan gøre verden bare en smule mere forståelig.
Ørsted og kvantemekanik
En af de forskere, der er med helt fremme, er Anne E. B. Nielsen fra Institut for Fysik og Astronomi ved Aarhus Universitet og forskningsgruppeleder ved Max Planck-instituttet i Tyskland. Hun modtager nu HC Ørsted-selskabets forskningstalentpris 2020 for sit arbejde, hvor hun undersøger, hvordan enormt stærke magnetfelter kan få materialer til at opføre sig på nye måder.
”I mit arbejde forsøger jeg at åbne nye muligheder ved at kombinere HC Ørsteds opdagelse med kvantemekanik og blandt andet afsøge hvilke egenskaber, materialer kan have, når de bliver udsat for meget lave temperaturer og meget stærke magnetfelter. Jeg er meget glad for udnævnelsen og takker HC Ørsted Selskabet for æren og prisen. Det betyder meget for mig at modtage denne anerkendelse, som kan komme til at præge min videre karriere,” siger Anne E. B. Nielsen.
Nye veje gennem forskning
Kombinationen af meget stærke magnetfelter og ekstremt lav temperatur kan frembringe det, man i fagtermer kalder for den fraktionelle kvante-Hall-effekt. I denne tilstand omdannes materialers strømledende partikler til såkaldte anyoner, der f.eks. kan bruges til at lagre og bearbejde kvanteinformation, der anses som grundstenen i den næste teknologiske revolution.
Anne E. B. Nielsen har gennem sit arbejde bidraget med mange nye idéer inden for anyon-forskningen, nye metoder og modeller, og hun gør banebrydende opdagelser, der kan hjælpe den teknologiske revolution på vej, også inden for lys, som er elektromagnetiske bølger. Her åbner hendes forskning flere nye veje for interessante fænomener, der kombinerer elektromagnetisme og kvantemekanik.
Anne E. B. Nielsen har gennem årene modtaget flere udmærkelser og bevillinger for sit talent og arbejde - bl.a. Lundbeckfondens talentpris i 2012 og en VILLUM Young Investigator bevilling i 2015.
200-året markeres
H.C. Ørsted Selskabet uddeler i samarbejde med Langeland Kommune og med støtte fra energiselskabet Ørsted årets H.C. Ørsted Forskerpris og to H.C. Ørsted Forskertalentpriser. Priserne hylder H.C. Ørsteds indflydelse på kultur, kunst og videnskab, og i anledning af 200-året for H.C. Ørsteds opdagelse af elektromagnetismen er der lagt vægt på forskere, der arbejder med elektromagnetismen og dens bredere anvendelse.
Nøgleord
Kontakter
Adjunkt Anne E. B. Nielsen,
Institut for Fysik og Astronomi,
Aarhus Universitet,
Email: annebn@phys.au.dk
Information om Aarhus Universitet Natural Sciences
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Natural Sciences
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Natural Sciences
Ny blodprøveteknologi kan give svar på 10 minutter23.10.2026 10:46:23 CEST | Pressemeddelelse
Forskere fra Aarhus Universitet har udviklet ny teknologi, der genkender og måler koncentrationen af lægemidler i blodet på under 10 minutter. Den hurtigere svartid kan betyde forskellen på liv og død.
Genslyngning af åer gavner ikke biodiversiteten som forventet21.10.2026 10:11:06 CEST | Pressemeddelelse
Når danske vandløb genslynges og får lagt grus tilbage på bunden, er målet at skabe bedre forhold for naturen. Men genopretningen gavner ikke alle arter lige meget. Mens smådyr trives, kniber det for vandplanterne, viser ny forskning fra Aarhus Universitet.
Planter bruger et molekylært målebånd til at skelne ven fra fjende15.10.2026 20:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Planter er konstant i kontakt med svampe i jorden. Nogle svampe forårsager sygdom, mens andre indgår i gavnlige partnerskaber, der hjælper planterne med at optage næringsstoffer og vokse. For at overleve er planterne nødt til at kunne skelne mellem dem, men hvordan de aflæser de kemiske signaler, som svampene udsender, har hidtil været dårligt forstået. Nu har forskere fra Aarhus Universitet sammen med kolleger fra Københavns Universitet og CNRS-CERMAV i Grenoble afdækket, hvordan en receptor i planten genkender lange kæder af kitin – et signal, der er forbundet med svampeangreb. Resultaterne, som er publiceret i Science den 15. oktober 2026, afslører et højt specialiseret receptorsystem, der selektivt genkender molekylære signaler fra svampe ud fra deres størrelse.
50 millioner til nyt AU-center: Hvad sker der med vores måde at tænke på, når AI tænker med?22.9.2026 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Generativ AI hjælper os allerede med at skrive, analysere, lære og udvikle nye idéer. Men hvad sker der med vores egen tænkning, når AI bliver en stadig større del af den? Det skal et nyt tværfagligt forskningscenter på Aarhus Universitet undersøge med en bevilling på 50 millioner kroner fra Carlsbergfondet.
Malkekøer blev efterladt ved Tjernobyl - nu klarer flokken sig uden mennesker21.9.2026 08:48:45 CEST | Pressemeddelelse
Da køernes ejer døde i 2016, blev de overladt til sig selv. Siden har køerne klaret sig selv i naturen, tilpasset sig og fået kalve, viser ny forskning.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum