Talentpris til ung kvantefysiker
HC Ørsted opdagede i 1820, at elektrisk strøm kan frembringe et magnetisk felt. Han kaldte fænomenet elektromagnetisme, og den opdagelse kom til at påvirke vores forståelse af verden. Han åbnede med sin opdagelse for et nyt forskningsfelt med nye opdagelser og muligheder for videnskaben, der ud over store videnskabelige erkendelser siden også har givet menneskeheden alt fra harddiske, højtalere og mobiltelefoner til induktionskomfurer, elektromotorer og dynamolygter og virkelig meget derimellem.
Forskningen inden for elektromagnetisme er i dag lige så meget med til at præge fremtidens forskningsgennembrud, som den var dengang og verden over er fænomenet i allerhøjeste grad stadig en vigtig nøgle i at skabe nye forsøg og modeller, der kan gøre verden bare en smule mere forståelig.
Ørsted og kvantemekanik
En af de forskere, der er med helt fremme, er Anne E. B. Nielsen fra Institut for Fysik og Astronomi ved Aarhus Universitet og forskningsgruppeleder ved Max Planck-instituttet i Tyskland. Hun modtager nu HC Ørsted-selskabets forskningstalentpris 2020 for sit arbejde, hvor hun undersøger, hvordan enormt stærke magnetfelter kan få materialer til at opføre sig på nye måder.
”I mit arbejde forsøger jeg at åbne nye muligheder ved at kombinere HC Ørsteds opdagelse med kvantemekanik og blandt andet afsøge hvilke egenskaber, materialer kan have, når de bliver udsat for meget lave temperaturer og meget stærke magnetfelter. Jeg er meget glad for udnævnelsen og takker HC Ørsted Selskabet for æren og prisen. Det betyder meget for mig at modtage denne anerkendelse, som kan komme til at præge min videre karriere,” siger Anne E. B. Nielsen.
Nye veje gennem forskning
Kombinationen af meget stærke magnetfelter og ekstremt lav temperatur kan frembringe det, man i fagtermer kalder for den fraktionelle kvante-Hall-effekt. I denne tilstand omdannes materialers strømledende partikler til såkaldte anyoner, der f.eks. kan bruges til at lagre og bearbejde kvanteinformation, der anses som grundstenen i den næste teknologiske revolution.
Anne E. B. Nielsen har gennem sit arbejde bidraget med mange nye idéer inden for anyon-forskningen, nye metoder og modeller, og hun gør banebrydende opdagelser, der kan hjælpe den teknologiske revolution på vej, også inden for lys, som er elektromagnetiske bølger. Her åbner hendes forskning flere nye veje for interessante fænomener, der kombinerer elektromagnetisme og kvantemekanik.
Anne E. B. Nielsen har gennem årene modtaget flere udmærkelser og bevillinger for sit talent og arbejde - bl.a. Lundbeckfondens talentpris i 2012 og en VILLUM Young Investigator bevilling i 2015.
200-året markeres
H.C. Ørsted Selskabet uddeler i samarbejde med Langeland Kommune og med støtte fra energiselskabet Ørsted årets H.C. Ørsted Forskerpris og to H.C. Ørsted Forskertalentpriser. Priserne hylder H.C. Ørsteds indflydelse på kultur, kunst og videnskab, og i anledning af 200-året for H.C. Ørsteds opdagelse af elektromagnetismen er der lagt vægt på forskere, der arbejder med elektromagnetismen og dens bredere anvendelse.
Nøgleord
Kontakter
Adjunkt Anne E. B. Nielsen,
Institut for Fysik og Astronomi,
Aarhus Universitet,
Email: annebn@phys.au.dk
Information om Aarhus Universitet Natural Sciences
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Natural Sciences
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Natural Sciences
Ny indsigt i kolesterols dynamik kaster lys over neurodegenerativ sygdom8.4.2024 09:43:27 CEST | Pressemeddelelse
Forståelsen af kolesterolbalancen i celler åbner op for nye perspektiver på den neuro-degenerative sygdom Niemann-Pick type C, der også kaldes "børne-demens". Disse resultater udgør et betydningsfuldt skridt i retning af at behandle denne sygdom.
Stjernen Epsilon Indi skælver ganske svagt - vi er et skridt nærmere på at forstå de stjerner, som ligner Solen27.3.2024 16:29:52 CET | Pressemeddelelse
En række Aarhus-forskere er dybt involverede den nye opdagelse.
De første mennesker kom til Europa for mindst 1,4 mio. år siden – fra øst6.3.2024 17:00:00 CET | Pressemeddelelse
Dateringer af jordlag med primitive stenredskaber i det vestlige Ukraine viser, at menneskeslægten – sandsynligvis i form af arten Homo erectus – var til stede i Europa allerede for 1,4 millioner år siden. De er 2-300.000 år ældre end de hidtil ældste fund i Spanien og Frankrig, og kaster nyt lys over menneskets kolonisering af det europæiske kontinent.
Ny opdagelse viser, hvordan celler forsvarer sig i stressede situationer27.2.2024 11:23:23 CET | Pressemeddelelse
En ny undersøgelse foretaget af et internationalt forskerhold afslører, hvordan vores celler forsvarer sig i stressede situationer. Forskningen viser, at en lille ændring i det genetiske materiale, kaldet ac4C, fungerer som en afgørende forsvarer, der hjælper celler med at skabe beskyttende tilflugtssteder kendt som stressgranuler. Disse stressgranuler sikrer vigtige genetiske instruktioner, når cellen står over for udfordringer. De nye resultater kan hjælpe med til at vise nye metoder til at behandle sygdomme.
Fremmede planteædere er lige så gode for lokale planter som hjemmehørende arter19.2.2024 11:16:59 CET | Pressemeddelelse
Nyt stort studie viser, at ideen om, at hjemmehørende dyr er bedre for det lokale økosystem end introducerede arter, er forkert. I stedet er det dyrenes måde at søge føde på, der har betydning.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum