XL-BYG

Talentkamp: Store virksomheder ansætter kæmpedel af de faglærte talenter

Del
Store kæder som XL-BYG og Nobia har skruet massivt op for rekrutteringen af faglærte talenter i kampen om de stadig færre unge. Det virker efter hensigten, siger fagskolerne. Mindst 7 ud af 10 af de dygtigste faglærte elever går til de store kædevirksomheder.
XL-BYG har på tre år inklusive marketingsudgifter firedoblet det beløb, de bruger på at tiltrække og uddanne elever. Kæden anser det som en nødvendig investering, hvis de fortsat skal være førende på rådgivning til professionelle, når der er så få unge faglærte at vælge mellem. Foto: PR

Kæderne har åbnet for budgetkassen og går nu stærkt ind i kampen om det faldende antal faglærte talenter. Ifølge landets to fagskoler, Handelsfagskolen i Odder og Business Colllege Syd, der tilsammen uddanner tæt ved 7.000 unge årligt indenfor kontor, handel og detail, er tendensen steget markant gennem de sidste tre år. Mange kæder rekrutterer i dag 70 procent af deres elever efter endt praktik i modsætning til 30 procent for få år siden. Samtidig efterspørger kæderne også flere elever, og de er ikke bange for at investere tid og penge i at rekruttere og udvikle talenterne.

HR-chef Liselotte Christensen fra XL-BYG iværksatte for tre år siden en særlig indsats for at rekruttere flere talenter. Byggevarekæden har inklusive marketingsudgifter firdoblet det beløb, de bruger på at tiltrække og uddanne elever. I dag tilbyder XL-BYG deres elever masser af ekstra uddannelse, lokale elevcoaches der følger de unge tæt, karriereplanlægning, sociale netværk med eksklusive arrangementer kun for kædens elever, kontantpriser til de bedste elever samt sociale medier målrettet eleverne.

–  Det har været en stor succes. Vi beholder i dag syv ud af ti af vores elever, når de er udlært. Det er dobbelt så mange som for fem år siden og har kostet nogle ressourcer, men det er en nødvendig investering for en kæde som XL-BYG, der i høj grad lever af at være førende på rådgivning til professionelle, når der er så få unge at vælge mellem. Vi så gerne, at flere indenfor detail, handel og kontor tog samme ansvar for at styrke den skrumpende del af vores unge arbejdsstyrke, siger hun.

Billigere end at oplære konkurrentens medarbejdere

Hos køkkengiganten Nobia Denmark A/S investeres der også stort og i stigende grad i de faglærte talenter. Virksomheden tilbyder i dag blandt andet træning på eget akademi, lokale oplæringsansvarlige, virksomhedsbesøg i udlandet, messer og faglige events.

– Vi har førertrøjen på i vores branche og skal blive ved med at kunne tiltrække morgendagens stjerner, selvom der bliver færre af dem. Vi har altid rekrutteret ni ud af ti af vores elever efter endt elevtid, men vi er blevet klart mere attraktive for de unge mennesker i takt med, vi har styrket deres uddannelser. To års elevtid er en fantastisk mulighed for at oplære dem, og investeringen betaler sig på mange parametre. Det er blandt andet langt billigere end at ansætte konkurrenternes medarbejdere, som vi efterfølgende skal bringe op på niveau, siger Freddy Kloster Nielsen, der er Head of Training and Development hos Nobia Denmark A/S.  

Ingen dårlig samvittighed her

SMV Danmark ser positivt på meldingen om, at mange kæder har øget deres investering i uddannelse af faglærte elever indenfor handel og kontor. Vicedirektør Jakob Brandt mener ikke, de mindre virksomheder skylder at investere mere i uddannelsen af de unge mennesker, selvom han medgiver, at kædernes investering kommer dem til gode.

– Der er bestemt ingen dårlig samvittighed her. Vores medlemmer har i årevis uddannet mere end dobbelt så mange elever som de store, så det er bare godt, der kommer noget den anden vej. De unge bliver måske lidt længere ved kæderne, der har investeret stort i dem, men på et tidspunkt vil mange talenter gerne have mere ansvar tættere på ledelsen. Det er unægtelig lettere i en mindre virksomhed, så til den tid står vi klar til at tage imod dem, siger Jakob Brandt fra SMV Danmark.

Nøgleord

Kontakter

Liselotte Christensen, HR-chef, XL-BYG
(+45) 87 45 41 02
(+45) 27 80 07 11

Freddy Kloster Nielsen, Nobia Denmark A/S
(+45) 72 14 76 30
(+45) 40 61 97 23

Jakob Brandt, SMVdanmark
(+45) 32 63 03 04
(+45) 24 25 27 27

Claus Christensen, Handelsfagskolen i Odder
(+45) 21 62 61 36
(+45) 86 54 17 00

Lone Marxen, Business College Syd
(+45) 73 40 79 66
(+45) 61 67 09 00

Billeder

XL-BYG har på tre år inklusive marketingsudgifter firedoblet det beløb, de bruger på at tiltrække og uddanne elever. Kæden anser det som en nødvendig investering, hvis de fortsat skal være førende på rådgivning til professionelle, når der er så få unge faglærte at vælge mellem. Foto: PR
XL-BYG har på tre år inklusive marketingsudgifter firedoblet det beløb, de bruger på at tiltrække og uddanne elever. Kæden anser det som en nødvendig investering, hvis de fortsat skal være førende på rådgivning til professionelle, når der er så få unge faglærte at vælge mellem. Foto: PR
Download
Karina Petersen fra XL-BYG i Struer havde flere jobmuligheder efter sin elevtid. Hun valgte at fortsætte hos XL-BYG, fordi kæden gav hende et stort ansvar og investerede ekstra megen tid og ressourcer i hendes oplæring ude i den lokale forretning. Hun fortæller desuden, at tidligere elever, der har søgt arbejde andre steder, ofte vender tilbage igen, da de ifølge Karina Petersen ikke oplever det samme fokus på deres udvikling som medarbejder. Foto: PR.

HR-chef Liselotte Christensen fra XL-BYG iværksatte for tre år siden en særlig indsats for at rekruttere og uddanne flere talenter. Kæden ansætter i dag dobbelt så mange af deres elever efter endt elevtid som tidligere. Foto: PR.

Da Kasper Krüger afsluttede sin uddannelse som salgsassistent ved XL-BYG i Thorsø, kunne han havde valgt en række andre jobtilbud. Han endte dog med at takke ja til et tilbud om fastansættelse, da XL-BYG gav ham mulighed for at læse videre på en som nyuddannet på en akademiuddannelse til merkonom. Foto: PR.

Links

Information om XL-BYG

XL-BYG
Holmstrupgårdvej 20
8220 Brabrand

https://www.xl-byg.dk/

XL-BYG er med 117 forretninger og en omsætning på godt 8,5 milliarder kroner én af Danmarks største byggevarekæder med en stor webshop. Kæden henvender sig både til professionelle og private. www.xl-byg.dk

Følg pressemeddelelser fra XL-BYG

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra XL-BYG

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye