Haderslev Kommune

Talenter og frivillige hyldes ved stor award

Del

Der holdes et brag af en fest for de frivillige, vindere og talenter i Haderslev Kommune. De hyldes ved et stort awardshow i Haderslev Idrætscenter den 24. maj.


Den røde løber rulles ud, og fotoklubben står klar til at knipse løs, når talenter, frivillige og vindere den 24. maj træder ind på løberen foran Haderslev Idrætscenter. For første gang holdes der nemlig Talent og Frivillig Award i kommunen.

”Vi vil gerne holde et brag af en fest for de frivillige og kræse for dem, der gør et stort stykke arbejde i foreninger og klubber, og derfor sætter vi i år alle sejl til og holder en stor award”, siger Allan Emiliussen, formand for Udvalget for Kultur og Fritid.

Det er Folkeoplysningsudvalget og Udvalget for Kultur og Fritid, der står bag arrangementet, og det erstatter det tidligere hædringsarrangement, der har været holdt.

”I år skal de frivillige fejres med en langt større fest, og det synes jeg, de fortjener. Det hele får et løft og er et signal om, at vi virkelig gerne vil de frivillige”, siger Kurt Koch, formand for Folkeoplysningsudvalget.

Undervejs skal der også uddeles flere priser nemlig: Kultur og Fritids Ærespris, Årets Talent, Årets Foreningsleder, Unglederprisen, Haderslev Idrætsråds Pris, Kulturelt Samråds Pris og Elitesportsudvalgetspris.

Der vil også være en hædring af alle vundne mesterskaber i 2016.

”Vi håber, det bliver en uforglemmelig aften for alle. Vi gør, hvad vi kan for at skabe nogle festlige rammer og have nogle attraktive priser med tyngde, som man får lyst til at vinde”, siger Allan Emiliussen.

Aftenen byder også på middag, dans, musikalsk underholdning ved Jungle Boogie Band og stand-up ved Kasper Nielsen. Aftenens konferencier er sognepræst Johanne Gjesing.

Alle frivillige indenfor kultur- og fritidslivet i kommunen kan deltage i arrangementet. Aftenens program går i gang kl. 18.00 og festen slutter kl. 01.00. Gæsterne kan dog allerede ankomme fra kl. 17, hvor der vil være rød løber-fotografering.

Kontakter

Information om Haderslev Kommune

Haderslev Kommune
Haderslev Kommune
Gåskærgade 26
6100 Haderslev

http://www.haderslev.dk/

Følg pressemeddelelser fra Haderslev Kommune

Skrive dig op her og du vil løbende modtage pressemeddelelser på mail. Indtast din mail, klik på abonner og følg instruktionerne i den udsendte mail.

Flere pressemeddelelser fra Haderslev Kommune

Sønderjyske storrygere får hjælp til at kvitte tobakken11.1.2018 08:00pressemeddelelse

Sundhedsprofilundersøgelsen ”Hvordan har du det” fra 2013 viste, at andelen af storrygere i de fire sønderjyske kommuner ligger over landsgennemsnittet på 8,2 procent. I Sønderborg Kommune er den 9,0 procent, 9,8 procent i Haderslev Kommune, 10,3 procent i Aabenraa Kommune og 10,8 procent i Tønder Kommune. I 2014 besluttede de fire sønderjyske kommuner, at det skulle der ændres på. De indledte et tæt samarbejde om en fokuseret og målrettet tobaksforebyggelsesindsats, der skulle gøre flere sønderjyske storrygere røgfrie. Samarbejdet hedder ”Sønderjylland knækker tobakken sammen” og omfatter også Sygehus Sønderjylland og de praktiserende læger i de fire sønderjyske kommuner. Sundhedsstyrelsen har støttet projektet med 3,4 mio. kr. Fra 2015 og frem til udgangen af 2017 har storrygere, der har deltaget i et rygestopforløb i de fire sønderjyske kommuner, fået tilbud om tilskud til nikotinprodukter i op til otte uger. ”Min oplevelse med rygestopkurset er gået over al forventning. Jeg har ald

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter, og finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum