Lolland Kommune

Talent- og Udviklingspuljen hjælper lokalidrætten på vej

Del

Igen i år har Fritids- og Kulturudvalget i Lolland Kommune afsat midler til Talent- og Udviklingspuljen, som skal bidrage til udvikling af idrætten i kommunen. Lokale idrætsforeninger, der arbejder med talentudvikling, og enkeltudøvere med talent kan søge tilskud fra puljen.

Sidste år blev der givet støtte til 12 ansøgere. Heriblandt både nye idrætstalenter, nye idrætsaktiviteter og foreninger, som medvirker til at videreudvikle lokalidrætten.

”Foreningernes og idrætsudøvernes indsats for at videreudvikle lokalidrætten betyder meget både lokalt og for vores synlighed uden for kommunen. Vi har i Lolland Kommune en stærk talentmasse, og med Talent- og Udviklingspuljen vil vi gerne hjælpe vores spirende talenter godt på vej,” siger formand for Fritids- og Kulturudvalget Heino Knudsen.

Der er i år udarbejdet nye kriterier for puljen. For at få tilskud skal en eller flere af følgende kriterier være opfyldt:

  • Forening som har et klubmiljø, hvor der arbejdes med talentudvikling.
  • Enkeltudøver som har talent, men som ikke er en del af et klubmiljø med talentarbejde.
  • Aktiviteter som medvirker til at videreudvikle den lokale idræt i Lolland Kommune.
  • Aktiviteter der medvirker til at synliggøre Lolland Kommune uden for Lolland Kommune.

Send en ansøgning til Strategi- og Direktionssekretariatet på mail: anras@lolland.dk senest 1. maj 2017. Ansøgningerne behandles på Fritids- og Kulturudvalgets møde den 12. juni 2017.

Læs mere om Talent- og Udviklingspuljen til lokale foreninger og idrætsudøvere på www.lolland.dk/talentpulje

Nøgleord

Kontakter

Heino KnudsenFormand for Fritids- og Kulturudvalget

51 14 54 96

Information om Lolland Kommune

Lolland Kommune
Lolland Kommune
Jernbanegade 7
4930 Maribo

54 67 67 67http://www.lolland.dk/

Følg pressemeddelelser fra Lolland Kommune

Skrive dig op her og du vil løbende modtage pressemeddelelser på mail. Indtast din mail, klik på abonner og følg instruktionerne i den udsendte mail.

Flere pressemeddelelser fra Lolland Kommune

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter, og finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum