Slots- og Kulturstyrelsen

Tagene restaureres på Amalienborg

Del
Slots- og Kulturstyrelsen gennemfører i øjeblikket en udskiftning af tagene på Christian VII’s Palæ og Christian VIII’s Palæ. Tagrestaureringerne forventes afsluttet ved udgangen af 2027.
Christian VIII's Palæ. Foto: Jens Lindhe.
Christian VIII's Palæ. Foto: Jens Lindhe.

Tagene på de fire palæer, der udgør Amalienborg slotsanlæg, er oprindeligt fra 1930’erne. Siden da har både Frederik VIII’s Palæ og Christian IX’s Palæ fået lagt nyt tag i henholdsvis perioderne 2005 til 2007 og 2014 til 2016. De to øvrige palæer, Christian VII’s Palæ og Christian VIII’s Palæ, bærer fortsat de gamle tagsten, der snart runder 100 år. Grundet tagenes alder bærer de præg af et stadigt stigende antal skader, hvorfor de to planlagte tagudskiftninger nu er nødvendige.

Restaureringsprojektet omfatter en total udskiftning af tagene med nye tagsten, lægter, reparation af spær og bjælkeender, forbedring af isolering, opgradering af tekniske installationer i taget samt sandstensarbejder på balustraden, pavilloner og mellembygninger.

Slots- og Kulturstyrelsen har allerede påbegyndt arbejdet med udskiftningen af taget på pavilloner og mellembygninger ved Christian VIII’s Palæ, herefter påbegyndes udskiftningen af hovedtaget på Christian VIII’s Palæ og efterfølgende Christian VII’s Palæ. De samlede tagudskiftninger forventes gennemført i slutningen af 2027.

Baggrund og fakta

Slotsanlægget Amalienborg blev opført, da man i 1749 besluttede at anlægge en ny bydel, kaldet Frederiksstaden efter den regerende konge, Frederik 5., til minde om det oldenborgske kongehus’ 300-års jubilæum. Bydelens centrum er Amalienborg med dens ottekantede plads i midten, og med den karakteristiske rytterstatue af Frederik 5. – Amalienborgs og Frederiksstadens grundlægger.

Pladsen omkranses af fire næsten ens palæer, der oprindeligt var privatboliger for adelsfamilier. Efter Christiansborg Slots brand i 1794 flyttede kongefamilien ind i palæerne, og det blev tradition, at en ny konge blev boende i det palæ, han havde boet i som tronfølger. På den måde har alle palæerne været kongebolig på skift.

Under tagrestaureringerne på henholdsvis Christian VII’s Palæ og Christian VIII’s Palæ vil de to palæer i perioder være inddækket af stilladser frem mod projektets afslutning.

Følg med i projektet og hold dig opdateret her

Nøgleord

Kontakter

Slots- og Kulturstyrelsens pressetelefon(modtager ikke SMS)

Tlf:22 61 19 95

Billeder

Christian VIII's Palæ. Foto: Jens Lindhe.
Christian VIII's Palæ. Foto: Jens Lindhe.
Download

Information om Slots- og Kulturstyrelsen

Slots- og Kulturstyrelsen
Slots- og Kulturstyrelsen
Hammerichsgade 14
1611 København V

http://slks.dk

Slots- og Kulturstyrelsen yder faglig rådgivning til kulturministeren og bidrager til gennemførelse af regeringens målsætninger på kulturområdet. Styrelsen forvalter desuden statens slotte, haver og kulturejendomme.

Følg pressemeddelelser fra Slots- og Kulturstyrelsen

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Slots- og Kulturstyrelsen

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye