Tag til infomøder om nye cykelstier ved Trustrup og Djurs Sommerland
16.9.2022 11:11:00 CEST | Vejdirektoratet | Nyhed

I de kommende år anlægger Vejdirektoratet nye cykelstier flere steder i landet. Det sker blandt andet på baggrund af ”Infrastrukturplanen 2035”, hvor der er afsat i alt tre milliarder kroner til den statslige cykelpulje til forbedringer af cykelinfrastrukturen i hele Danmark i perioden 2022 til 2035.
I Nord- og Syddjurs Kommuner er der to strækninger, hvor Vejdirektoratet har vurderet, at der er et særligt behov for at forbedre trygheden og sikkerheden for dem, som gerne vil cykle fra A til B. Det er langs Hovedvejen mellem Djurs Sommerland og Ramten og ved Århusvej mellem Trustrup og Homå. Derfor vil Vejdirektoratet de kommende år forbedre cykelinfrastrukturen på netop de to strækninger.
I den forbindelse inviterer Vejdirektoratet nu til to informationsmøder, som begge finder sted onsdag den 21. september. På møderne vil Vejdirektoratet fortælle om de enkelte projekter.
Projektleder Mette Aaris-Nielsen, Vejdirektoratet, siger:
”De to cykelstier ligger forholdsvis tæt på hinanden, og vi har derfor valgt at afholde to informationsmøder samme dag og samme sted, men på to forskellige tidspunkter. På den måde kan borgerne vælge at dukke op til det infomøde, der har størst betydning for dem. Man er selvfølgelig også meget velkommen til at deltage i begge infomøder.”
På møderne vil Vejdirektoratet informere om baggrunden for projekterne, fortælle om tidsplanen og processen for ekspropriation, og der vil i forbindelse med informationsmøderne være rig mulighed for at stille spørgsmål til fagmedarbejderne på projekterne.
Tid og sted
Møderne er delt op i to og finder sted onsdag den 21. september i Ørum Aktiv Center, Skolebakken 43, 8586 Ørum.
Cykelsti øst for Djurs Sommerland
Kl. 17.00 - 18.30
Cykelsti Trustrup-Homå
Kl. 19.00 - 20.30
Tilmelding til informationsmøderne sker via Vejdirektoratets hjemmeside:
Kontakter
Mette Aaris-NielsenProjektlederVejdirektoratet
Tlf:72 44 23 82mean@vd.dkElisabeth AaskovKommunikationskonsulentVejdirektoratet
Tlf:40 32 62 04elaa@vd.dkVejdirektoratets pressetelefon:
Tlf:51 83 33 93Billeder



Information om Vejdirektoratet
VejdirektoratetCarsten Niebuhrs Gade 43, 5. sal
1577 København V
+45 7244 3333https://www.vejdirektoratet.dk/
Følg pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Færre unge cykler: Nu tester nyt projekt, hvad der kan få gymnasieelever tilbage i sadlen15.9.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Det Nationale Videnscenter for Cykelfremme skal i et nyt projekt undersøge og afprøve, hvilke indsatser der kan gøre cyklen til et mere attraktivt transportvalg blandt gymnasieelever.
Vejarbejde i rundkørsel ved Tofterup15.9.2026 07:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Onsdag 16. september begynder Vejdirektoratet arbejdet med at udskifte asfalten i rundkørslen på Tingvejen ved Tofterup.
Vilsundbroen lukker for biltrafik i nattetimerne i denne uge14.9.2026 14:20:43 CEST | Nyhed
Vilsundbroen vil være spærret for biltrafik i denne uge (uge 38) på grund af reparation af broens dilatationsfuger. Det drejer sig om perioden fra mandag den 14. september klokken 00.05 til fredag den 18. september klokken 05.15.
Spærring af til- og frakørsler på E45 ved Horsens S og Horsens C14.9.2026 13:55:19 CEST | Pressemeddelelse
Vejdirektoratet lægger i løbet af efteråret det sidste lag asfalt på E45 Østjyske Motorvej omkring til- og frakørslerne 57 Horsens S og 56b Horsens C. Det betyder kortere periodevise spærringer af ramperne frem til slutningen af oktober.
Vejarbejde spærrer Kalundborgvej ved Dønneland14.9.2026 13:54:39 CEST | Pressemeddelelse
Vejdirektoratet går i gang med sidste del af asfaltarbejdet på Kalundborgvej fra Forsingevej til Dønneland. I den forbindelse bliver strækningen spærret for trafik fra den 17. til 24. september i tidsrummet 19.00 til 5.00.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum