Naturstyrelsen

Tag på opdagelse i vores natur på egen hånd

Del
Har DR’s nye serie Vilde, Vidunderlige Danmark givet dig lyst til en tur i naturen? Få tips til, hvordan du kan opleve naturen på egen hånd – og se, hvor du kan gå en tur i naturen nær dig.

I en ny naturserie i fem afsnit kan du lige nu komme helt tæt på dyr og planter i Danmarks skove, kyster og åbne land. Mange af de flotte optagelser er optaget i de statslige naturområder – og der er rig mulighed for, at du selv kan gå på opdagelse i naturen samtidig med, at du holder god afstand til andre.

Find inspiration på Voresnatur.dk

På voresnatur.dk har Naturstyrelsen, Friluftsrådet, De Naturhistoriske Museer og DR samlet en masse inspiration til, hvordan du kan opleve naturen på egen hånd. Du kan f.eks. quizze og se, hvor godt du kender skoven – eller deltage i vores store fotokonkurrence, hvor dit billede kan ende med at blive udstillet flere steder i landet.

Besøg voresnatur.dk

Vælg mellem næsten 2.000 vandreruter på udinaturen.dk

Vil du ud i naturen, så start din tur udinaturen.dk, der er hele Danmarks guide til oplevelser i det fri. Her kan du bl.a. finde næsten 2.000 vandreruter, så du nemt kan finde et sted at gå en tur tæt på dig – eller et alternativ, hvis der er fyldt det sted, du havde udset dig hjemmefra.

Besøg udinaturen.dk

Tag en digital naturguide i hånden

Vil du vide mere om et statsligt naturområde, så gå på opdagelse i Naturstyrelsens mere end 200 naturguider til skønne naturperler over hele landet. Her kan du blive klogere på, hvad naturområderne indeholder af aktivitetsmuligheder og spændende dyr og planter.

Find en digital naturguide 

Hold afstand i naturen

Du må gerne gå en tur i skoven, så længe du holder god afstand til andre og følger anbefalingerne til færdsel i det offentlige rum. Det er midlertidigt forbudt at samles over 10 personer, og man anbefales at tage bil, cykel eller bevæge sig til fods, hvis man skal ud i naturen. Vælg gerne de mindre kendte naturperler, hvor der er færre mennesker, og søg et andet sted hen, hvis der er for mange mennesker det sted, du havde udset dig hjemmefra.

Hold dig opdateret på coronasmitte.dk

Oplev naturen hjemmefra

Ikke alle kan komme ud i naturen lige nu. I de kommende 5 uger sender Vores Natur derfor live fra de fem naturtyper, du møder i Vilde, Vidunderlige Danmark. Turene sendes live på Facebook hver torsdag kl. 15 og vil efterfølgende kunne ses på voresnatur.dk og Naturstyrelsens hjemmeside.

Hold øje med Naturstyrelsens facebookside

Om Vores Natur:

Vores Natur er et partnerskab mellem Naturstyrelsen, Friluftsrådet, De Naturhistoriske Museer og DR. Sammen har vi sat os for at invitere alle danskere ud i naturen i forlængelse af DRs udsendelser. I første omgang på egen hånd – og senere på året til et mylder af aktiviteter og ture, der skal give viden om naturen, lyst til at gå på opdagelse i den og passe på den.

’Vores Natur’ er støttet af AAGE V. JENSEN NATURFOND, 15. juni Fonden og Nordea-fonden.

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Information om Naturstyrelsen

Naturstyrelsen



Følg pressemeddelelser fra Naturstyrelsen

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Naturstyrelsen

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye