Landdistrikternes Fællesråd

Tag på ø-eventyr i Danmark: Kom til inspirationsforedrag

Del
Ø-PAS er en guide til de danske øer med gode råd, kort og oplysninger om de enkelte øer. Nu kommer Tine Tolstrup og Sarah Steinitz, der har besøgt alle øerne, til København, Aarhus og Aalborg for at fortælle om deres oplevelser og give inspiration til ø-ferie i Danmark.
I april kommer Tine Tolstrup og Sarah Steinitz til København, Aarhus og Aalborg for at fortælle om deres rejse til de danske øer, der er en del af Ø-PAS.
I april kommer Tine Tolstrup og Sarah Steinitz til København, Aarhus og Aalborg for at fortælle om deres rejse til de danske øer, der er en del af Ø-PAS.

Har du endnu ikke lagt planer for sommerferien? Og kunne du godt tænke dig, at din sommerferie i år ikke skal koste dyrt i CO2-budgettet, stjæle et halvt års opsparing eller tage et døgns transport at komme frem? Eller kunne du bare godt tænke dig at få inspiration til et hverdagseventyr en tilfældig weekend i dit eget land?

Så kom og hør om de oplevelser og eventyr, du kan finde lige rundt om hjørnet, fra hvor du bor, når Tine Tolstrup og Sarah Steinitz, i samarbejde med Partnerskab for Dansk Ø-turisme og Landdistrikternes Fællesråd, afholder inspirationsforedrag: 

Geograf Tine Tolstrup og sociolog Sarah Steinitz har brugt det seneste år på at rejse rundt til 37 øer i Danmark på jagt efter smuk natur, gode historier og store oplevelser.

Som mange andre danske unge havde makkerparret rejst verden tynd, men havde aldrig hørt om Bjørnø, Mandø eller Venø. Sidste år besluttede de at lægge Lonely Planet på hylden og i stedet finde Danmarkskortet frem. Danmark har over 70 beboede øer - men hvad ved man egentlig om dem? Hvordan ser de ud? Og hvordan er livet på øerne? Det ville Tine og Sarah finde ud af. Så de anskaffede sig en gammel folkevognscamper, som de pakkede med paddleboard, kanelgifler og mountainbikes, og så drog de på en "Ødyssé", en opdagelse i det danske ø-rige.

I april kommer Tine og Sarah til København, Aarhus og Aalborg for at fortælle om de natur- og outdooroplevelser, lokale kulturbegivenheder og de fantastiske mennesker, du kan møde, når du rejser ud på de danske øer. De vil også fortælle om de tanker og refleksioner, det sætter i gang, når man stempler ud af storbyboblen, tager ud til vandkantsdanmark og opdager, at der er mange forskellige måder at leve sit liv på.

Foredraget sker i samarbejde med Partnerskab for Dansk Ø-turisme, der bl.a. tæller Landdistrikternes Fællesråd, Food Organisation of Denmark, Sammenslutningen af Danske Småøer, De Samvirkende Købmænd, Dansk Erhverv, Danske Rederier og Færgesekretariatet. Det er gratis at deltage og kræver ingen tilmelding. Efter foredraget vil der være mulighed for at få et Ø-PAS, som Landdistrikternes Fællesråd udgiver.

Ø-PAS bliver styrket som platform for formidling af ø-aktiviteter 

Med 1,5 mio. kr. i ryggen fra Nordea-fondens kystpulje og Erhvervsministeriets landdistriktspulje har Landdistrikternes Fællesråd lanceret et projekt, der skal brande de 38 danske øer. 

Med projektet håber fællesrådet at kunne styrke den digitale formidlingsplatform for Ø-PAS og fællesskabet mellem brugerne af Ø-PAS og lokale entreprenører, og dermed understøtte virksomhedernes arbejde med at udvikle og levere turismeaktiviteter på øerne.

Midlerne skal bl.a. bruges til at understøtte infrastrukturen på øerne med et digitalt Ø-PAS med natur- og kulturfortællinger og et fællesskab af gæster og lokale værter, så flere får kendskab til øernes seværdigheder og muligheder. Inspirationsforedragene sker som led i at øge kendskabet til øerne og samle inspiration til, hvordan ø-turismen kan videreudvikles.

Nøgleord

Kontakter

Noa Jankovic, kontorchef i Landdistrikternes Fællesråd, tlf. 71 70 82 49, mail nja@landdistrikterne.dk

Billeder

I april kommer Tine Tolstrup og Sarah Steinitz til København, Aarhus og Aalborg for at fortælle om deres rejse til de danske øer, der er en del af Ø-PAS.
I april kommer Tine Tolstrup og Sarah Steinitz til København, Aarhus og Aalborg for at fortælle om deres rejse til de danske øer, der er en del af Ø-PAS.
Download

Information om Landdistrikternes Fællesråd

Landdistrikternes Fællesråd
Landdistrikternes Fællesråd
Rådhusgade 100
8300 Odder

61 313 636http://www.landdistrikterne.dk

Landdistrikternes Fællesråd er en partipolitisk neutral interesseorganisation, der arbejder for at skabe bedre rammevilkår for landdistrikter og yderområder i Danmark.

Vi tæller 55 kommuner og fire regioner, der tilsammen repræsenterer over 4 millioner danskere. Medlemmerne er tillige en række landsdækkende organisationer, de lokale aktionsgrupper samt et større antal landsbyer og landdistriktsråd.

Følg pressemeddelelser fra Landdistrikternes Fællesråd

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Landdistrikternes Fællesråd

Landdistrikterne: Manglende kompensation til naboer og lokalsamfund spænder ben for udbygning af solceller og vindmøller25.4.2024 06:55:00 CEST | Pressemeddelelse

Vi kommer kun i mål med den grønne omstilling på energiområdet, hvis vi formår at skabe lokal opbakning til vindmøller og solcelleparker, advarer Landdistrikternes Fællesråd. Hvis flere projekter skal realiseres, skal der meget mere lokal involvering og langt større kompensationer til, vurderer organisationen. Alternativet er, at modstanden lokalt bliver endnu mere rodfæstet.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye