Landdistrikternes Fællesråd

Tag på ø-eventyr i Danmark: Kom til et inspirationsforedrag med Ødysséen

Del
Sommeren 2020 bliver anderledes end den plejer. Mange danskere vil i år holde deres sommer i Danmark og på trods af corona er det en god mulighed for at opleve Danmark på en ny måde, f.eks. ved at tage på ø-hop til nogle af de 38, der er en del af Ø-PAS.
Geograf Tine Tolstrup og sociolog Sarah Steinitz har været på rejse rundt til de danske øer, som er en del af Ø-PAS. Nu deler de ud af deres oplevelser. Foto: Ødysséen
Geograf Tine Tolstrup og sociolog Sarah Steinitz har været på rejse rundt til de danske øer, som er en del af Ø-PAS. Nu deler de ud af deres oplevelser. Foto: Ødysséen

Har du endnu ikke lagt planer for sommerferien? Og kunne du godt tænke dig, at din sommerferie i år ikke skal koste dyrt i CO2-budgettet, stjæle et halvt års opsparing eller tage et døgns transport at komme frem? Eller kunne du bare godt tænke dig at få inspiration til et hverdagseventyr en tilfældig weekend i dit eget land?

Så kom og hør om de oplevelser og eventyr, du kan finde lige rundt om hjørnet, fra hvor du bor.

Geograf Tine Tolstrup og sociolog Sarah Steinitz har brugt et år på at rejse rundt til de danske øer, som er en del af Ø-PAS, på jagt efter smuk natur, gode historier og store oplevelser.

Som mange andre danske unge havde makkerparret rejst verden tynd, men havde aldrig hørt om Bjørnø, Mandø eller Venø. Derfor besluttede de at lægge Lonely Planet på hylden og i stedet finde Danmarkskortet frem. Danmark har over 70 beboede øer - men hvad ved man egentlig om dem? Hvordan ser de ud? Og hvordan er livet på øerne? Det ville Tine og Sarah finde ud af. Så de anskaffede sig en gammel folkevognscamper, som de pakkede med paddleboard, kanelgifler og mountainbikes, og så drog de på en "Ødyssé", en opdagelse i det danske ø-rige.

Som en del af Landdistrikternes Fællesråds indsats for at booste ø-turismen og Ø-PAS kommer kommer Tine og Sarah rundt i landet for at fortælle om de natur- og outdooroplevelser, lokale kulturbegivenheder og de fantastiske mennesker, du kan møde, når du rejser ud på de danske øer. De vil også fortælle om de tanker og refleksioner, det sætter i gang, når man stempler ud af storbyboblen, tager ud til vandkantsdanmark og opdager, at der er mange forskellige måder at leve sit liv på.

De to første foredrag afholdes: 

  • Fredag den 3. juli 2020, kl. 19.30 - 21.00 på Vartov, Farvergade 27, 1463 København K. Du kan tilmelde dig her
  • Lørdag den 4. juli 2020, kl. 15.00 - 16.40 på Godsbanen, Skovgaardsgade 3, 8000 Aarhus C. Du kan tilmelde dig her

Foredragene er gratis, men kræver tilmelding via billetlinket. Arrangementerne er en del af Landdistrikternes Fællesråds udmøntning af Aftale mellem regeringen og Venstre, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti og Alternativet om sommerpakken. 

Nøgleord

Kontakter

Eva Østergaard, kommunikations- og pressekonsulent i Landdistrikternes Fællesråd, tlf. 53 85 01 36, mail: eoe@landdistrikterne.dk

Billeder

Geograf Tine Tolstrup og sociolog Sarah Steinitz har været på rejse rundt til de danske øer, som er en del af Ø-PAS. Nu deler de ud af deres oplevelser. Foto: Ødysséen
Geograf Tine Tolstrup og sociolog Sarah Steinitz har været på rejse rundt til de danske øer, som er en del af Ø-PAS. Nu deler de ud af deres oplevelser. Foto: Ødysséen
Download

Information om Landdistrikternes Fællesråd

Landdistrikternes Fællesråd
Landdistrikternes Fællesråd
Rådhusgade 100
8300 Odder

61 313 636http://www.landdistrikterne.dk

Landdistrikternes Fællesråd er en partipolitisk neutral interesseorganisation, der arbejder for at skabe bedre rammevilkår for landdistrikter og yderområder i Danmark.

Vi tæller 55 kommuner og fire regioner, der tilsammen repræsenterer over 4 millioner danskere. Medlemmerne er tillige en række landsdækkende organisationer, de lokale aktionsgrupper samt et større antal landsbyer og landdistriktsråd.

Følg pressemeddelelser fra Landdistrikternes Fællesråd

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Landdistrikternes Fællesråd

Landdistrikterne: Manglende kompensation til naboer og lokalsamfund spænder ben for udbygning af solceller og vindmøller25.4.2024 06:55:00 CEST | Pressemeddelelse

Vi kommer kun i mål med den grønne omstilling på energiområdet, hvis vi formår at skabe lokal opbakning til vindmøller og solcelleparker, advarer Landdistrikternes Fællesråd. Hvis flere projekter skal realiseres, skal der meget mere lokal involvering og langt større kompensationer til, vurderer organisationen. Alternativet er, at modstanden lokalt bliver endnu mere rodfæstet.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye