Ishøj Kommune

Tag med på kulturvandring i Ishøj

Del
Søndag den 19. september kan du tage med på vandring gennem Ishøj med sang, natur, kunst og koncert. Arrangementet afholdes i forbindelse med Vestegnens Kulturuge 2021
The Ramblin Bandits
The Ramblin Bandits

Tag de gode sko på og deltag i en skøn gåtur rundt i Ishøj, når Kulturium Bibliotek, Kulturium Musikteater og Ishøj Kulturskole inviterer på kulturvandring i forbindelse med Vestegnens Kulturuge.

På turen vil du opleve historiefortælling, Ishøjs nyeste kunstværk af Camilla Berner, fællessang (Sing-a-thon), koncert og dejlig natur på din vej.

Arrangementet starter kl. 11.15 ved Kulturium Bibliotek, hvorfra vandringen begynder. Medbring smartphone og høretelefoner, så du kan høre ’Måske er et landskab tusinde landskaber’, der er et kommende lydværk skrevet til Vestegnens Kulturuge af forfatter Adda Djørup.

På turen vil Camilla Berner fortælle om kunstværket ’Flyttet Istid’.

Vandreturen er ca. 3,5 km. lang.

Koncert med Ramblin Bandits

Vandringen slutter på Bredekærgård, hvor der kl. 13 vil være festlig afslutning med koncert med The Ramblin Bandits. Bandet spiller rockabilly på en kontant og festlig måde, så ingen kan sidde stille. De leverer et energisk hektisk sceneshow, og med 180 i timen-guitarsoloer er der dømt rock ’n’ roll fra start.

Kulturvandringen er arrangeret af Kulturium Bibliotek, Kulturium Musikteater og Ishøj Kulturskole i samarbejde med Bredekærgård og Thorslunde-Ishøj Lokalhistorisk forening.

Gratis arrangement uden tilmelding

Arrangementet er gratis, og tilmelding er ikke nødvendig - bare mød op på Kulturium Bibliotek, Ishøj Store Torv 1, 2635 Ishøj kl. 11.15 den 19. september. Koncerten på Bredekærgård er også gratis og uden tilmelding.

Vestegnens Kulturuge

Arrangementet er en del af Vestegnens Kulturuge, som foregår rundt omkring på Vestegnen fra den 10. til -19. september. I år er temaet for kulturugen ’Naturens steder – stedernes natur’. Læs mere om arrangementet og hvad der ellers sker i kulturugen på vestegnenskulturuge.dk

Program for dagen

Kl. 11.15: Velkomst og fællessang ved Kulturium Bibliotek
Kl. 11.30-12: Gåtur fra bibliotek til vandreblok
Kl. 12: Fællessang ved vandreblok
Kl. 12.15-13: Gåtur fra vandreblok til Bredekærgård
Kl. 13: Koncert med The Ramblin Bandits

Fem Kulturvandringer

Udover Ishøj vil der også være kulturvandringer i hhv. Albertslund, Hvidovre, Høje-Taastrup og Vallensbæk. Læs mere på vestegnenskulturuge.dk

Kontakter

Danny Ory-Hviid, Kulturium: danor@ishoj.dk

Billeder

The Ramblin Bandits
The Ramblin Bandits
Download
Download

Information om Ishøj Kommune

Ishøj Kommune
Ishøj Kommune
Ishøj Store Torv 20
2635 Ishøj

43 57 75 75http://www.ishoj.dk

Følg pressemeddelelser fra Ishøj Kommune

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Ishøj Kommune

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye