Tag højde for fremtiden, mens du kan
Et boligkøb er en positiv livsbegivenhed. Man forbereder sig grundigt for at undgå synlige faldgruber og man sørger for at have styr på finansiering, forsikringer og de stakkevis af papirer og dokumenter, der følger med i en helt almindelig bolighandel. For mange afsluttes bolighandlen, når boligen er overdraget og man står med nøglerne til den nye bolig i hænderne. Mange ved bare ikke, at købet af en ny bolig kan påvirke forhold, som ikke er synlige nu og her, men først hvis uheldet er ude.
Undgå splid i familien, ventetid og manglende tilladelser
’’Vi oplever desværre ofte, at folk ikke har styr på, hvad der skal ske med en fælles bolig, hvis den ene part bliver alvorligt syg, dement eller kommer ud for en ulykke’’, fortæller Niels Erlandsen, advokat og bestyrelsesmedlem i Danske BOLIGadvokater. Hvis man af den ene eller den anden grund ikke kan tage vare på sig selv, fastlægger Familieretshuset - som førhen hed Statsforvaltningen, hvem der skal være fuldmagtshaver og dermed tage beslutninger på vedkommendes vegne. Afgørelsen kan tage op til et år og er der uenighed blandt de pårørende kan afgørelsen trække endnu længere ud. ’’I den mellemliggende periode er alt fastlåst og det betyder, at man bl.a. ikke kan betale regninger, søge om hjemmehjælp eller få aktindsigt i journaler på vegne af ens ægtefælle eller samlever. Man kan ikke sælge en fælles bolig uden en underskrift fra begge parter og man kan heller ikke få lov til at omlægge sit fælles lån for at kunne blive siddende i boligen med én indtægt’’, forklarer Niels Erlandsen.
En fremtidsfuldmagt er din sikkerhed for selvbestemmelse
Med en fremtidsfuldmagt kan man skabe tryghed for sig selv og sine kære, fordi man på forhånd har taget beslutningen om, hvem der må handle på ens vegne, hvis det bliver nødvendigt på et senere tidspunkt. ’’Mange tror fejlagtigt, at fremtidsfuldmagter kun er relevante for ældre boligkøbere, som har større risiko for demens og alvorlig sygdom, men alle boligkøbere bør udarbejde en fremtidsfuldmagt, så der er styr på det juridiske, hvis ulykken skulle ske’’, siger Niels Erlandsen. Fremtidsfuldmagten udarbejdes, mens man stadig er sund og rask, og dokumentet må først tages i brug den dag, man ikke længere kan tage vare på sig selv. ’’Man kan med fordel benytte en Dansk BOLIGadvokat i processen ved oprettelsen af fremtidsfuldmagten. På den måde opnår man endnu større sikkerhed for, at ens økonomiske og personlige forhold forvaltes præcis som man ønsker det. Alle Danske BOLIGadvokater er 100% uafhængige og det betyder kort sagt, at vi udelukkende varetager klientens interesser’’, siger Niels Erlandsen.
Fremtidsfuldmagt som del af 360 graders pakken
Danske BOLIGadvokater tilbyder 360 graders rådgivning i forbindelse med boligkøb. Med et 360 graders tjek kommer man hele vejen rundt om alle de forhold, som påvirkes af et boligkøb. BOLIGadvokaten forestår derfor både selve bolighandlen, men hjælper også med de mange overvejelser, man bør gøre sig som boligkøber. ’’Vi gør meget ud af fremtidsfuldmagter i vores 360 graders rådgivning, da alle kan blive ramt af uheld. Med en fremtidsfuldmagt er man forberedt på det, man ikke har kontrol over og det giver en stor tryghed i dagligdagen’’, afslutter Niels Erlandsen.
Danske BOLIGadvokater hjælper gerne med udarbejdelsen af en fremtidsfuldmagt. Skal man købe bolig, kan man med fordel bruge 360 graders rådgivningen, som både gennemgår alle led af bolighandlen inklusiv udarbejdelse af en fremtidsfuldmagt. Danske BOLIGadvokater tilbyder ligeledes et gratis uforpligtende formøde ved sager om bolighandel – telefonisk eller personligt.
FAKTABOX / (kilde: www.borger.dk)
En fremtidsfuldmagt er en fuldmagt, som kan sættes i kraft en gang i fremtiden, hvis du bliver syg eller svækket og mister evnen til selv at tage vare på dine økonomiske eller personlige forhold. Du kan give fremtidsfuldmagt til en eller flere personer, som du selv udpeger.
Ved at oprette et testamente kan du bestemme, hvad der skal ske med dine ejendele, når du dør. Du kan kun testamentere de tre fjerdedele af arven, der ikke skal tilfalde dine tvangsarvinger (ægtefælle og livsarvinger). Har du ingen tvangsarvinger, kan du frit disponere over alle dine værdier og ejendele.
Nøgleord
Kontakter
Niels ErlandsenAdvokat og bestyrelsesmedlem hos Danske BOLIGadvokater
Tlf:33152465ne@advokaterlandsen.dkBilleder
Information om Danske BOLIGadvokater
Danske BOLIGadvokater er en sammenslutning af advokater med speciale i boligrådgivning. De har som de eneste fået branchens blå stempel som BOLIGadvokater, fordi de udelukkende arbejder efter de etiske regler for køb og salg af fast ejendom, der er aftalt mellem Advokatsamfundet og Forbrugerrådet.
Det betyder bl.a., at en dansk BOLIGadvokat yder uafhængig rådgivning og ikke må repræsentere sælger og køber i samme handel. Og det betyder også, at Danske BOLIGadvokater ikke har alliancer med andre aktører i branchen som fx banker, realkreditinstitutter, forsikringsselskaber m.v. Alle medlemmerne af Danske BOLIGadvokater har et certifikat i bolighandel.
Danske BOLIGadvokater er repræsenteret i følgegrupperne for hhv. huseftersyn og tinglysning.
Foreningen blev stiftet i år 2000 og har i dag godt 100 medlemmer fordelt over hele landet.
Følg pressemeddelelser fra Danske BOLIGadvokater
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danske BOLIGadvokater
Gemt eller glemt – olietanke spøger stadig10.4.2024 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvordan mon huset blev opvarmet før 1970? Selvom der ikke står oplysninger angivet i ejendommens dokumenter, så skal man være ekstra opmærksom på, om der har været en olietank på grunden, når man køber hus fra før netop det årstal.
God udsigt: God investering eller dyr affære?25.3.2024 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Tiden omkring påskeferie og sommerferie er de perioder, hvor der handles flest sommerhuse, og mange tiltrækkes af en kystnær beliggenhed. Den gode udsigt er også med til at sikre din investering, hvis du tænker dig om, før du skriver under.
Brændeovn, bøder og særregler udfordrer boligkøberne29.2.2024 09:47:06 CET | Pressemeddelelse
Alle boligkøbere skal oplyse, om der findes brændeovn eller pejseindsats, når de har købt ny bolig – og er den fra før 2003, skal den skrottes eller udskiftes. Ellers vanker der bøder. Der kan være kommunale særregler – fx at brændeovne før 2008 skal skrottes, hvis boligen ligger i et område med fjernvarme eller naturgas.
Pas på med asbest i de populære 60’er -og 70’er-huse12.2.2024 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Huse fra 60’erne og 70’erne er populære, fordi de ofte har en god rumfordeling og masser af kvadratmeter, men som boligkøber skal du holde dig for øje, om der er anvendt asbest. Der er skrappe krav til både nedtagning og bortskaffelse.
Mere end hver 10. boligejer kæmper med fugt og skimmelsvamp29.1.2024 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Skimmelsvamp er i mange tilfælde særdeles sundhedsskadelig og kan komme til at koste dig dyrt som boligejer. Danske BOLIGadvokater opfordrer til, at boligkøbere er ekstra opmærksom på netop fugt og skimmel og tager en række forholdsregler, inden købsaftalen underskrives.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum