Tag hele familien med til fejring af 4. maj på Krogerup Højskole
11.4.2019 14:17:00 CEST | Fredensborg Kommune | Pressemeddelelse

I anledningen af 75-året for nazisternes tilfangetagelse af de danske politistyrker foldes historien om kystpolitiet på Krogerup Højskole ud for alle aldre. Gennem en spændende aktivitets- og formidlingsrute kan store og små blive klogere på, hvordan det var at være politibetjent i Kystpolitiet, og hvordan det føltes at måtte flygte og skjule sig for tyskerne.
Fejringen starter i parken, hvor formand for Kulturudvalget, Ulla Hardy-Hansen, byder velkommen. Herefter introducerer højskoleforstander Rasmus Meyer deltagerne til skolens fortid som både politiskole og nazistisk børneskole, inden han sætter gang i de mange aktiviteter.
På ruten gennem Krogerup skovene kan deltagerne på egen krop opleve, hvordan det er at skulle føle sig frem, når man er på flugt, lære krigstidens slang-ord at kende og opfinde en falsk identitet, så man kan skjule sig for fjenden. Den dramatiske historie og aktiviteterne er formidlet både i voksen- og børnehøjde, så alle kan være med. Når ruten er gennemført, venter en hyggelig stund i parken med kaffe og kage, koncert med Sjællands Politiorkester og opvisning ved Nordsjællands Politis patruljehunde.
Fejringen arrangeres i et samarbejde mellem Krogerup Højskole, Lokalhistorisk Forening i Humlebæk, Humlebæk Bibliotek, foreningen Kultur 3050 og Fredensborg Kommune.
Arrangementet afholdes i parken ved Krogerup Højskole lørdag den 4. maj fra 11-13, og det er gratis at deltage. Husk påklædning efter vejret.
Nøgleord
Kontakter
Konsulent Katharina V. L. Nielsen, Center for Kultur, Sundhed og Fritid, Tlf. 72 56 23 27 mail: katn@fredensborg.dk
Billeder


Information om Fredensborg Kommune
Følg pressemeddelelser fra Fredensborg Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Fredensborg Kommune
Ny arbejdstidsaftale mellem Fredensborg Lærerkreds og Fredensborg Kommune sætter fokus på trivselsarbejde16.3.2026 09:28:31 CET | Pressemeddelelse
Forenklinger og nye timer til trivselsarbejde er vigtige elementer i den nye treårige arbejdstidsaftale
Nye velkomststandere på rådhuset øger tilgængeligheden9.3.2026 13:22:08 CET | Pressemeddelelse
Hvis man er svagtseende, bruger kørestol eller har brug for personlig assistance, er det blevet nemmere at få hjælp på Fredensborg Rådhus
Regionen overtager ansvaret for de midlertidige pladser på Skovgården4.3.2026 12:33:51 CET | Pressemeddelelse
Der bliver også fremover et lokalt tilbud på Skovgården i Fredensborg Kommune til borgere, som har brug for genoptræning og rehabilitering i trygge rammer
Ny byudviklingsdirektør i Fredensborg Kommune25.2.2026 09:00:21 CET | Pressemeddelelse
Et enigt ansættelsesudvalg og byråd står bag ansættelsen af Katrine Buhl Møller som ny direktør
Enigt kulturudvalg anbefaler, at der ikke opsættes flag i byrådssalen17.2.2026 10:27:39 CET | Pressemeddelelse
Kulturudvalget anbefaler, at byrådssalen ikke udsmykkes med Dannebrog og andre flag fremover
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
