Tag familien med til Byhave for Børn
8.9.2021 12:04:50 CEST | Ishøj Kommune | Pressemeddelelse

Tag familien med til en hyggelig dag, når Kulturium, i forbindelse med Vestegnens Kulturuge 2021, inviterer til Byhave for Børn i Ishøj Byhave. Arrangementet er gratis, og der er masser af aktiviteter på programmet for både mindre og større børn
Koncert med Karla
Kl. 12.45 går den 11-årige, populære rapper Karla på scenen. Karla elsker musik og føler sig hjemme på en scene. Sin unge alder til trods har hun allerede masser af erfaring og flere end 50 koncertoptrædener på CV’et.
Ishøj Danser
Kl. 11 og 13.15 kan du møde Ishøj Kulturskoles danselærer Pavel Herrera Duquesne til Costa del Sol Disco, hvor der skal danses disco som i de glade 70’ere.
Børneteater med CHICKS
Kl. 11.30 præsenterer Hr. Teater familieforestillingen CHICKS - en klovneforestilling om to burhøns, der oplever friheden for første gang. Søskendeparret Hilda & Gump lever side om side sammenklemt i et bur - indtil lågen en dag går op, og en ny verden ligger for deres fødder.
Aktiviteter i byhaven
Under hele arrangementet vil der være forskellige aktiviteter, som man kan deltage i. Der vil blandt andet være ansigtsmaling, skattejagt, kreativt værksted og bogsalg af børnebøger.
Medbring din egen picnic
Det er ikke muligt at købe mad på pladsen, men du er mere end velkommen til at tage din egen mad med og lave din egen hyggelige picnic i byhaven. Hvis vejret mod forventning bliver dårligt, rykker vi indenfor i varme og tørvejr i Kulturium Musikteater.
Gratis arrangement uden tilmelding
Arrangementet er gratis, og der er mulighed for at købe slik, popcorn, frugt og drikkevarer. Tilmelding er ikke nødvendig, bare mød op.
Vestegnens Kulturuge
Arrangementet er en del af Vestegnens Kulturuge, som foregår rundt omkring på Vestegnen fra den 10. til 19. september. I år er temaet for kulturugen ’Naturens steder – stedernes natur’. Læs mere om arrangementet og hvad der ellers sker i kulturugen på vestegnenskulturuge.dk
FAKTABOKS:
Program for dagen:
Kl. 11.00: Ishøj Danser præsenterer på scenen: Costa Del Sol Disco
Kl. 11.30: Hr. Teater præsenter børneteaterforestillingen CHICKS
Kl. 12.45: Danmarks sprødeste unge rapper: Karla
Kl. 13.15: Ishøj Danser præsenterer på scenen: Costa Del Sol Disco
Hele dagen:
Der vil være boder og aktiviteter fra kl. 11-14:
- Ansigtsmaling
- Kreativt værksted
- Bogsalg af børnebøger
- Skattejagt med biblioteket
Kontakter
Anders Lassen, musikbooker i Kulturium: andla@ishoj.dk
Billeder
Information om Ishøj Kommune
Følg pressemeddelelser fra Ishøj Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Ishøj Kommune
Fællesskab og kreativitet på Ishøj Kulturskole8.12.2025 11:24:41 CET | Pressemeddelelse
Over 100 elever deltog den 15. november til årets Kulturskoledag, som blev en stor succes med musik, dans, kreativitet og masser af fællesskab
Ny skoleleder på Strandgårdskolen i Ishøj21.11.2025 12:06:47 CET | Pressemeddelelse
Strandgårdskolen i Ishøj får ny skoleleder. Et kendt ansigt. Valget er nemlig faldet på Lea Tøttrup Christiansen, som tidligere har været viceskoleleder på skolen
Prisbelønnet socialt initiativ skaber jobs lokalt27.10.2025 09:26:35 CET | Pressemeddelelse
Hans Majestæt Kongen besøgte i august Code of Care på Bredekærgård i Ishøj i anledning af, at organisationen modtager Kongeparrets Socialpris
Ishøj har fået et nyt seniorråd ved fredsvalg21.10.2025 13:12:03 CEST | Pressemeddelelse
Alle interesserede Ishøj-borgere, der havde meldt sig som kandidat til Ishøj Seniorråd er nu automatisk valgt uden afstemning ved et fredsvalg. Derfor bliver der ikke valg til Ishøj Seniorråd den 18. november
Ishøj Kommune er Østdanmarks bedste idrætskommune21.10.2025 13:05:56 CEST | Pressemeddelelse
DIF kårer i en ny kommuneundersøgelse Ishøj Kommune til Østdanmarks bedste idrætskommune. På landsplan er Ishøj hoppet fra en 28. plads til en 7. plads siden 2021
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum




