Naturstyrelsen

Tag en omvej: Skyd sommeren i gang på Margueritruten

Del
En ny digital guide udfolder de vildeste naturoplevelser og mest interessante seværdigheder langs Danmarks smukkeste landevej – Margueritruten.
Hanstholm Vildtreservat, Thy
Hanstholm Vildtreservat, Thy

Ikke mindre end 4.218 km dansk landevej forbinder de fleste af Danmarks prægtigste landskaber, vildeste naturområder og mest interessante historiske, arkitektoniske og kulturelle seværdigheder.

Margueritruten hedder de mange kilometer under ét. Nu gør en ny guide til Margueritruten det nemmere at gå ombord i alt det natur, du kan opleve på Danmarks flotteste omvej.

- Det er sommer, og jeg har en stor opfordring til alle danskere: Hvis du er ude at køre og ser et lille hvidt Margueritruteskilt på din tur, så skynd dig at drej fra! Margueritruten er garanti for store naturoplevelser, så tag en spontan afstikker og stræk benene eller brug den nye guide, læg en slagplan hjemmefra og inviter din bedstemor, ven eller kæreste med på tur, siger Jes Aagaard, naturvejleder i Naturstyrelsen.

Følg ruten fra Vadehavet til Halskov Vænge

Margueritruten blev indviet af Dronning Margrethe for mere end 30 år siden og går igennem nogle af Danmarks største naturattraktioner – herunder Rubjerg Knude, Råbjerg Mile, Vadehavet og Møns Klint.

Men store naturoplevelser findes også i mindre kendte områder. Kender du eksempelvis den gamle urørte sumpskov Draved Skov i Sønderjylland? Eller fortidsmindeskoven Halskov Vænge på Falster?

I den nye guide kan du nærlæse, hvilke naturområder og seværdigheder, der åbenbarer sig langs ruten alt efter landsdel og få inspiration til stop og afstikkere.

Margueritruten er tænkt til bilister, men da ruten mange steder følger små og mindre befærdede veje, er store dele af den også velegnet for cyklister. 

- Margueritruten er ikke den hurtigste vej fra A til B, men det helt rigtige valg, hvis du vil opleve landskabet i roligt tempo. Vi ved alle, at man snakker rigtig godt, når man sidder bag rattet, så læn dig tilbage og følg blomsterskiltene så længe, der er kaffe på termokanden. Hvis du har mod på en længere tur, kan du også finde overnatningssteder under åben himmel på udinaturen.dk, siger Jes Aagaard. 

Begynd din tur her: Guide til Margueritruten 

 

Helt kort: Margueritruten - vejen gennem Danmarks natur

  • 4.218 km dansk landevej, der forbinder Danmarks smukkeste landskaber
  • Ruten følger et sammenhængende forløb og passerer aldrig den samme vej to gange.
  • Indviet i 1991 af Dronning Margrethe og opkaldt efter dronningens yndlingsblomst
  • Inspireret af USA's langstrakte turistruter for bilister – de såkaldte scenic routes
  • Naturstyrelsen har ansvaret for den digitale formidling af ruten
  • Kommunerne har ansvaret for skiltningen langs ruten
  • Find hele ruten på udinaturen.dk

Hold ind: Syv naturperler på vejen (du måske ikke kender)

Yderligere oplysninger 

Naturstyrelsens pressetelefon 7254 3004 

Billeder

Hanstholm Vildtreservat, Thy
Hanstholm Vildtreservat, Thy
Download
Download
Download
Gravlev Ådal for foden af Rebild Bakker
Gravlev Ådal for foden af Rebild Bakker
Download

Information om Naturstyrelsen

Naturstyrelsen



Følg pressemeddelelser fra Naturstyrelsen

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Naturstyrelsen

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye