Ishøj Kommune

Tag de mindste børn i hånden – og rejs verden rundt

Del
Teaterværkstedet Madam Bach gæster lørdag den 10. marts kl. 11 igen Ishøj Kultur Café med forestillingen "Verdensbilleder" for de 2-6 årige

Irland, Litauen, Spanien, Belgien, Sydkorea, Japan. Ja, selv Kina har de besøgt og spillet over 100 forestillinger.

Teaterværkstedet Madam Bach rejser kloden rundt med stemningsfuldt teater for de mindste. Nu besøger de Ishøj med forestillingen “Verdensbilleder”, der fører publikum på en rejse fra storbyens puls med metroer, der får skinnerne til at synge, til kridhvide saltørkener, der får alt til at tørre ind. Fra frøer, der kvækker, og gekkoer, der gnækker, til nordlys og slæder, der trækkes af hunde med snefnug på tungen.

”Verdensbilleder” er en rejse gennem forskellige stemningsbilleder, atmosfærer og landskaber, som samles til et farverigt "landkort", der giver et lille glimt af alt det fantastiske, der findes i verden omkring os.

Madam Bach – et velkendt ansigt i Ishøj

Når Teaterværkstedet Madam Bach gæster Ishøj i marts, bliver det et glædeligt gensyn med det populære teater, som tidligere med stor succes har spillet i Ishøj Kultur Café.

Teatret er kendt for deres fortættede spil, som med små – men væsentlige detaljer – fortæller historier på de mindste teatergængeres præmisser. Det er varmt og nærværende teater.

Børneteaterforestillingen "Verdensbilleder" spilles i Ishøj Kultur Café lørdag den 10. marts klokken 11. Er I medlemmer af Girafklubben, koster en børnebillet 0 kr.

Billetter til ’Verdensbilleder’ kan, sammen med Girafklubbens øvrige forestillinger købes på Billetlugen.dk. Men de billetter, som kræver medlemskab, kan kun købes i Ishøj Kultur Café, da kortet skal fremvises.

Læs mere om Girafklubben på www.ishojbib.dk.

Kontakter

Billeder

Information om Ishøj Kommune

Ishøj Kommune
Ishøj Kommune
Ishøj Store Torv 20
2635 Ishøj

43 57 75 75http://www.ishoj.dk

Følg pressemeddelelser fra Ishøj Kommune

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Ishøj Kommune

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye