Dansk Byggeri

Tættere samarbejde mellem Fredericia Kommune og Dansk Byggeri

Del

Dansk Byggeri Sydjylland og borgmester i Fredericia Kommune, Jacob Bjerregaard lægger op til et endnu tættere samarbejde. På et dialogmøde forleden blev de to parter blandt andet enige om at udvikle samarbejdet mellem Fredericias folkeskoler og de lokale bygge- og anlægsvirksomheder.

Der er fuld fart på byggeriet i Fredericia Kommune, hvor blandt andet opførelsen af den nye kanalby har resulteret i mange opgaver for de lokale virksomheder ikke mindst i byggeriet. Det betyder også et tættere samarbejde mellem kommunen og Dansk Byggeri Sydjylland.

- Det vil vi fortsætte og udbygge endnu mere i de kommende år. Jeg tror, at vi allerede i løbet af i år kan få knyttet kommunen og byggebranchen endnu tættere sammen. For eksempel med et tættere samarbejde mellem kommunens folkeskoler og virksomhederne, siger borgmester Jacob Bjerregaard.

Formand for Dansk Byggeri Sydjylland, Michael Mathiesen, mener også, at der er et sundt samarbejde med kommunen. Til dialogmødet havde Michael Mathiesen to konkrete forslag med, som vil gøre det nemmere for især de mindre lokale virksomheder at byde på kommunale opgaver. Forslagene blev positivt modtaget af borgmesteren.

Flere unge vælger erhvervsuddannelse

Fredericia Kommune har prioriteret erhvervsuddannelserne højt, og det har givet resultat. I alt 24 procent af de unge i 9. og 10. klasse valgte i år at tage en erhvervsuddannelse. Det ligger over regeringens mål om, at 20 procent af en årgang skal gå den vej i 2020, og det glæder Dansk Byggeri Sydjyllands formand Michael Matthiesen.

 - Det er helt sikkert et skridt i den rigtige retning, og godt at kommunen prioriterer de unge så højt. Men vi vil få brug for endnu flere unge i bygge- og anlægsbranchen de kommende år, siger Michael Mathiesen.

Kontakter

Formand for Dansk Byggeri Sydjylland Michael Mathiesen, mm@mmsvarde.dk, telefon 22 49 65 60
Journalist, Dansk Byggeri Peter Hasle Laursen, pel@danskbyggeri.dk, telefon: 72 16 02 86

Information om Dansk Byggeri

Dansk Byggeri
Dansk Byggeri
Nørre Voldgade 106
1358 København K

72 16 00 00https://www.danskbyggeri.dk/

Dansk Byggeri er erhvervs- og arbejdsgiverorganisation inden for byggeri, anlæg og byggeindustri. Med omkring 5.700 medlemmer spænder organisationen bredt geografisk og fagligt, og dækker alle led i byggeprocessen.

Dansk Byggeris hovedopgaver er at opnå erhvervspolitisk indflydelse, deltage i den offentlige debat, yde rådgivning og sikre overenskomster, så medlemmerne kan udvikle deres virksomheder bedst muligt til gavn for beskæftigelsen og konkurrenceevnen.

Følg pressemeddelelser fra Dansk Byggeri

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Dansk Byggeri

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum