Lolland Kommune

Tæt samarbejde om beredskabet på Femern-forbindelsen

Del
Beredskabskommissionen for Lolland-Falster og Femern A/S fortsætter det tætte og vigtige samarbejde om beredskabet for den kommende Femern-forbindelse.

På et nyligt afholdt møde mellem borgmester John Brædder, Guldborgsund Kommune, borgmester Holger Schou Rasmussen, Lolland Kommune og administrerende direktør for Femern A/S Claus F. Baunkjær, blev det fælles ønske om et fortsat tæt og konstruktivt samarbejde understreget.

Mødet, der hovedsageligt drejede sig om det videre arbejde med de beredskabsfaglige rammer for den kommende Femern-forbindelse, var blevet til for at understøtte det igangværende arbejde på området. Her har Femern A/S's medarbejdere siden projektets start haft en tæt dialog med det kommunale beredskabs medarbejdere.

Alle parter udtaler efter mødet, at de har fuld tillid til, at det fortsatte arbejde vil munde ud i et sikkerhedskoncept for den kommende Femern-forbindelse, hvor alle tænkelige og utænkelige hændelser er blevet vurderet.

Borgmester John Brædder, der er formand for Beredskabskommissionen for Lolland-Falster Brandvæsen, udtaler:

"Beredskabet på den kommende Femern-forbindelse er en fælles opgave mellem det kommunale beredskab og Femern A/S, og jeg glæder mig derfor over, at vi kan fortsætte det gode og vigtige samarbejde."

Borgmester Holger Schou Rasmussen, der er næstformand for Beredskabskommissionen, udtaler:  

"Vores lokale beredskab skal i forbindelse med Femern-projektet kunne løse en række andre beredskabsopgaver, end de kan i dag. Derfor er den tætte dialog og det gode samarbejde essentielt."

Administrerende direktør i Femern A/S Claus F. Baunkjær udtaler: 

"Jeg er rigtig glad for samarbejdet med beredskabsmyndighederne. Vi har drøftet processen for det videre arbejde, og jeg er sikker på at vi får et stærkt og effektivt beredskab på den kommende Femern-forbindelse i både Danmark og Tyskland."  

Nøgleord

Kontakter

Claus F. Baunkjær
Administrerende direktør Femern A/S


Via pressechef Jens Villemoes
33 41 44 27

John BrædderBorgmester, Guldborgsund Kommune

Tlf:25 18 03 90

Holger Schou RasmussenBorgmester, Lolland Kommune

Tlf:23 24 91 80

Information om Lolland Kommune

Lolland Kommune
Lolland Kommune
Torvet 3
4930 Maribo

54 67 67 67http://www.lolland.dk/

Følg pressemeddelelser fra Lolland Kommune

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Lolland Kommune

Lolland Kommune iværksætter handleplan for byggesager18.4.2024 12:19:40 CEST | Pressemeddelelse

Klima-, Teknik- og Miljøudvalget bestilte i september 2023 en analyse af byggesagsbehandlingen i Lolland Kommune. Nu viser en brugertilfredshedsundersøgelse, at der blandt de fleste adspurgte er tilfredshed med sagsbehandlingen. Men der er også områder, hvor sagsbehandlingen kan gøres endnu bedre. Det viser den analyse, som Deloitte har foretaget for kommunen. Derfor har Klima-, Teknik- og Miljøudvalget nu vedtaget en handleplan.

Lolland Kommune inviterer til job- og bosætningsmesse7.2.2024 06:15:00 CET | Pressemeddelelse

Onsdag den 28. februar kl. 9-12 gentager Lolland Kommune sidste års succes med en kæmpe jobmesse i Maribo Hallerne. Her vil en lang række lokale virksomheder og uddannelsesinstitutioner stå klar til en snak med jobsøgende og andre interesserede om deres job- og uddannelsestilbud. Samtidig får nye og kommende tilflyttere fra nær og fjern lejlighed til at høre om bolig- og fritidsmulighederne på Lolland. I år er messen nemlig udvidet med en ekstra hal til ejendomsmæglere, foreninger og andre lokale nøgleaktører inden for bosætning.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye