Tæt på hver anden dansker forsøger at skære ned på kødet

For at se dette indhold fra samf.ku.dk, så skal du give din accept på toppen af denne side.
(Foto: Colourbox)

Det simrer i de danske køkkener. Selv om kødet stadig har sin faste plads på de fleste middagsborde, forsøger op mod halvdelen af befolkningen nu at reducere deres daglige kødforbrug – med større eller mindre held.

Det viser de første resultater fra et stort forskningsprojekt, der gennem et survey har kortlagt 3.000 danskeres holdninger til og erfaringer med planterig og mere klimavenlig mad. Målet er at afdække sociale drivkræfter og barrierer for klimavenlig kost (se boks).

Kortlægningen viser, at ikke mindre end 43 pct. af deltagerne i undersøgelsen efter eget udsagn har reduceret deres kødforbrug, mens 54 pct. definerer sig som altspisende i den forstand, at de ikke tænker nærmere over, hvor ofte og hvor meget kød de lægger på tallerkenen. Andelen af egentlige vegetarer og veganere er til gengæld meget lille i den brede befolkning (se figur).

Figur 1. Danskernes placering af sig selv i fire kosttyper

For at se dette indhold fra samf.ku.dk, så skal du give din accept på toppen af denne side.

Befolkningen er delt næsten lige over mellem dem, der reducerer eller helt fjerner kødet fra kosten, og resten. Gruppen af kødreducerende danskere er respondenter, som har svaret, at de kun spiser lidt kød eller har skåret ned på forbruget. Undersøgelsen omfatter cirka 3.000 danskere med data indsamlet i 2020 gennem telefoninterviews (N=3.000).

Tallene vidner ifølge professor Bente Halkier fra Sociologisk Institut om bevægelse i danskernes syn på kødrig kost.

”Det er i sig selv interessant, at så mange er i gang med at reducere deres kødforbrug og dermed få mere klimavenlige kostvaner. Vi har en meget kødtung madkultur i Danmark og er blandt de 10 pct. i verden med det højeste klimaaftryk fra maden,” siger Bente Halkier.

”Men undersøgelsen viser også, at der er et stort potentiale for omlægning af madvanerne hen mod mere planterig mad. Her er det mindre vigtigt, at kun et meget lille mindretal spiser helt vegetarisk eller vegansk – også selv om billedet er et lidt andet blandt unge med lange uddannelser i storbyerne. Skal vi virkelig flytte noget, skal det store flertal skære ned på det daglige kødforbrug.”

”Men undersøgelsen viser også, at der er et stort potentiale for omlægning af madvanerne hen mod mere planterig mad. Her er det mindre vigtigt, at kun et meget lille mindretal spiser helt vegetarisk eller vegansk – også selv om billedet er et lidt andet blandt unge med lange uddannelser i storbyerne. Skal vi virkelig flytte noget, skal det store flertal skære ned på det daglige kødforbrug.”

Sociale og praktiske barrierer

Undersøgelsen sætter dog samtidig spørgsmålstegn ved, hvor store ændringerne i danskernes madvaner reelt er. For mens 80 pct. af ’altspiserne’ i undersøgelsen angiver, at de spiste kød aftenen forinden, er tallet blandt de kødreducerende danskere stadig 69 pct. Altså kun en mindre forskel.

Samme mønster tegner sig, hvis man spørger ind til, om de dagen før spiste særligt klimabelastende kød fra okse og lam. Det gjorde henholdsvis 35 og 27 pct.

Det er ikke ud fra undersøgelsen muligt at se, om den kødreducerende gruppe generelt har mindre kød på tallerken. Det kan have betydning, da kødfrie dage er ikke den eneste måde at reducere et kødforbrug på. Men den lille målbare forskel kan ifølge Bente Halkier også bunde i, at det er en stor og sammensat gruppe, som reducerer deres kødforbrug, og at mange støder på barrierer i det daglige.

”Kun en tredjedel af dem, der prøver at reducere deres kødforbrug, oplever ingen eller meget små barrierer. Omvendt oplever næsten lige så mange, at det er meget svært. De kan f.eks. savne støtte i hverdagen, have svært ved at lave mad uden kød eller bare rigtigt godt lide smagen af kød. De resterende ligger et sted midt imellem eller går kun lidt op i mad,” forklarer hun.

Kræver bred indsats

For Bente Halkier understreger resultaterne, at der både er behov for at lette adgangen til planterig kost i hverdagen og have øje for, hvor stor en betydning vores sociale netværk har. Andre og mere foreløbige analyser af data fra undersøgelsen peger da også på, at vi er langt mere tilbøjelige til at ændre madvaner, hvis vi møder andre i hjemmet, vennekredsen eller andre steder, som enten spiser mindre eller intet kød.

”Løsninger, der retter sig mod den enkelte – som mere oplysning eller en afgift på kød – kan ikke stå alene, hvis vi for alvor vil sænke det samlede kødforbrug i Danmark. Vi skal også normalisere og lette adgangen til alternativer, for hverdagens vaner og sociale relationer er både centrale barrierer og drivkræfter,” siger Bente Halkier.

Men de første skridt mod en normalisering af mere grønne kostvaner er taget, vurderer Bente Halkier. Hun fremhæver, at selv blandt de mest kødspisende danskere kender næsten to ud af tre én eller flere, som har lagt kosten om.

”Og så kan vi glæde os over, at vores undersøgelse også viser, at mange oplever, at barriererne bliver mindre, jo længere tid de har været i gang med at spise mindre kød.”

 ---

Om projektet

Projektet bag undersøgelsen, ’Sociale drivkræfter og barrierer for klimavenlig kost’, er støttet af Velux Fonden og gennemført i et samarbejde mellem forskere ved Københavns Universitet og den grønne tænketank CONCITO.

Projektet, der løber til udgangen af 2022, består af tre delundersøgelser:

• En kortlægning af barrierer og potentialer for mere klimavenlige madvaner i den danske befolkning. Surveyet omfatter cirka 3.000 danskere og er ledet af professor Bente Halkier, Sociologisk Institut, i samarbejde med lektor Thomas Bøker Lund fra Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi.
  
  
• En mere kvalitativ undersøgelse af barrierer og potentialer for mere klimavenlig mad blandt unge (18-30 år). Ph.d.-stipendiat Morten Wendler Jørgensen fra Sociologisk Institut står for denne del.
  
  
• En undersøgelse af konceptet ‘Grønne samtalemiddage’, hvor unge blev engageret i en direkte udveksling af egne erfaringer med og holdninger til mad og mulighederne for vaneændringer. CONCITO har stået for disse.

Sociologisk Institut og tænketanken CONCITO præsenterede den 3. november projektets første resultater ved en konference for interessenter på Københavns Universitet.

Dagens oplæg med flere resultater fra undersøgelserne kan hentes på CONCITO’s konferenceside.