Tænketank: Hurtige krisetiltag bør ligge klar i skufferne på Slotsholmen

De økonomiske vismænd forventer i deres nye rapport, at dansk økonomi allerede i 2021 kommer tilbage på niveauet før coronakrisen, hvis man kigger på BNP.

Formand for Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE), professor Michael Rosholm, der også er medlem af Det Økonomiske Råd, er ikke helt så optimistisk som vismændene:

”Jeg kan frygte, at vismændene er lidt for optimistiske i deres vurdering af, hvor hurtigt dansk økonomi genoprettes. Det fremgår også af AE’s seneste økonomiske prognose,” siger Michael Rosholm.

”Når der er stigning i coronasmitten og derfor voksende usikkerhed i Danmark og især i resten af verden, så påvirkes en lille, åben økonomi som den danske ekstra meget, fordi vi er så afhængige af virksomhedernes eksport. Vi er sårbare over for stød udefra, og derfor er vi i AE lidt mindre optimistiske end vismændene,” fortsætter Michael Rosholm.

Rosholm er også bekymret over stigningen i langtidsledigheden, som han savner, at vismændene forholder sig til.

”Vi har set en foruroligende og hurtig stigning i langtidsledigheden siden coronakrisens udbrud. Cirka 8.000 flere danskere er blevet langtidsledige siden marts. Det svarer til en stigning på 35 procent. Det bør vismændene også diskutere og anvise løsninger på. For en voksende langtidsledighed risikerer at give varige problemer for de langtidsledige og deres familier, ligesom det risikerer at føre til permanente skader på statens finanser,” siger Michael Rosholm.

Planer skal være klar i skuffen
AE-formanden mener, at regeringen bør være klar til hurtigt at kunne stimulere dansk økonomi med nye tiltag.

”Regeringen bør have et katalog af tiltag, der kan holde hånden under beskæftigelsen. Det kan både være kontante ydelser for at stimulere privatforbruget og offentlige anlægsprojekter, som hurtigt kan skydes i gang. Disse planer bør ligge klar i skufferne på Slotsholmen,” siger Michael Rosholm.

Vismændene forholder sig også til de såkaldte multiplikatoreffekter, som er de effekter, som for eksempel offentlige investeringer eller lavere skatter får på BNP, for eksempel som følge af et øget forbrug:

”Vismændene konstaterer, at multiplikatoreffekten er større for skattetiltag end offentlige investeringer, men både OECD, FN og Den Internationale Valutafond (IMF) har under coronakrisen anbefalet deres medlemslande at bruge offentlige investeringer og forstærkede sociale sikkerhedsnet som middel til at få økonomien på fode igen. Vismændene mener også, at multiplikatoreffekten er mindre i krisetider end i opgangstider, men som flere, deriblandt IMF, fremhæver, er der relativt stærk evidens for det modsatte,”siger Michael Rosholm.

En afgift på drivhusgasser skal indfases langsomt
Vismændene taler også for at indføre en ensartet afgift på drivhusgasser. Ifølge AE er det vigtigt at gøre det klogt.

”Vi støtter en generel afgift på drivhusgasser, men der skal lægges en troværdig plan for indfasningen, så forbrugere og virksomheder har tid til at tilpasse sig. En drivhusgasafgift bør også suppleres med tiltag for at reducere dens sociale slagside, ligesom den bør indrettes sådan, at danske virksomheder ikke bare flytter til andre lande for at undgå afgiften, hvor de så kan forurene i fred. Det vinder hverken klimaet eller danske lønmodtagere på,” siger Michael Rosholm.