Tænd-et-lys-ceremoni på Koldinghus
24.10.2022 10:55:00 CEST | Den Kongelige Samling | Pressemeddelelse

Lysceremonien kan opleves lørdag aften 29. oktober kl. 20.30 i ruinsalen på Koldinghus og varer ca. 20 minutter. Inden da, fra kl. 17.00 – 20.00, kan man købe en lyspose, som man kan dekorere eller skrive en hilsen på.De indsamlede penge fra salget af lysposer vil gå til forskning, forebyggelse og behandling af cancer. Alle lysposer stilles op i Ruinsalen i Knæk Cancer-logoets blomsterformation. Til selve lysceremonien vil der være taler ved talsmand for Stafet for Livet i Kolding Lis Ravn Ebbesen og daglig leder for Koldinghus Edel Clausen. Det lokale herreensemble Mandhatten vil underholde og synge for ved fællessangen ”Du som tændt millioner af stjerner”, og der vil blive afholdt et minuts stilhed.
- Tænd et Lys er en smuk og meget stemningsfuld lysceremoni til støtte for dem, der er ramt af kræft og til minde om dem, vi savner. Lyset symboliserer livsglæde og et håb om, at kræft en dag kan bekæmpes og viser samtidig at dem, vi har mistet ikke er glemt, siger Lis Ravn Ebbesen.
PRAKTISK INFO
Du kan købe en lyspose for 50 kr. mellem kl. 17.00 og 20.00
Lysposer kan også købes online og Stafet For Livets frivillige vil sørge for at få skrevet på poserne: https://knaek.cancer.dk/da/lysposer
Der vil være gratis parkering på P-pladsen i Staldgården fra kl. 17.00-22.00.
Der vil på aftenen være mulighed for få en kop kaffe og købe et stykke kage. Der vil desuden være levende musik.
Lysceremonien vil foregå indendørs i ruinsalen.
Kontakter
Nanna EbertKommunikationschef
Tlf:51336644ne@kosa.dkBilleder

Information om Den Kongelige Samling
Følg pressemeddelelser fra Den Kongelige Samling
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Den Kongelige Samling
Påske på Rosenborg Slot: Jagten på enhjørningerne og kongens magiske trone27.3.2026 09:22:49 CET | Pressemeddelelse
I påskeferien inviterer Den Kongelige Samling børnefamilier til en rejse ind i fortællingerne om enhjørningen – et dyr, som i århundreder blev tillagt magiske egenskaber. Børn og deres voksne kan gå på jagt efter enhjørningens magiske egenskaber på Rosenborg Slot og i slotshaven, lave deres egen enhjørningehårbøjle i det kreative værksted og opleve Frederik 3.s berømte tronstol i Riddersalen.
Påske på Koldinghus: Vikleprøveæg og vævede mesterværker27.3.2026 08:43:49 CET | Pressemeddelelse
Når Koldinghus inviterer publikum indenfor i påskeferien, er det med et særligt fokus på kreativitet, håndværk og en af højtidens mest elskede traditioner: påskeægget. I anledning af udstillingen Vævede mesterværker forvandles Den Kongelige Workshop til et værkstedsunivers, hvor børn og voksne kan arbejde med farver, tråde og materialer – og skabe deres egne vikleprøve-påskeæg med afsæt i vævernes arbejdsmetoder.
Prinsesse Benedikte deltog i åbningen af udstillingen Vævede mesterværker på Koldinghus26.3.2026 18:49:23 CET | Pressemeddelelse
Torsdag 26. april deltog H.K.H. Prinsesse Benedikte i den officielle åbning af udstillingenVævede mesterværker på Koldinghus. Dagen bød på kongeligt besøg, taler, musik og talks med flere af de udstillede kunstnere, heriblandt Bjørn Nørgaard og Kirstine Roepstorff.
Den Kongelige Samling lancerer nyt koncertformat på Rosenborg Slot24.3.2026 16:20:47 CET | Pressemeddelelse
I et nyt koncertformat, Musikkammeret, inviterer Den Kongelige Samling unge, talentfulde kunstnere til at komponere ny musik mellem kronjuveler, kongelige gemakker og 400 års historie på Rosenborg Slot. Den nye musik vil blive opført ved en koncert i Riddersalen på slottet.
Den Kongelige Samling åbner nyt besøgssted i Kongens Have19.3.2026 08:05:53 CET | Pressemeddelelse
Fredag 20. marts åbner Den Kongelige Samling et nyt besøgssted i den lille historiske pavillon ved Gothersgade 76, lige ved hovedindgangen til Kongens Have. Bygningen, som blev opført 1930 og i mange år fungerede som offentlig toiletbygning, har stået tom siden 2006. Nu bliver den forvandlet til et nyt besøgssted med navnet Pavillon, hvor havens fortællinger og forbindelsen til Rosenborg Slot for første gang formidles.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
