Tab af ålegræs koster dyrt på klimakontoen

Nyt studie viser for første gang, at mistede ålegræsbede fører til betydelige udslip af kulstof og kvælstof – stoffer, der bidrager til klimaforandringer og truer biodiversiteten.

Normale, sunde ålegræsbede er effektive til at optage og lagre både kulstof og kvælstof, og når disse bede forsvinder – ja, så må vi enten leve med, at stofferne frigives eller selv fjerne dem fra klodens kredsløb, fx i form af klimakompensering.

Iflg. det nye studie ligger prisen på lige knap 1.038.000 kroner, hvis der skal kompenseres for tabet af en hektar ålegræsbed i det område, som forskerne har undersøgt. De 984.000 kr. går til kompensering for kvælstof, de 53.800 til kompensering for kulstof.

- Derfor giver det god mening at passe på de ålegræsbede, vi har, og dermed få naturens egen hjælp til at optage og lagre kulstof og kvælstof, mener Marianne Holmer, der er ekspert i kystzoneøkologi og professor på Syddansk Universitet.

Marianne Holmer er en af forfatterne til det nye studie, hvis øvrige forfattere er forskere fra Stockholms og Göteborgs Universitet og Åbo Akademi. Studiet er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Ecosphere.

Studiet har sammenlignet to områder i det vestlige Sverige: Det ene område har i hele perioden været bevokset med ålegræs, mens det andet har mistet sine ålegræsenge siden 1980’erne.

I tabs-området findes der i dag markant mindre kulstof og kvælstof i de havbundssedimenter, hvor der tidligere voksede ålegræs. Forskerne vurderer, at et sedimentlag på mindst 35 cm siden 1980’erne er eroderet væk, og i den proces er dets indhold af kulstof og kvælstof frigivet til miljøet.

- Ålegræsenge kan have kulstof- og kvælstoflagrende sedimentlag under sig, som kan være adskillige meter tykke, og det gør dem til globale hotspots for lagring af kulstof og kvælstof, siger studiets ledende forsker, Per Moksnes, der er lektor på Göteborg Universitet.

Kan sammenlignes med fiskefarme

Forskerne vurderer, at der – konservativt beregnet – frigives mere end 60 tons kulstof og 6,6 tons kvælstof for hver hektar ålegræsbed, der forsvinder. 60 tons kulstof svarer til 220 tons co2 og dermed til 17 gennemsnitsdanskeres årlige co2-aftryk. 6,6 tons kvælstof svarer til det årlige gennemsnits-udslip fra en fiskefarm i Sverige. - Det er derfor vigtigt at tage højde for disse udslip, når der skal gives tilladelse til aktiviteter, der skader ålegræsbede, siger han.

Samme mønster i Danmark og resten af verden

I fjordene omkring Marstrand ved Göteborg er der forsvundet næsten 10 kvadratkilometer ålegræsbede siden 1980erne. Det har ført til frigivelse af 60.000 tons kulstof og 6.600 tons kvælstof over en 20-årig periode. Skal der kompenseres for det tab, vil det koste 1,038 milliarder kroner.

Iflg. Per Moksnes er der i perioden frigivet tre gange mere kvælstof fra dette område til Skagerrak end fra alle svenske vandløb. - Det er ikke kun i Sverige, at ålegræsbede forsvinder. Havgræsser går tilbage i alle egne af verden, specielt i områder med høj aktivitet indenfor byggeri og turisme, og det understreger vigtigheden af at bevare de bede, der stadig findes og at gøre en indsats for at genetablere tabte ålegræsenge, siger Marianne Holmer.

Udplante ny ålegræs

Fx i Danmark og Sverige arbejdes der flere steder på at udplante små nye ålegræsskud i fjorde og andre beskyttede kystområder, der tidligere har været bevokset af ålegræs.

Ved at etablere nye ålegræsbede bruger man naturens egne løsninger til at fange og lagre kulstof i stedet for at ty til fx teknologiske løsninger.

Både Danmark, Finland og Sverige er medlem af International Union for Conservation of Nature, der arbejder på at bruge naturens egne metoder til at løse mange af de store problemer, som verden står overfor, fx klimaforandringer, fødevaremangel og tab af biodiversitet.