Ta’ på familietur til det Van(d)vittige Vidunderlige Vadehav
26.2.2021 07:30:00 CET | Esbjerg Kommune | Pressemeddelelse

I en tid præget af mange aflysninger og restriktioner har formidlerne i MYRTHUE – Natur, Kultur & Læring tænkt ud af boksen og udviklet endnu et tilbud til børnefamilier, så de på egen hånd kan opleve den storslåede natur i den nordlige ende af Vadehavet ved Myrthuegård.
Det nye initiativ følger efter den store interesse, som MYRTHUE hen over efteråret og vinteren har oplevet for familieturen med Gravanden Gustav.
”Det har været en velbesøgt succes, som rigtig mange familier har været glade for, og derfor har vi taget de gode erfaringer med videre i en ny oplevelse, hvor familierne kan tage på tur til det Van(d)vittige Vidunderlige Vadehav,” fortæller Dorte Vind, leder af MYRTHUE.
Rygsæk med kort og grej
Med udgangspunkt i Myrthuegård kan gæsterne nu igen gratis låne en rygsæk fyldt med kort, grej og inspiration til aktiviteter for børn og voksne om og ved Vadehavet. Turen er samlet ca. 2 km. lang, og gæsterne henter rygsækken i Myrthuegårds hvide ”Svalehus”, der altid er åbent. Det er også en god idé at tage mad og drikke med på udflugten, og der er gode steder til en hyggelig pause og et lille hvil.
Turens aktiviteter sætter fokus på Vadehavets vidunderlige natur, som foruden nationalpark er udpeget til UNESCO Verdensarv. Aktiviteterne tager afsæt i Nationalpark Vadehavets undervisningsportal Mit Vadehav.
Familieturen er en del af den udvikling, som MYRTHUE har sat i gang, fordi Myrthuegård er blevet udpeget til port til Nationalpark Vadehavet. Er du interesseret i flere oplysninger om projektet, kan du læse nærmere her.
Kontakter
Dorte Vind, leder af MYRTHUE – Natur, Kultur & Læring, tlf. 27 74 12 77, dvk@esbjergkommune.dk
Billeder
Information om Esbjerg Kommune
Esbjerg er landets femtestørste by og Danmarks EnergiMetropol. Vi har sat ambitiøse klimamål og går forrest i den bæredygtige udvikling, hvor byen spiller en central rolle for hele Europas grønne kurs.
I Esbjerg Kommune er pionerånd og viljen til fremdrift en del af DNA'et, og der er ikke langt fra idé til handling. Vores nye mål for Esbjerg er at blive et fyrtårn inden for oplevelser og kultur. Her er allerede masser af spændende muligheder, og nu sætter vi turbo på, så endnu flere får øje på Esbjerg.
Danmarks ældste by, Ribe, ligger i Esbjerg Kommune, og her emmer det af kultur og charme, lige som stationsbyen Bramming er populær og driftig. Samtidig nyder Esbjerg Kommune godt af en perlerække af aktive landsbyer med stærke fællesskaber.
Følg pressemeddelelser fra Esbjerg Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Esbjerg Kommune
Tre projekter gør området fra Kongensgade til Havnegade grønnere31.3.2026 07:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Esbjerg Kommunes store byomdannelsesprojekt i Bymidte Vest bevæger sig nu ind i anlægsfasen. I uge 16 går arbejdet i gang med både Kleveparken, Stormgades grønnere profil og den vestligste del af Kongensgade.
Flere plejefamilier søges – mød os til åbent hus27.3.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Har du overskud, omsorg og lyst til at gøre en forskel for et barn? Så inviterer Familieplejen i Esbjerg, Varde og Vejen Kommuner til åbent hus om livet som plejefamilie.
Festugens musikprogram vokser: Seks nye koncerter på plakaten27.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Esbjerg Festuge udvider musikprogrammet med seks nye navne, og publikum kan glæde sig til, at både kendte artister, nye stemmer og lokale kræfter går på scenen.
Esbjerg Kommune byder stor international datacenterinvestering velkommen26.3.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Esbjerg tiltrækker endnu en international milliardinvestering og styrker sin position som digitalt knudepunkt.
Vær med til at skabe sommerliv i Esbjerg Kommune25.3.2026 09:20:59 CET | Pressemeddelelse
Foreninger, kulturinstitutioner og andre med gode idéer til spændende kulturarrangementer opfordres til at søge støtte fra Esbjerg Kommunes Sommerlivspulje. 150.000 kr. er klar til at blive fordelt som støtte til gratis arrangementer for store og små i hele kommunen i perioden 27. juni til 12. august 2026. Ansøgningsfristen er 5. april 2026.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

