Syv gode råd: Sådan forebygger du ildebrand i julen

Forsikringen dækker, hvis der opstår ildebrand i hjemmet - fx via pyntegran, eller hvis der udbryder brand på grund af en glemt gryde på komfuret. Men det er altid bedre at forebygge.
- Forsikringsselskaberne oplever desværre en kraftig stigning i antallet af brandskader i december måned, siger forsikringsekspert Anne Garde Slothuus i Forsikringsoplysningen hos F&P.
Hun fortæller, at brandfaren stiger, jo tættere vi kommer på julen.
Adventskranse og juledekorationer bliver mere brandfarlige, jo tættere vi kommer på julen, fordi de tørrer ud. Og efter jul er gran og juletræet kun endnu mere tørt og dermed ekstra brandfarligt, siger hun.
Husk vand i nærheden – gerne med brus
- Det er vigtigt at have vand parat i nærheden, når man julehygger - og det kan gøre en stor forskel. Tørt gran tænder hurtigt, og det skal gå stærkt, hvis man skal nå at slukke ildebranden i opløbet, siger Anne Garde Slothuus.
Hun råder til, at man reserverer en flaske danskvand med brus til formålet. Hvis man sætter tommelfingeren over åbningen og ryster flasken, fungerer den som en meget effektiv vandsprayer, der hurtigt kan få bugt med flammerne.
Hun råder også til forsigtighed omkring komfuret. Der kan være stress på, når juleretterne skal tilberedes. Og så glemmer man nemt at få slukket for ”ilden” under gryden. Også det kan udvikle en ildebrand.
- Det er altid godt at forebygge. Opstår der brand, risikerer man ikke kun en ødelagt jul. Nogle mennesker må leve med at blive genhuset, mens genopbygningen af hjemmet står på, siger Anne Garde Slothuus.
Sådan undgår du, julehygge bliver til ildebrand
1) Hav vand i nærheden til ildslukning – fx en flaske danskvand med brus, der kan bruges som vandsprayer, eller en spand vand
2) Ingen levende lys i nærheden af gardiner eller under en hylde
3) Levende lys skal være, hvor børn og dyr ikke kan vælte dem
4) Hold ekstra godt øje med levende lys belagt med fx guld, sølv eller kobberlak
5) Gå ikke fra levende lys
6) Hold øje med, at komfuret bliver slukket, når det ikke bruges
7) Brug ikke håndsprit i nærheden af kalenderlyset eller adventskransen.
Julevideo:
For at se denne video fra www.youtube.com, så skal du aceptere cookies på toppen af denne side.Julevideo
Nøgleord
Kontakter
Jørgen Kjær Thomsen - pressetelefon 41 91 91 01
Billeder
Information om Forsikring & Pension
F&P er brancheorganisation for forsikrings- og pensionsselskaberne i Danmark.
Følg pressemeddelelser fra Forsikring & Pension
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Forsikring & Pension
Styrk cybersikkerheden for at sikre Danmarks samfundsrobusthed30.6.2025 09:50:10 CEST | Pressemeddelelse
Vi ser ind i forsvarsinvesteringer for hundredvis af milliarder de kommende år. Men vi må ikke glemme vores nationale beredskab og samfundsrobusthed, mener F&P. Særligt på cyberområdet er Danmark udsat. Derfor spiller forsikrings- og pensionsbranchen ud med otte konkrete forslag til at styrke cybersikkerheden i Danmark.
F&P: Næste års finanslov skal sætte turbo på fremtidssikringen af Danmark25.6.2025 09:02:33 CEST | Pressemeddelelse
Øget klimasikring, styrket velfærd, investeringer i konkurrenceevnen og en øget tryghed for danskerne er blandt de fokusområder, som F&P foreslår i nyt finanslovskatalog, der skal fungere som inspiration frem mod efterårets finanslovsforhandlinger.
F&P: Et opjusteret råderum giver nye muligheder23.6.2025 11:26:14 CEST | Pressemeddelelse
Finansministeriet har i dag opjusteret råderummet frem mod 2030 med 58 mia. kr. F&P mener, at regeringen bør prioritere klimasikring, forsvarsinvesteringer og den grønne omstilling for de nye milliarder.
De grønne pensionsinvesteringer stiger trods global usikkerhed23.6.2025 08:20:25 CEST | Pressemeddelelse
Den grønne omstilling har fået det sværere, bl.a. efter den nye politiske agenda i USA. Alligevel er beholdningen af grønne investeringer hos den danske pensionsbranche øget det seneste år, viser ny opgørelse. Sammenlagt har branchen nu investeret 385 mia. kr. i grøn omstilling.
F&P: Ambitiøst udspil fra regeringen om EU-formandskabsprioriteringer.19.6.2025 13:08:37 CEST | Pressemeddelelse
Mere europæisk forsvar, afbureaukratisering, grøn omstilling, øgede investeringer i EU og en styrkelse af konkurrenceevne er de omdrejningspunkter, som den danske regering lægger op til at have fokus på ved det nærtstående EU-formandskab. Det er korrekt prioriteret, men det er resultaterne, regeringen vil blive målt på, lyder det fra F&P.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum