Synergi

SYNERGI: Regeringens digitaliseringsstrategi baner vej for mere grøn omstilling

5.5.2022 12:07:09 CEST | Synergi | Pressemeddelelse

Del
På et pressemøde i Finansministeriet i dag har regeringen præsenteret deres nye digitaliseringsstrategi. Strategien indeholder en række konkrete forslag til, hvordan Danmark kan få endnu mere fart på digitaliseringen, og et af forslagene handler om at slippe energiforbrugsdata fri. Et forslag, som vil føre den danske energi- og forsyningssektor ind i den digitale tidsalder og vil skabe et marked for grønne løsninger, mener SYNERGI.

I dag er det nærmest umuligt at få adgang og et brugbart overblik over data, når det handler om det samlede energiforbrug. Men det vil regeringen ændre. Med en ny strategi for digitalisering foreslår regeringen bl.a. at slippe energiforbrugsdata fri.

”Hvis ikke vi kender vores energiforbrug, opererer vi i blinde. Data og en kortlægning af vores energiforbrug er en forudsætning for at finde de mange rentable energibesparelser, der eksisterer rundt omkring i virksomheder, institutioner og husstande. I dag spilder vi alt for meget af vores energi væk, og en langt mere strategisk, systematisk og oplyst tilgang til energiforbrug, uanset om man er borger, virksomhed eller institution, vil betyde et lavere energiforbrug og energispild i Danmark”, siger Katrine Bjerre M. Eriksen, direktør i SYNERGI, der er stiftet af Danfoss, Grundfos, ROCKWOOL og VELUX.

Og det er ikke helt ubetydelige besparelser, der er tale om. SYNERGI præsenterede i efteråret en analyse, der viste, at data, digitalisering og intelligent styring kan skære hele 10 pct. af Danmarks energiforbrug i bygninger. Bygninger er generelt en af de helt store klimasyndere både i Danmark og globalt. Herhjemme tegner bygninger sig samlet for 40 pct. af energiforbruget og knap en tredjedel af CO2-udledningen.

”Regeringens strategi er for alvor med til at rykke forsyningssektoren ind i den digitale tidsalder. Og i en tid, hvor vi ønsker at gøre os uafhængige af den russiske energi, er det meget positivt, at regeringen præsenterer et forslag om at sætte energiforbrugsdata fri. Sænker vi fx vores energiforbrug med blot 5 pct., vil det betyde en reduktion af gasimporten med 14 pct. De energibesparende teknologier kan implementeres her og nu og har effekt med det samme. Nu skal vi bare have hele Danmark i gang”, siger Katrine Bjerre M. Eriksen.

Frisætning af energiforbrugsdata kan desuden åbne op for et nyt grønt marked, hvor private virksomheder har større muligheder for at tilbyde ekspertise og finansiering til især energieffektivisering, fordi det er muligt at kortlægge energibesparelserne ved hjælp af tilgængelige digitale data.

Regeringens nye digitaliseringsstrategi kan findes her.

Kontakter

Billeder

Information om Synergi

Synergi
Synergi
Vesterbrogade 1C, 5. sal
1620 København V

30667784https://synergiorg.dk/

SYNERGI er en interesseorganisation, der arbejder for, at Danmark og de øvrige EU-lande reducerer deres energispild – i industrien, i bygningerne og i energisystemet.

Følg pressemeddelelser fra Synergi

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Synergi

SMV’er er udfordret af endnu en energikrise - men hjælpen er løbet tør10.7.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Verden er ramt af den anden energikrise på fem år, og de højere energipriser presser bl.a. danske SMV’er. Men Erhvervspuljen, der har til formål at understøtte SMV’ernes investeringer i lavere energiregninger, er tom. Samtidig bremses virksomhederne af manglende rådgivning, bureaukrati og en støtteordning, der favner for få projekter. Det nye regeringsgrundlag varsler ikke hurtig assistance. Derfor foreslår en bred alliance af organisationer nu fire konkrete forbedringer, der skal hjælpe flere virksomheder i gang med at energieffektivisere og dermed polstre sig mod fremtidige energikriser.

SYNERGI: Nye midler sender stærkt signal om regeringens ambitioner for elektrificering og grøn varme19.6.2026 10:39:18 CEST | Pressemeddelelse

Regeringen tilfører 500 mio. kr. til grøn varme gennem Varmepumpepuljen og Fjernvarmepuljen. Det vækker glæde hos SYNERGI, at der allerede nu sættes handling bag regeringsgrundlagets ambitionerne om hurtigere elektrificering og omstilling til grøn opvarmning. Stabile puljer og klare rammer er afgørende, hvis flere danskere skal skifte olie- og gasfyret ud med grønne alternativer, mener SYNERGI.

4 ud af 10 skoler har et dårligt energimærke – ny økonomiaftale varsler tiltrængte renoveringer18.6.2026 13:00:29 CEST | Pressemeddelelse

Regeringen og kommunerne har indgået en ny økonomiaftale for det kommende år. Det sker i kølvandet på et regeringsgrundlag, der lægger op til en øget indsats for at renovere nedslidte skoler. Netop den ambition er adresseret i den nye aftale, som lægger op til, at 8 af den samlede anlægsramme på 22,3 mia. kr. kan gå til renovering af skoler. Det er en fornuftig prioritering, mener SYNERGI-direktør Claus Ekman. Nye tal viser, at 4 ud af 10 skolebygninger har et dårligt energimærke.

SYNERGI: Solidt regeringsgrundlag gør grøn omstilling og lavere energiregninger tilgængelige for flere danskere2.6.2026 16:17:00 CEST | Pressemeddelelse

Danmarks nye regering har netop fremlagt grundlaget for dens valgperiode. Her fremgår det bl.a., at regeringen vil sætte mere fart på elektrificeringen og gøre det lettere og billigere at investere i grøn varme og energieffektivitet i boligen. SYNERGI-direktør Claus Ekman ser mange positive ambitioner i fundamentet for den nye regering, men ærgrer sig over, at regeringen åbner for at fastholde gas som varmekilde i boliger.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye