Synergi

SYNERGI ansætter ny politisk seniorrådgiver

31.8.2022 09:00:34 CEST | Synergi | Pressemeddelelse

Del
Anders Gerhard Jørgensen skifter Energistyrelsen ud med SYNERGI, når han fra 1. oktober tiltræder som politisk seniorrådgiver. Den nye seniorrådgiver har bl.a. været kontorchef i styrelsens Center for energieffektivisering og har generelt massiv erfaring på området med sig i bagagen.

SYNERGI opruster arbejdet for et Danmark uden energispild og har ansat Anders Gerhard Jørgensen som ny politisk seniorrådgiver. Anders Gerhard Jørgensen har arbejdet i Energistyrelsen i otte år, hvor han er gået fra fuldmægtig til kontorchef. Han har desuden været ansat på DTU og Københavns Universitet. Oprindeligt er han uddannet cand.scient.pol. fra Københavns Universitet.

SYNERGI-direktør Katrine Bjerre M. Eriksen er glad for tilgangen, der ifølge hende styrker organisationen betydeligt.

”Jeg er meget tilfreds med, at det er lykkedes SYNERGI at hente en politisk seniorrådgiver fra så høj en hylde. Jeg kender Anders som en fagligt stærk og meget dygtig embedsmand, der indgående kender sit område og ikke mindst de mange potentialer, der ligger i at mindske det alt for høje energiforbrug i både Danmark og EU. Med de eksploderede energipriser og Ruslands overfald på Ukraine er det vigtigere end nogensinde, at vi investerer og mindsker energispildet - til gavn for både klimaet og danskernes energiregning, men også for forsyningssikkerheden og vores uafhængighed af Rusland. Anders bliver helt central i det arbejde, og jeg glæder mig meget til at samarbejdet,” siger Katrine Bjerre M. Eriksen.

Anders Gerhard Jørgensen ser frem til at fortsætte arbejdet med energieffektivitet fra en ny vinkel. Også ifølge ham er der store gevinster at hente klimamæssigt, økonomisk og sikkerhedsmæssigt ved et klogere energiforbrug.

"Energieffektivisering er schweizerkniven i den grønne værktøjskasse. Det er helt afgørende for den grønne omstilling af energisystemet, at vi bruger energien effektivt. Det er samtidig en af nøglerne til at gøre os fri af russisk energi. Derudover vil kloge investeringer i energieffektive løsninger lette presset på energiregningen ude i husholdningerne. SYNERGI er en vigtig stemme i den grønne omstilling, og jeg glæder mig til at bidrage til organisationens arbejde for en mere effektiv brug af energien,” siger Anders Gerhard Jørgensen.

Om SYNERGI

SYNERGI er en grøn interesseorganisation, der arbejder for en mere effektiv brug af energien – både i industrien og i de danske hjem. SYNERGI består af Danfoss, Grundfos, ROCKWOOL, VELUX, Schneider Electric, WindowMaster, Nordic Green Solutions, Boligselskabet Sjælland, Strøjer Tegl, SustainSolutions og Aarsleff. Sammen sikrer vi, at vi med energieffektive teknologier får mere ud af mindre. Med banebrydende løsninger og rådgivning bidrager vi til global bæredygtighed og forbedret livskvalitet for danskere og for mennesker over hele verden.

Kontakter

Billeder

Information om Synergi

Synergi
Synergi
Vesterbrogade 1C, 5. sal
1620 København V

30667784https://synergiorg.dk/

SYNERGI er en interesseorganisation, der arbejder for, at Danmark og de øvrige EU-lande reducerer deres energispild – i industrien, i bygningerne og i energisystemet.

Følg pressemeddelelser fra Synergi

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Synergi

SMV’er er udfordret af endnu en energikrise - men hjælpen er løbet tør10.7.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Verden er ramt af den anden energikrise på fem år, og de højere energipriser presser bl.a. danske SMV’er. Men Erhvervspuljen, der har til formål at understøtte SMV’ernes investeringer i lavere energiregninger, er tom. Samtidig bremses virksomhederne af manglende rådgivning, bureaukrati og en støtteordning, der favner for få projekter. Det nye regeringsgrundlag varsler ikke hurtig assistance. Derfor foreslår en bred alliance af organisationer nu fire konkrete forbedringer, der skal hjælpe flere virksomheder i gang med at energieffektivisere og dermed polstre sig mod fremtidige energikriser.

SYNERGI: Nye midler sender stærkt signal om regeringens ambitioner for elektrificering og grøn varme19.6.2026 10:39:18 CEST | Pressemeddelelse

Regeringen tilfører 500 mio. kr. til grøn varme gennem Varmepumpepuljen og Fjernvarmepuljen. Det vækker glæde hos SYNERGI, at der allerede nu sættes handling bag regeringsgrundlagets ambitionerne om hurtigere elektrificering og omstilling til grøn opvarmning. Stabile puljer og klare rammer er afgørende, hvis flere danskere skal skifte olie- og gasfyret ud med grønne alternativer, mener SYNERGI.

4 ud af 10 skoler har et dårligt energimærke – ny økonomiaftale varsler tiltrængte renoveringer18.6.2026 13:00:29 CEST | Pressemeddelelse

Regeringen og kommunerne har indgået en ny økonomiaftale for det kommende år. Det sker i kølvandet på et regeringsgrundlag, der lægger op til en øget indsats for at renovere nedslidte skoler. Netop den ambition er adresseret i den nye aftale, som lægger op til, at 8 af den samlede anlægsramme på 22,3 mia. kr. kan gå til renovering af skoler. Det er en fornuftig prioritering, mener SYNERGI-direktør Claus Ekman. Nye tal viser, at 4 ud af 10 skolebygninger har et dårligt energimærke.

SYNERGI: Solidt regeringsgrundlag gør grøn omstilling og lavere energiregninger tilgængelige for flere danskere2.6.2026 16:17:00 CEST | Pressemeddelelse

Danmarks nye regering har netop fremlagt grundlaget for dens valgperiode. Her fremgår det bl.a., at regeringen vil sætte mere fart på elektrificeringen og gøre det lettere og billigere at investere i grøn varme og energieffektivitet i boligen. SYNERGI-direktør Claus Ekman ser mange positive ambitioner i fundamentet for den nye regering, men ærgrer sig over, at regeringen åbner for at fastholde gas som varmekilde i boliger.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye