Sygehusvaskeriet skal bygges i Tuse
8.3.2022 17:25:42 CET | Region Sjælland | Pressemeddelelse
Fremtiden for Region Sjællands vasketøj er nu på plads, da et nyt sygehusvaskeri bygges i Tuse. Næste skridt er, at opgaven med at bygge og indrette vaskeriet skal sendes i udbud. Regionsrådet har i dag vedtaget, hvad de ønsker at lægge vægt på i det nye vaskeri, og her står klimavenlige ønsker højt på listen.
- Vi ønsker på tværs af Regionsrådet så grøn og klimavenlig en løsning som muligt. Derfor har vi også besluttet, at vi ikke ønsker brug af fossile brændsler, som for eksempel naturgas, i det nye vaskeri. Vi har grønne ambitioner i Region Sjælland, som vi ønsker at indfri, og derfor opfordrer vi også dem, der byder på opgaven, til at bringe deres grønne viden, ideer og erfaringer ind til bordet i udbudsprocessen, siger Heino Knudsen, regionsrådsformand i Region Sjælland.
Den endelige beslutning om energikilden til det nye vaskeri tages først i forbindelse med udbudsprocessen, og derfor er det endnu ikke fastlagt, hvilken løsning regionen vælger. Udover at vælge en grøn løsning til driften af vaskeriet. Regionsrådet har desuden fokus på at genanvende den resterende returvarme for eksempel i det lokale fjernvarmenet, som Holbæk Kommune aktuelt overvejer at udvide.
Arbejdspladser bliver i lokalområdet
Vasketøjet blev tidligere vasket på vaskeriet på Holbæk Sygehus, som brændte i 2018. Derfor var der brug for et nyt vaskeri, men medarbejderne, der skal sørge for, at det snavsede vasketøj bliver vasket og sendt tilbage til sygehusene, vil med stor sandsynlighed stadig komme fra Nordvestsjælland.
- Jeg er glad for, at vi ud fra en samlet vurdering af en række forhold er enige om placeringen i Tuse, og at arbejdspladserne dermed bliver i regionen. Det har været helt centralt, at vi fastholder arbejdspladserne i Nordvestsjælland, hvor det tidligere vaskeri også lå placeret, siger Heino Knudsen, regionsrådsformand i Region Sjælland.
Når vaskeriet står færdigt, vil det hovedsageligt være vasketøj fra Holbæk Sygehus samt Sjællands Universitetshospital i Køge og Roskilde, der skal håndteres på det kommende vaskeri.
Et flertal i Regionsrådet bestående af Socialdemokratiet, Venstre, Det Konservative Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Radikale Venstre godkendte, at det nye vaskeri placeres i Tuse i Holbæk Kommune, mens Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige og Det Konservative Folkepartis medlem, Helge Adam Møller, stemte imod.
Socialdemokratiet, Venstre, Det Konservative Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Radikale Venstre godkendte indstillingen til udbudsprocessen for vaskeriet, mens Nye Borgerlige stemte imod og Dansk Folkeparti undlod at stemme.
Kontakter
Heino KnudsenRegionsrådsformand
Tlf:51 14 54 96heikn@regionsjaelland.dkLinks
Information om Region Sjælland
Følg pressemeddelelser fra Region Sjælland
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Region Sjælland
Region Sjælland investerer 10 millioner i fremtidens uddannelser13.10.2026 10:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Fire uddannelsesprojekter får tilsammen 10 mio. kr. fra Region Sjælland. Projekterne skal udvikle nye undervisningsformer, skabe bedre overgange mellem uddannelser og bidrage til, at unge og voksne fortsat har adgang til relevante uddannelsestilbud.
26 patienter er flyttet ind på det nye Sjællands Universitetshospital4.10.2026 12:35:06 CEST | Pressemeddelelse
Efterårets store flyttedag på Sjællands Universitetshospital er veloverstået. I løbet af søndagen er i alt 26 indlagte kræftpatienter flyttet ind på de nye, moderne enestuer i Køge.
Nu starter efterårets vaccination mod influenza og covid-191.10.2026 06:01:00 CEST | Pressemeddelelse
Fra i dag kan udvalgte grupper af borgere blive vaccineret mod covid-19 og influenza. I Region Sjælland er der vaccinationssteder i alle 17 kommuner, så borgerne nemt kan blive vaccineret tæt på deres bopæl.
Nyt, specialiseret tilbud til børn og unge med funktionelle lidelser28.9.2026 15:02:38 CEST | Pressemeddelelse
Børn og unge med funktionelle lidelser kan fremover få specialiseret hjælp på Holbæk Sygehus.
Særlig indsats sikrer 91 læger og 47 sygeplejersker til Region Sjællands hospitaler17.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En målrettet indsats for at rekruttere flere læger og sygeplejersker har givet gode resultater på Region Sjællands hospitaler. De nye medarbejdere skal styrke de faglige miljøer, mindske behovet for dyre vikarløsninger og give patienterne bedre mulighed for at få behandling tættere på hjemmet. Indsatserne bliver nu ført videre i Region Østdanmark.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
