Org. Familier med kræftramte børn

Sygehus skiftes ud med karruseller og hygge

Del
Kræftsyge børn indtager Bakken og nyder et frirum fra sygdom

Lørdag den 24. august skifter mange kræftramte børn en hverdag med medicin og sygehus ud med en dag på Dyrehavsbakken.

Foreningen Familier med kræftramte børn arrangerer bustransport fra Aarhus, Vejle og Odense og transporterer de kræftramte børn og deres familier til Bakken nord for København. Her venter der børnene en dag med fokus på alt andet end sygdom. Børnene får turbånd, så der er fri adgang til alle forlystelser. Og mad og drikke er der også sørget for.

Bestyrelsesmedlem i Familier med kræftramte børn Tanja Skærbæk fortæller: "Kræftramte børn har brug for oplevelser, der får dem til at føle sig som alle andre børn. Kemoen påvirker deres immunforsvar, men de udendørs aktiviteter på Bakken kombineret med restauranter reserveret kun til de kræftramte børn og deres familier gør, at alle børnene kan være med".

Bestyrelsesformand Tommy Brøgger glæder sig over den store tilslutning, og han står sammen med den øvrige bestyrelse klar til at byde velkommen til 720 tilmeldte, når de ankommer til Bakken.

Randi Guan er mor til Maja på 14 år. Maja er efter et tilbagefald igang med sin 2. behandling for leukæmi. De glæder sig til lørdag. "Når et barn får kræft, påvirker det hele familien. Sygdommen fylder næsten alt. Og så er det helt fantastisk, når vi kan tage en dag sammen som familie, hvor fokus er på noget helt andet. Det giver energi til at fortsætte behandlingen igen bagefter", siger Randi.

Fakta

  • I Danmark får 200 børn om året konstateret kræft 
  • Den hyppigste form leukæmi (ALL) kræver 2,5 år langt behandlingsforløb

Familier med kræftramte børn blev etableret i 1983 og afholder blandt andet sociale og rekreative aktiviteter for børn og unge med kræft og deres familier. Aktiviteter er fx:

  • ture i biograf eller teater, til Bakken eller Legoland, weekendture for teenagere mm.
  • et mentornetværk, der tilbyder støtte til især de større skolebørn, som efter et langt behandlingsforløb kan have svært ved at vende tilbage til hverdagen
  • tilbud om psykologhjælp til familier med et barn i behandling og familier der mister et barn
  • formidling af personlig kontakt og støtte til familier med kræftramte børn
  • information om de vilkår, som børn og unge med kræft og deres familier lever under.

Kontakt

Tommy Brøgger, bestyrelsesformand Familier med kræftramte børn TLF: 27128856

Tanja Skærbæk, bestyrelsesmedlem Familier med kræftramte børn TLF: 29804539

Nøgleord

Billeder

Links

Information om Org. Familier med kræftramte børn

Org. Familier med kræftramte børn
Org. Familier med kræftramte børn
Århusvej 51
8643 Ans By

8694 6930http://www.fmkb.dk/

Hvorfor gør vi det?

Hvert år får ca. 200 børn under 18 år i Danmark konstateret kræft. Det betyder store omvæltninger for de familier, der rammes. Der er ikke altid overskud og mulighed for at gøre de ting, familier normalt gør, fx. gå en tur i biografen, i Zoo, eller tage ud at rejse.

Familierne er isolerede fra omverdenen i lange perioder pga. de syge børns meget svækkede immunforsvar. Alle disse familier har brug for, bare en gang imellem at gøre og lave ting, der er en selvfølge for mange andre børn og familier. Derfor forsøger vi at hjælpe de mange, der har brug for nogle lyspunkter, rådgivning og støtte i en opslidende tid hvor lykken ikke tilsmiler dem.

Følg pressemeddelelser fra Org. Familier med kræftramte børn

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Org. Familier med kræftramte børn

Radio 100 og ”Familier med kræftramte børn” bag ny innovativ indsamling24.2.2014 15:33:56 CET | Pressemeddelelse

Danmarks store kommercielle radiostation Radio 100 er sammen med organisationen ”Familier med kræftramte børn” gået sammen om at samle penge ind til deres rekreationscenter for kræftramte børn og deres familier. ”Familier med kræftramte børn” håber, at indsamlingen kan bidrage til at sikre den fortsatte drift af centret, som tilbyder et tiltrængt pusterum for familier med kræftramte børn.

”NOVA” og ”Familier med kræftramte børn” bag ny innovativ indsamling3.6.2013 17:47:37 CEST | Pressemeddelelse

Danmarks største kommercielle radiostation ”NOVA” er sammen med organisationen ”Familier med kræftramte børn” gået sammen om at samle penge ind til deres rekreationscenter for kræftramte børn og deres familier. ”Familier med kræftramte børn”, der i år kan markere 30 års jubilæum, håber, at indsamlingen kan bidrage til at sikre den fortsatte drift af centret, som tilbyder et tiltrængt pusterum for familier med kræftramte børn.

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye