Lolland Kommune

Sygefravær: Lolland Kommune lavest i Region Sjælland

Del
Lolland Kommune havde i 2016 det laveste sygefravær i Region Sjælland. Det er samtidigt det 12. laveste fravær blandt alle landets kommuner, og det er et tal, der skal ses i lyset af, at kommunen i 2013 lå nr. 97, i 2014 lå nr. 91, og i 2015 lå nr. 39 på samme liste.

Fra et af landets højeste sygefravær og til det 12. laveste på fire år. Det er målbart bedre arbejdsmiljø og bedre udnyttelse af ressourcerne. Faldet i sygefravær i Lolland Kommune svarer til, at kommunen fra 2013-16 blandt sine ansatte har haft 8.946 ekstra arbejdsdage at gøre godt med, eller 38 fuldtidsstillinger.

Bag de store spring op af listen gemmer der sig en målrettet indsats og dedikerede medarbejdere, forklarer borgmester Holger Schou Rasmussen:

”De flotte tal er først og fremmest endnu et kæmpe skulderklap til kommunens medarbejdere og ledere. Det viser, at Lolland Kommune er en god arbejdsplads, hvor der er mange flere gode dage end dårlige, og dét er de ansattes fortjeneste. Tallene viser også, at det kan betale sig at arbejde på at nedbringe sygefraværet. Der er store gevinster at hente, menneskelige og økonomiske”, siger Holger Schou Rasmussen.  

”Tallene for 2016 er i sig selv flotte, men de er ikke mindre end imponerende, når vi ser på, hvordan vi lå for få år siden, og når vi så også sammenholder det med, hvor stærkt de ansatte løber. Alle områder i vores kommunale butik er effektiviseret og gået igennem med en tættekam. Det fik vi senest bekræftet i KORA’s undersøgelse, der viser, at Lolland er den af alle landets kommuner, der bruger mindst på administration. Det stiller store krav og trækker store veksler på de ansatte, og de løfter i den grad opgaven. Det må jeg bare sige”, siger Hoger Schou Rasmussen

Det er Kommunernes og Regionernes Løndatakontor, KRL, som ligger inde med tallene for sygefraværet. Ærø Kommune ligger i top med 11,1 sygedage, og som nr. 12 ligger Lolland Kommune med 12,2 dage (5,4 procent).

Lolland Kommunes nuværende indsats for at nedbringe sygefraværet startede 1. januar 2014 med projekt ”Styr på fraværet”. Projektet går i korthed ud på, at man ud fra et princip om nærvær om sygefraværet forebygger fravær ved at handle på den tidligt og konstruktivt. Lige fra faste rammer for, hvordan man melder sig syg og til procedurer ved længere tids sygdom. Det kræver en helhedsorienteret indsats, som er i balance mellem nedbringelse af fravær og forebyggelse af fravær, og hvor fokus er på den attraktive arbejdsplads og dialog, der bygger bro og skaber gode relationer mellem ledere og medarbejdere.

Også på medarbejdersiden glæder man sig over fremgangen. Anne-Marie Knudsen, som er næstformand i kommunens samarbejdsudvalg, siger:

”Vi har ved en målrettet indsats formået at nedbringe vores fravær, og det er til glæde for alle parter. Det handler om at bruge ressourcerne bedst muligt, men det handler i høj grad også om at hjælpe den enkelte medarbejder med at vende tilbage så hurtigt det er muligt. For medarbejderens skyld, hvis trivsel det i første omgang handler om, og for kollegernes skyld. Der bliver løbet stærkt i hverdagen, så et lavere fravær hjælper også med til, at vi er medarbejdere nok til at løse vores opgaver”, siger Anne-Marie Knudsen.

”Sygefravær kan have mange årsager, og derfor skal der også mange forskellige værktøjer i brug, lige fra tættere opfølgning på fravær og til mere fokus på arbejdsmiljøet. Det har vi arbejdet med i projektet her, og det er et arbejde, som fortsætter. Men samtidig er vi selvfølgelig også helt opmærksomme på, at der er en nedre grænse for, hvor lavt fraværet kan blive”, siger Anne-Marie Knudsen.   

Fakta
Der er vedlagt udtræk fra KRL.dk over det kommunale sygefravær 2016.

Nøgleord

Kontakter

Anne-Marie Knudsen
Næstformand i Hoved-MED
30 46 60 61


For information om projekt ”Styr på fraværet”


Randi Faldt
Sektorchef for HR
20 47 72 38

Holger Schou RasmussenBorgmester, Lolland Kommune

Tlf:23 24 91 80

Vedhæftede filer

Information om Lolland Kommune

Lolland Kommune
Lolland Kommune
Torvet 3
4930 Maribo

54 67 67 67http://www.lolland.dk/

Følg pressemeddelelser fra Lolland Kommune

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Lolland Kommune

Lolland Kommune iværksætter handleplan for byggesager18.4.2024 12:19:40 CEST | Pressemeddelelse

Klima-, Teknik- og Miljøudvalget bestilte i september 2023 en analyse af byggesagsbehandlingen i Lolland Kommune. Nu viser en brugertilfredshedsundersøgelse, at der blandt de fleste adspurgte er tilfredshed med sagsbehandlingen. Men der er også områder, hvor sagsbehandlingen kan gøres endnu bedre. Det viser den analyse, som Deloitte har foretaget for kommunen. Derfor har Klima-, Teknik- og Miljøudvalget nu vedtaget en handleplan.

Lolland Kommune inviterer til job- og bosætningsmesse7.2.2024 06:15:00 CET | Pressemeddelelse

Onsdag den 28. februar kl. 9-12 gentager Lolland Kommune sidste års succes med en kæmpe jobmesse i Maribo Hallerne. Her vil en lang række lokale virksomheder og uddannelsesinstitutioner stå klar til en snak med jobsøgende og andre interesserede om deres job- og uddannelsestilbud. Samtidig får nye og kommende tilflyttere fra nær og fjern lejlighed til at høre om bolig- og fritidsmulighederne på Lolland. I år er messen nemlig udvidet med en ekstra hal til ejendomsmæglere, foreninger og andre lokale nøgleaktører inden for bosætning.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye